komedie

Skrevet den 13 september, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Filmanmeldelse: The Happytime Murders

Som barn elskede jeg The Muppet Show, og det gør jeg stadig. Disse fantastiske og sjove dukker blev skabt af Jim Henson, der selv lagde stemmen til frøen Kermit, og som senere hen også lavede fantasy-film som ’The Dark Crystal’ og ’Labyrinth’. Efter Hensons død er det hans søn Brian, der nu har taget styringen over fars selskab og muppet-dukkernes arv. Hvad farmand ville sige til sønnen nyeste film, det er ikke godt at vide, for dukkerne her har fået et voksen twist, hvor bandeord og volds/sex-eskapader er en del af dagligdagen. Lad os se om ’The Happytime Murders’ kan give et morsomt vinkel på mine barndomsminder, hvor Muppet-dukkerne havde rent mel i posen.

Historie

I filmen møder vi dukke-privatdetektiven Phil Phillips. Han bliver kastet ind i en sag, der omhandler en seriemorder, der render rundt og myrder dukker, som var med i en berømt serie fra 90’erne. Og meget modvilligt, så bliver Phillips sat sammen med hans gamle politipartner Edwards for at opklarer sagen om dukkemorderen.

Denne skribent mener selv, at han indeholder en god portion humor. Stort set alle former for komik er acceptabelt i min bog, selv det som kører ud over kanten, og folk har risiko for at få hjertestop af, hvis de er alt for konservative på dette område. Så Muppet-dukker i et mere voksent og frækt miljø, det siger jeg ikke nej til. Det fungerede i hvert fald for den new zealandske instruktør Peter Jackson (’Ringenes Herre’), da han tilbage i 1989 lavede ’Meet the Feebles’, som var hans egen ”syge” dukkefilm.

Derfor er det beklageligt at meddele, at det ikke funker hér! ’The Happytime Murders’ er som en sjov joke, der bliver fortalt om og om igen. Ja, der blev plads til et grin og et par fnis, men heller ikke mere end det. Filmen har uden tvivl været sjov at lave, og folk på filmsettet har haft en god oplevelse, som man kan se til sidst, imens rulleteksterne kører. Men det færdige resultat er yderst tvivlsomt. I denne skribents tilfælde, så havde jeg håbet på, at filmen ville gå en mere grotesk og vild vej, hvor grænserne for god smag virkelig flyttes. Javist, så er der er par scener, hvor det groteske spiller ind, men ellers synes filmen at holde igen, og i stedet fokusere på ”pik og patter” jokes, der synes skrevet af en 13 årig teenager.

Derudover så er historien meget simpelt opsat, hvilket ikke ville være et problem, hvis altså det vigtigste, humoren, sad lige i øjet. Men, når det nu ikke fungerer, så flyttede mit fokus andre steder hen, og det er ikke en god idé. Og ja, det er super ærgerligt, at det ikke fungerer, for jeg vil ikke lyde som en sur gammel mand, der kun kan nyde dansk folkekomik.

Skuespil

’The Happytime Murders’ byder på de bedste dukkefører i branchen, og de klarer også jobbet med bravour. Det er til deres fortjeneste, at denne kategori ikke synker til bunds, da deres talent virkelig skinner igennem, og det er sjovt at se et univers med dukker og mennesker. Uheldigt for disse fantastiske individer, så giver manuskriptet dem ikke nogen seriøs kvalitet, selvom der er momentvis sjove sekvenser. Ikke mindst scenen, hvor detektiven Phillips overværer indspilningen af en dukke-pornofilm, som indbefatter en blæksprutte og en ko. Sjov, det vil jeg ikke kalde Melissa McCarthy, der spiller Edwards. Jeg ved godt, at hun har sin skare af loyale fans, men jeg synes efterhånden at luften er gået ud af ballonen. Hun spiller stort set den samme rolle, igen og igen, hvilket er særdeles trættende. Maya Rudolph gør det dog bedre, som Phillips’ sekretær.

Visuelt

Mitchell Amundsen er filmens fotograf, og han startede ud med at lave store actionfilm som ’Transformers’ og ’Wanted’, men er på det seneste faldet udelukkende over komediegenren. Ja, der er tydeligvis filmisk talent bag produktionen. Ja, der er lidt leg med kameraet. Men, det er ikke noget som imponerer eller banker en tilbage i biografsædet. Og som nævnt før, og sidste gang, hvis humoren havde virket, så ville dette nok have været bagateller.

Musik og lydbillede

Filmen har nogle 80’er sange der bliver brugt, men ellers så forekommer filmens musik meget fattig og lydbilledet ligeså og ikke særlig speciel!

Copyright: SF Film
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Happytime Murders Jakob Sørensen

The Happytime Murders - Premiere d. 13 September 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Det kan ikke benægtes, at nogle vil finde filmen fornøjelig. Men denne skribent kom ikke ud af biografmørket med et smil på læben; tværtimod. Filmen tager ikke mange komiske chancer og leverer i stedet jokes, som ens 13- årige nevø kunne have skrevet. Dukkeførerne skal roses, men ellers så er dette et rimeligt tamt dukke-projekt.

2


User Rating: 4.2 (1 vurderinger)

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑