Der er underholdning for alle pengene i Netflixs nye amerikanske-kinesiske animationsmusical “Til Månen og tilbage” men spørgsmålet er, om den holder.
Hvad handler den om?
Pigen Fei Fei absolut elsker fysik, og hendes store drøm er at tage til månen. Helt derop hvor månegudinden sidder og våger. Hendes forældre har fortalt mange historier om den legendariske gudinde, og efter en familiekonflikt, der efterlader Fei Fei i vrede, bygger hun et rumskib og tager op mod månen, hvor hun møder en masse sjove skabninger og udfordringer.
‘Til Månen og tilbage’ er skabt af animationslegenden Glen Keane, der blandt andet har lavet animation til Disney’s ‘To på flugt’.
Vil jeg anbefale den?
Det er en virkelig fin fortælling, der dog er lang tid om at komme fra start. I forhold til at det er en børnefilm, så går der mindst 20 minutter før, der faktisk sker noget vildt. Det er en smule for langt, hvis børns opmærksomhed skal holdes. Generelt er filmen bare en smule for lang i forhold til dens fortælling, den mangler lidt substans til at kunne bære sine 1 t og 40 minutters længde.
Hvor handlingen til tider kan blive lidt kedelig, så er animationen dog en fest. Især i filmens første 20 minutter, hvor man ser hvordan, Fei Fei bor og møder hendes familie. Det er smuk animation, og den animerede mad ser så lækker ud, at ens tænder løber i vand.
Karakteren Fei Fei er skøn og energisk. En rigtig målrettet pige, der ved, hvad hun vil. Det er dejligt at se og især, at filmen repræsenterer, piger der elsker fysik, og gør det til en sej interesse, som man ikke skal skamme sig over. Det halter dog lidt med de andre karakterer. Gudinden er markant anderledes, end man forestiller sig, og i starten er det fedt, men til sidst bliver hun lidt en karikatur, som man ikke rigtig bekymre sig om.
Filmen har mange musikalske elementer, der virkelig klæder filmen. Især de første par energiske dansesange er rigtig hyggelige. Måske ikke nogle, der havner på folks Spotify-playlister, men de passer fint til filmen og fungerer rigtig godt.
‘Til Månen og tilbage’ har en ret finurlig animationsstil, der på mange måder minder om den Disney-stil som Glen Keane kommer fra, og så alligevel ikke helt. Karakterenes ansigter ser i starten lidt spøjse ud som om, at animationen har fejlet lidt. Fei Fei møder en masse væsener på hendes rejse, der både hjælper og modarbejder hende. Disse er alle mytiske væsener af forskellige arter, men de har det til fælles, at de alle lyser i neonfarver. Det tog lidt tid at vende sig til, men ender med at være en ret sjov og unik stil.