thriller

Skrevet den 1 november, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Filmanmeldelse: The Girl in the Spider’s Web

Denne skribent vil gerne indrømme, at han ikke er den store skønlitterære læser, så derfor var man først bevidst om Stieg Larssons Millennium-bogserie, da den første filmatisering (‘Mænd der hader kvinder’) kom ud. Min reaktion til den film, såvel det amerikanske remake lavet af mesterinstruktør David Fincher, var og er stadig ret positive. Så nu er det interessant, om den uruguayanske filmmager Fede Alvarez kan støbe en gang god skandinavisk krimi sammen, selvom de alle sammen taler engelsk.

Historien

Dette har jeg fået fortalt er den fjerde bog i serien, og alt synes ved det gamle. Lisbeth Salander lever stadig af dårlig mad og hacking, og har modemæssigt heller ikke ændret sin “goth stil”. Mikael Blomkvist arbejder stadig på bladet Millennium, dog synes han at være blevet ramt af en slags skrive-tørke. Men skæbnen vil, at de to igen mødes, da begge roder sig ud i en yderst livsfarlig situation, om et tophemmeligt computerprogram, der i de forkerte hænder ville betyde dommedag for verden. Dette lyder måske overdramatisk, men ikke desto mindre viser det sig at være sandt. Derudover, så har Salander ukendt hende selv en kamp med fortiden, der mod hende egen vilje indhenter hende.

Dette er hurtigt plottet, som vi som tilskuer vikles ind i. Det lyder da også meget spændende, og indrømmet, så er der fart og tempo, intensitet og spænding. Men, der er også noget som mangler. For det første er historien slet ikke lige så dybt fortalt, som ‘The Girl with the Dragon Tattoo’ (den amerikanske version af ‘Mænd der hader kvinder’, og denne films forgænger). Filmen vil gerne mange ting, men lagene er slet ikke så mange og så dybe, som den måske selv går rundt og tror. Ligesom den første film, er der et mysterium som skal løses, men her bliver der gjort kort proces på detektiv-arbejdet. Her gives der ikke rigtig tid til at få sat puslespillet sammen, og man bliver derfor ikke særlig engageret i historien, da man i stedet synes fokuseret på hvor BAD ASS hende Lisbeth Salander er. Det er som om, at man til tider prøver at gøre hende til en blanding af Marvel Comics The Punisher og så hackernes svar på Jason Bourne. Ja, ikke lige den version, som du måske kender fra den anden film, men heldigvis så fuldgør de ikke helt denne proces, så Salander bevarer i enden den personlighed som vi kender.

Plothuller det er der nok af. Heldigvis har filmen et meget godt tempo, der til tider mere kører over i action, end i thriller/krimi. Historien har dens små meget mørke sider, som denne skribent med glæde sluger råt. Grumme detaljer, som vi kender fra en god thriller, og så skurke, der virkelig er skurke (både i attitude som i udseende). Men selvom der vitterlig er elementer der underholder, og som er positive, ja så er dette blot en god action, men en fesen krimifilm. Derudover, så føles Mikael Blomkvist karaktereren meget unødvendig for historien, selvom han bidrager med spor og lidt mere.

Skuespil

Britiske Claire Foy erstatter Rooney Mara i rollen som Lisbeth Salander. Heldigvis kan man glædelig meddele, at Foy helt klart er en bedre Salander, og er med til at hive filmens plot op. Hendes forsøg på at tale med et svensk accent dur også bedre, selvom jeg så på den anden side ikke forstår, at andre der skal forestille at være svenskere, så taler som om de er opvokset i London og har studeret på Oxford. Der er faktisk ingen som give en dårlig præstation, slet ikke danske Claes Bang, som vi sidste år kunne nyde i ‘The Square’. Her er en “lean mean killing machine”, som man ikke skal løbe om hjørner med, og Bang gør et hæderlig job i at vi skal prøve at være lidt bange for ham. Den eneste der rammer lidt ved siden af er Sverrir Gudnason, der spiller Mikael Blomkvist. Gudnason er en dygtig skuespiller, som vi sidste år kunne se i filmen ‘Borg’, hvor han spiller tennislegenden Björn Borg. For det første har han et svagt manuskript, der hiver ham ned. For det andet, så er Gudnason for ung til rollen. Mikael Persbrandt, som er en af Sveriges dygtigste skuespillere, og som har en meget lille rolle i filmen, han burde i mine øjne have snuppet rollen som Blomkvist, og det ikke kun fordi han har den rette alder.

Visuelt

Instruktøren Fede Alvarez er en god visuel fortæller. Han er nok mest kendt for remaket af kult-gyseren ‘Evil Dead’ og ‘Don’t Breathe’, som var en af 2016s bedste gysere. Begge film er ganske gode, og begge med en kreativ visuel sans. Dette gælder også denne film, som har en levende billedside. Filmen har både små halv-mesterfyldte sekvenser, der er med til at smække lidt intensitet på bordet. Men man er heller ikke bange for at lave store actionscener, der kunne optræde i en James Bond eller Jason Bourne film. Der er også steder, hvor osen af thriller-stemning er stor, men selvom det måske lyder som en genreforvirret film, så er det mere på plotsiden det kniber.

Musik og lydbillede

Spanske Roque Baños står for musikken, som synes meget passende og som også er med til at løfte filmens svagheder. Lydbilledet er af høj kvalitet, og der er virkelig smæk for skillingen her. Godt mixet.

Copyright: UIP / Columbia – Sony Pictures
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Girl in the Spider’s Web Jakob Sørensen

The Girl in the Spider's Web - Premiere 1. November 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og Lydbillede

Kort fortalt: Visuel spændende og intens, men plottet er slet ikke på samme niveau som den første film. Heldigvis, så hiver filmen sig selv op på 4 meget små stjerner, der meget nemt kunne have blevet til 3.

4


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑