Nu slippes vilddyret endelig løs! Lad mig lige spørge... Kan..." /> Filmanmeldelse: The Purge - Anarki - Filmpuls

thriller the purge anarki

Skrevet den 18 september, 2014 | af Michella Malin Petersen

0

Filmanmeldelse: The Purge – Anarki

Nu slippes vilddyret endelig løs!

Lad mig lige spørge… Kan du huske ‘The Purge’? Den der lille “gyser” med den kreative idé om at skabe en fiktiv verden hvor alt kriminalitet er lovligt en enkelt dag om året? Nej? Det er der nok ikke nogen der bearbejder dig. ‘The Purge’ udkom sidste år efter stor hype på diverse film-sider, og genre-fans verden over var i ekstase over hvad der kunne opnås med en så smart idé, en idé der ville give historien utrolige friheder. Dertil smed man erfarne skuespillere som Ethan Hawke og Lena Headey i hovedrollerne, snuppede et par uhyggelige masker fra den lokale Toys ‘R Us og sammensmeltede en bund-seriøs trailer med den amerikanske national-sang kørende over scener med almindelige borgere der smadrede, skød og slagtede hinanden. Da filmen endelig udkom, skulle man tro at alle disse elementer ville være nok til at skabe et nyt gyser-fænomen, eller måske endda en kommende kult-klassiker. Ikke?

the purge anarki

Forkert. Filmen blev en kommerciel succes, men anmelderene haglede den ned, og reaktionerne fra biografgængerne var heller ikke for positive efter hypen havde lagt sig. Der gik ikke længe inden en fortsættelse blev annonceret, og modtagelsen af denne lille nyhed var ikke ligefrem overvældende. Instruktør og manuskript-forfatter James DeMonaco skulle endnu engang stå for løjerne, og et helt nyt cast blev samlet til filmen, som nu skulle være større, vildere og bedre end sin lukne forgænger.

Og det blev den også.

Historie

Denne gang foregår handlingen ude på Los Angeles’ gader under den 6. årlige udrensning – The Purge. Vi møder den fattige servitrice, Eva, der bor sammen med sin syge far og sin teenage-datter Cali, det unge ægtepar Shane og Liz, som døjer med store problemer i forholdet, samt den mystiske Sergeant, der begiver sig ud på udrensnings-natten for at få hævn over den person der tog alt fra ham. Men aftenen tager uventede drejninger for dem alle, og inden længe er de tvunget til at arbejde sammen hvis de skal overleve de 12 timer til udrensningen slutter.

En af de store problemer med den første film var at de mange muligheder for at vise menneskets mørkeste side aldrig rigtig blev udnyttet. Hele handlingen foregik i det samme hus med en lille gruppe antagonister, og filmen kunne ligeså godt have været hvilken som helst anden home invasion-thriller – det eneste som Purge-plottet tilføjede var at holde politiet begrundet på afstand. Heldigvis har DeMonaco lært af sine fejl, og der bliver udforsket langt flere muligheder i ‘The Purge: Anarki’. Samtidig har DeMonaco skruet spændings-niveauet op fra 5 til 9, og især filmens første halvdel er medrivende og dejlig uforudsigelig. Anarki’et, som titlen foreslår, kan virkelig føles. Man tror på at der er fare på hvert et hjørne, og uanset hvorhenne som den lille gruppe overlevne ender, så får man aldrig nogensinde en følelse af at de er i sikkerhed. Alt kriminalitet er lovligt, alle mennesker kan nå deres grænse. Alt kan ske.

the purge anarki

Plothullerne hænger stadigvæk tungt over filmens hoved, og der bliver aldrig rigtigt gjort nogle forsøg på at redde dem ud. Realiteten er, at The Purge med 99.9% sikkerhed aldrig ville fungere i den virkelige verden, men hvis vi nu sætter det til side et øjeblik, så er forklaringen omkring at The Purge formår at sænke kriminalitets-niveauet til næsten ikke-eksisterende, på ingen måde realistisk. Der tages stadigvæk ikke forbehold til vaneforbrydere, psykopater og seriemordere. Derudover virker det lidt mærkeligt at ingen af de folk som er imod The Purge ikke bare forlader landet den ene dag om året, eftersom denne “helligdag” kun forekommer i USA. Især et middelklasse-par som Shane og Liz burde sagtens kunne tage en snup-tur til London i stedet for at skulle bekymre sig om at barrikere døre og lade jagtgeværer for at undgå at nogen mord-lystne galninge skulle få lyst til at terrorisere dem, bare fordi det er deres ret som borgere.

Kan man leve med overnævnte plot-huller (og en lille håndfuld andre), så er ‘The Purge: Anarki’ en voldsom, energisk og underholdene fortsættelse som formår at være lysår bedre end sin forgænger, hvilket sjældent opnåes indefor genren. Karaktererne er ikke specielt nyskabende, men sympatiske nok til at bære historien, og handlingen føles aldrig stillestående eller triviel. Det bliver også til et par mindeværdige små øjeblikke, f.eks et indblik i hvordan overklassen formår at få deres mordlyster styret uden selv at skulle begive sig ud på slagmarken, hvilket vises enkelt, effektivt og utrolig ubehageligt via en af de mindre karakterer’s sørgelige skæbne.

the purge anarki

 

‘The Purge: Anarki’ kan dog ikke helt holde løbet kørende, og hen mod slutningen begynder handlingen at blive alt for forceret. Der bliver introduceret et (ret forudset) twist i en af de sidste scener, men det føles ikke som om det har nogen stor betydning for historien eller karaktererne udover at smide lidt mere samfunds-satire ind. Det skal dog siges at disse elementer sagtens kan nå at blive udforsket i en potentiel tredje film. En ting som man skal være forberedt på inden man går ind og ser ‘The Purge: Anarki’, er at vi har ikke at gøre med en film i gyser-genren, men en futuristisk overlevelses-actionthriller. Ligesom sin forgænger, der blev annonceret som en gyser, men var over i home invasion thriller-afdelingen, så er der enkelte gyser-elementer som et par jump-scares og et par effektive brug af masker. Men der stopper det også. ‘The Purge: Anarki’ er ikke en splatter-fest i ‘Hostel’-stil, hvor lemmer hugges af til højre og venstre. Selvom filmens plot giver utallige muligheder for at slå sig løs med blod og indvolde, så er langt det meste af volden off-screen, eller filmet ude af fokus, hvilket viser stor tilbageholdenhed fra DeMonaco. Han lægger stor tillid til publikum’s fantasi i stedet for at fodre gore-hundende. Ikke at der er noget galt i exploitation eller splatter-film, men til netop denne film, og denne handling, så fungerer lidt subtilitet til stor fordel for effektiviteten.

Skuespil

Endnu en grund til at ‘The Purge: Anarki’ føles mere som en slags side-kapitel, er at stort set ingen af skuespillerne fra den første film vender tilbage. Nu er det ikke fordi at det er en decideret dårlig ting, da ingen af præsentationerne ligefrem var noget at råbe hurra for, men det bliver dog til et enkelt gensyn med en af den første film’s mindre karakterer, som væves ind i historien på en ret kreativ måde. Desværre tvivler jeg på at det er en person som mange vil kunne genkende, med mindre man er stor fan af den første film og har set den mere end en gang. Heri har DeMonaco i stedet satset på nogle mindre kendte ansigter til filmens centrale roller.

the purge anarki

Carmen Ejogo og Zoë Soul spiller henholdsvis servitricen Eva Sanchez og hendes datter Cali, og de gør begge et godt stykke arbejde. Soul er en troværdig teenager, men bliver aldrig ligeså irriterende som vi ellers kender hendes aldersgruppe i diverse genre-film, og Ejogo er en bundsolid kvindelig hovedrolle, selvom hendes karakter ikke altid er lige godt skrevet. Det unge ægtepar spilles af Zach Gilford og Kiele Sanchez (som er gift med hinanden i virkeligheden), og selvom de nok er gruppens mindst interessante karakterer, så spiller de deres roller fint. Vi ved ikke så meget om deres karakterer, men de formår stadigvæk at gøre dem sympatiske nok til at vi gerne vil se dem klare skærene. Den mest genkendelige i filmens cast vil højst sandsynligt være Frank Grillo som Sergeant. Han har tidligere været med i film som ‘Warrior’ og dette års ‘Captain America: The Winter Soldier’, og er nok det tætteste filmen kommer på en hovedrolle og antihelt. Skal man være helt ærlig, så er Sergeant-karakteren ret stereotypisk, men Grillo spiller rollen med lige den rette blanding af styrke, vrede og sårbarhed, til at få ham til at fremstå som den mest komplekse karakter i hele filmen, og især hen mod slutningen, er hans skuespil virkelig stærkt.

Visuelt

Hvor ‘The Purge’ var minimalistisk og poleret i sin billedside, er ‘The Purge: Anarki’ langt mere rå og mørk, dog med undtagelse af et par enkelte scener der mærkes som et tilbagekast til den første film. Den mennesketomme by kan til tider godt føles lidt som en kulisse, men for det meste er den visuelle side, samt lokationerne, utrolig imponerende, og vigtigst af alt, troværdige.

the purge anarki

Volden er oftest off-screen, eller dækket af skyggerne, men de få glimts man får viser også effekt-arbejdet til at være ret solidt. Der skal også gives stor ros til DeMonaco for ikke at gå amok med shaky-cam effekter som mange af nutidens action film har en forfærdelig tendens til (*host* ‘The Hunger Games’ *host*). DeMonaco filmer udskejelserne med enkle og tydelige kamera-vinkler, hvilket balancerer det bogstavelige anarki som historien indeholder, helt perfekt. Visuelt er ‘The Purge: Anarki’ fremragende skruet sammen uden nogensinde at blive prangende, og ser langt bedre, større og mere episk ud end sin forgænger.

Musik og lydbillede

‘The Purge: Anarki’ er en højlydt film, hvilket nærmest er selvsagt når ordet “Anarki” er i titlen. Det her er en af de slags film hvor lyden gerne skal være tunet op til punktet hvor ens surround sound-system er ved lige at springe (men også kun lige – vi er ikke ansvarlige for konsekvenserne). Derfor kommer filmens soundtrack af Nathan Whitehead aldrig rigtig til sin ret, og det er næsten lidt synd, for det er faktisk et godt genre-score, omend lidt ensformigt til tider. Men spændingen understreges stadigvæk fint, og det samme gør filmens mere stille øjeblikke.



Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Purge – Anarki Michella Malin Petersen

The Purge: Anarki - premiere den 18. September 2014

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ‘The Purge: Anarki’ mister desværre pusten i tredje akt, men er i helhed en bundsolid og helt igennem underholdende overlevelses-thriller der uden tvivl vil overraske dig hvis du følte dig skuffet over forgængeren.

4.3


User Rating: 6.8 (1 vurderinger)

Tags: , ,


Om skribenten

har et ekstra hjertebank for superhelte, gyser-genren, 80'er film, tragiske dramaer og alt af Christopher Nolan. Taler flydende i film-citater, og ville se en film om tørrende maling hvis Tom Hardy var på rollelisten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑