drama

Skrevet den 3 maj, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Filmanmeldelse: The Journey

For de fleste af os hjemme i andedammen, er det svært at sætte sig ind i, hvordan det er at leve i et land fyldt med dødeligt had. Vi åbner flimmerkassen og kan via nyheder langt væk fra os selv se folk slagte hinanden og flygtningestrømme, der bliver større og større. Men det er ikke lang tid siden, at der i Vesteuropa var en konflikt, der rev befolkningen (katolikker og protestanter) fra hinanden, og terrorangreb blev en del af dagligdagen. Nordirland var landet, og dette er den sande historie om en biltur, som ændrede historien og konflikten.

Historie

Året et 2006. Irerne og briterne har formået at samle de politiske fraktioner fra Nordirland i St. Andrews (Skotland) for at diskuterer en fredsaftale, der kan afslutte den sidste dødelige konflikt i Vesteuropa, og hindre fremtidige voldsomme uroligheder. For at nå dette mål må to dødsfjender mødes på midten og blive overbevist om det fornuftige i at nå frem til en fred. På hver sin side møder vi politikeren og præsten fra Democratic Unionist Party Ian Paisley og Sinn Fein-politikeren (tidligere IRA-medlem) Martin McGuinness, der skal finde sammen om at lede landet. Men fredsforhandlingen bliver afbrudt pga. et uvejr, og de to dødsfjender bliver tvunget til hinandens selskab på en kort køretur gennem landet. En køretur der skal vise sig at være den vigtigste i nyere europæisk historie.

Da filmen er Instrueret af Nick Hamm, havde jeg ærlig talt ikke den helt store forventning. Nok fordi, at de tidligere film, jeg har set af Hamm (’The Hole’ og ’Godsend’), ikke var film, jeg var sønderlig imponeret over. Men ved hjælp af Colin Batemans manuskript, er det lykkedes at sætte en ganske solid historie op, taget i betragtning af at 95% af filmen er samtaler inde i en bil. Det lyder måske kedeligt for nogle, men det er yderst velskrevne og spændende dialoger, som Bateman har nedfældet. Og ved man bare en smule om konflikten i Nordirland, så vil man klart få mere ud af filmen, end hvis man ingen ting ved. Er man generelt til film med politisk spænding og historie, så vil filmen klart falde efter ens smag. Jeg var i hvert fald mere end tilfreds.

Skuespil

På dette område sprudler filmen virkelig. Timothy Spall og Colm Meaney sparrer i særdeleshed godt med hinanden, og de stjæler filmen. Spall er ikke sminket særlig meget, som Ian Paisley, men hans mimik og skuespil er så fabelagtig, at han ligner en som er sminket til ukendelighed. Så var det også rart at se legendarisk og afdøde John Hurt, der her rammer biograflærredet for sidste gang. Generelt er vi på skuespils området helt oppe og ringe på øverste niveau.

Billede af den rigtige Martin McGuinness og Ian Paisley

Visuelt

For en film, hvor det meste foregår i en bil, der er den visuelle del meget levende og stærk. Der bruges vidt forskellige metoder for visuelt at fortælle denne historie, og klipningen synes tilpas og får den 95 minutter lange film til at flyve af sted, så man i slutningen havde håbet på lidt mere (det havde jeg), hvilket jo er et godt signal for en film, der kun kører på dialoger.

Musik og lydbillede

Stephen Warbeck står for musikken, (har også komponeret musik til film som ’Shakespeare in Love’ og ’Billy Elliot’). Warbeck leverer et fint soundtrack, der underbygger filmens historie, men desværre er det ikke toner, som sidder fastspændt i mit sind. Lydbilledet er godt mixet sammen og fungerer upåklageligt.

Billede copyright: SF-Film


 

 

 

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Journey Jakob Sørensen

The Journey - Premiere d. 3 maj 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’The Journey’ er et godt fortalt og velspillet stykke politisk drama. Alle filmens elementer er lavet med stor professionalisme, og generelt set er der alt mulig god grund til at gå ind i biografens mørke og se denne film.

5


User Rating: 4.4 (1 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑