Grimme parykker, moderne udtryk og en film der ikke ved hvilken tone ..." /> Filmanmeldelse: Tordenskjold & Kold - Filmpuls

dramedy

Skrevet den 28 januar, 2016 | af Line F. Svare

0

Filmanmeldelse: Tordenskjold & Kold

Grimme parykker, moderne udtryk og en film der ikke ved hvilken tone den vil have. ‘Tordenskjold & Kold’ har premiere den 28. januar. Instruktøren bag er Henrik Ruben Genz, som også instruerede ‘Frygtelig lykkelig.

Historie

Året er 1720, og Den Store Nordiske Krig, hvor Tordenskjold (Jakob Oftebro) blev en stor søhelt, er nu ovre. Der er fred og det kan Tordenskjold slet ikke forholde sig til. Han ved ikke hvad han skal med sit liv, eller hvem han egentlig er, uden sine skibe og krig. Sammen med sin kammerherre Kold (Martin Buch), rejser Tordenskjold ned gennem Danmark og Tyskland, for at møde hans måske kommende kone, Frøken Norris.

Tordenskjold & Kold. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Jiří Hanzl

Filmen er en slags 1700-tallets Road Movie. Hovedsagligt handler den om rejsen ned igennem Danmark og Tyskland – mod et form for mål. En Roadmovies rejse er jo som ofte et symbol på den indre rejse, en udvikling for en eller flere af filmens karakterer. Jeg gad godt at den rejse stod mere frem og var lidt tydeligere. Jeg kan sagtens finde frem til hvilken udvikling Tordenskjold gennemgår, og hvor han når til, men jeg synes godt det kunne være mere markant hvor han startede og hvor han sluttede.

Jeg finder interesse i Tordenskjold og kammerherren Kolds forhold. Det er også når forholdet mellem de to sættes på prøve og udfoldes, at de få blændende scener finder sted – her er både skuespil og manuskript i top klasse. Men det er desværre de eneste tilfælde der findes af dette i hele filmen, og det er kun omkring tre scener. Der kunne være ret meget potentiale i at dreje filmen mere markant hen og fokusere på dette aspekt. I stedet er der meget af Tordenskjold der leger rockstjerne og har sex.

Jeg synes næsten filmens største svaghed er dens afslutning. Jeg forstår godt hvorfor den slutter hvor den gør – og den virkelige Tordenskjolds historie skal jo også følges. Men det føles virkelig som en fuser, som om jeg er blevet snydt. Samtidig kommer der ikke en ordentlig afslutning på konflikterne, og det føles som om jeg har set en halv film.

Tordenskjold & Kold. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Jiří Hanzl

Filmen kan beskrives som en historisk tragikomedie, hvor de siger ”fuck” og er fuldstændig ligeglad med historiske detaljer. De lægger op til et mulig interessant spændingsplot, men de tør ikke dykke nok ned i de spændende problemer og konflikter, på samme måde som Tordenkjold selv flygter fra sine identitets- og livsproblemer. Der er også noget skizofrent her, som om filmen ikke kan finde sin plads. Den er plat og komisk, på en måde der ikke gør noget godt (for mig i hvert fald) og samtidig så hentyder den til konflikter og problemer, med halv/hel alvorlige scener. Men filmen kan bare simpelthen ikke finde sin plads, den er aldrig rigtig sjov og aldrig rigtig spændende – ingen af delene fungerer.

‘Tordenskjold & Kold’ er heller ikke særlig sjov – jeg griner aldrig. Den er en smule plat og komisk til tider, men der er ikke én eneste detalje som jeg mener er sjov. Filmens dialog er præget af moderne ord og udtryk som ”For satan”, ”Fetish”, ”Bøsse bog” ”Fuck it”, ”Whatever” ”Hold da kæft, så skriver man et brev og så får man fisse”. Det er langt fra troværdigt i films univers – det føles total umotiveret og derfor er det svært at acceptere. Hvis det skulle have fungeret, skulle de være gået all in – Shrek-stil, hvor alting var plat og moderne ting var omsat til 1700-talsversioner. Når filmen ikke er enormt sjov eller plat, så har jeg svært ved at forstå hvorfor det her valg med sproget er taget.

Tordenskjold & Kold. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Jiří Hanzl

Jeg respekterer deres forsøg på ikke at skabe en enten kedelig eller overromantiseret historietime. Det jo også derfor de har valgt at fokusere på de sidste få måneder af hans liv. Men mon ikke du kunne have arbejdet over i mere drama, uden at det ville blive til et glansbillede? Og kunne man ikke godt have skabt et mere realistisk historisk univers, uden det blev for kedeligt?

Skuespil

Jeg synes jo generelt at Jakob Oftebro er helt igennem fantastisk (som man måske har lagt mærke til, i mine mange andre anmeldelser af hans film). Jeg synes han fortjener et bedre manuskript end det her.
Der er et par scener, hvor han får lov til at spille total igennem, og hvor man som tilskuer bliver rørt. Jeg føler mig ikke videre engageret i filmen og dens plotlinje, men når han pludselig i en scene får lov til at folde sig ud, bliver jeg med ét fanget. Hver gang der er et lille vindue af mulighed for at vise følelser og vise noget af Tordenskjolds indre personlighed, så skinner han som en sol og lyser igennem hele lærred. Man sidder tilbage og håber: please lad der komme flere af disse øjeblikke – flere scener hvor han kan vise hvad han kan. Men de er desværre alt for få.

Tordenskjold & Kold. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Jiří Hanzl

Tordenskjold er jo norsk, det samme som Jakob Oftebro, og det får han lov til at bruge. Han taler dansk for det meste, men en gang imellem er der få ting der bliver sagt på norsk. Jeg elsker det. Især når han kommer ud i de ydre positioner følelsesmæssigt, og så begynder at tale norsk – det rammer en 100 gange hårdere og har en enormt god effekt, fordi han viser sit indre. Respekt til manuskriptforfatter, instruktør eller hvem end der har fundet på den detalje.
Martin Buch gør det også rigtig godt som Kold. Karakteren er afdæmpet og står i Tordenskjolds skygge, men får også lov til at få nogle gode scener en gang imellem. Jeg ved ikke om Martin Buch er valgt, fordi han ofte laver komik. Det får han i hvert fald ikke lov til i den her film – men som dramaskuespiller gør han det rigtig godt. Det ærgerligt karakteren ikke får lov til at komme mere frem, for der er potentiale for mere udfoldelse og udvikling.

Visuelt

Visuelt er filmen ikke specielt imponerende. Klipningen halter en gang imellem og er ikke særlig elegant hovedsagligt. Kulisser og kostumer er intet at skrive hjem om. Men det jo fair nok, hvis man ikke har haft mange penge.

Tordenskjold & Kold. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Jiří Hanzl

Musik og lydbillede

Lyden er forfærdelig. Dialogerne er lagt på efterfølgende, og der er gjort et enormt dårligt arbejde. Det skær i både øjne og øre, når man tydeligt kan se at replikkerne ikke kommer direkte ud af den mund, man ser på lærred. Det er enormt frustrerende at man ikke kan finde ud af, at lægge ordentlig lyd på film – jeg fatter det ikke. Det har en enormt stor betydning for tilskueren oplevelse og indlevelse i filmens univers.
Musikken er gennemgående fin, instrumental og realistisk i filmens univers. Men så kommer der en gang imellem et elektronisk rock nummer, og det fungerer bare slet ikke – overhoved. Det komplimenterer slet ikke billederne som det burde. Det ligger i kategorien: “Lad os overføre moderne ting til det her 1700-tals univers, kunne det ikke være sjovt?”, som består af ikke særlig vellykkede specielle valg – her ligger også de moderne ord og udtryk. Så det er en ommer.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Tordenskjold & Kold Line F. Svare

'Tordenskjold & Kold' - premiere d. 28. januar

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: 'Tordenskjold & Kold' ved ikke hvor den vil hen. Den er langt fra sjov og de få komiske elementer virker malplacerede. Den formår ikke at skabe sig et spændende univers, eller en egentlig fremdrift i handlingen. Skuespillet er dog i top, som det eneste af de 4 bedømmelseselementer - men det kan desværre ikke redde filmen. Visuelt er den intet specielt. Lyden er virkelig dårligt lavet, næsten uprofessionelt.

2.8


User Rating: 4.3 (1 vurderinger)

Tags: , , , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑