Sofa-faktor

Jeg var ikke klar o..." /> Filmanmeldelse: Vådområder - Filmpuls


dvd / blu-ray ‘Vådområder’ anmeldelse

Skrevet den 14 september, 2014 | af Michella Malin Petersen

0

Filmanmeldelse: Vådområder

Sofa-faktor

Jeg var ikke klar over hvor stor hygiejne-freak jeg åbenbart er, lige indtil jeg så ‘Vådområder’. Denne tyske film, der er basereret på Charlotte Roche’s bestseller af samme navn, er så proppet med slimede og ulækre øjeblikke der ville få enhver person med bare lidt bakterie-fobi til at få et større anfald. Historien omhandler den 18-årige Helen, en grænsesøgende pige, der kan lide at eksperimentere med stoffer, sin egen seksualitet og personlig hygiejne, hvilket bl.a involverer diverse fødevarer, offentlige toiletter og…hæmorider. Da hun en dag bliver indlagt på sygehuset efter en mislykket intim-barbering, møder hun den mandlige sygeplejeske Robin, som hun begynder at fortælle om sine eksperimenter, sin besværlige barndom og sit håb om at kunne føre sine fraskilte forældre sammen igen.

Lad os få det på det rene (pun inteded)… ‘Vådområder’ er ikke et lille, misforstået mesterværk hvor de mange ekstreme scener skal fungere som noget dybtliggende og psykologisk bummelum. Trods de “chokerende” scener som ville have fået det amerikanske MPAA til at vride sig i smerte, så er denne filmatisering unaturlig kedelig, komplet triviel og intetsigende fra start til slut. Lige så snart der ikke er nogen kropsvæsker glidende ned af skærmen til at distrahere, er plottet en forfærdelig bunke klichéer og uopfindsomhed. Der bliver svagt forsøgt at forklare Helen’s opførsel i svage flashbacks til hendes små-problematiske barndom og forhold til hendes forældre, men intet af det virker stærkt nok til at forsvare hvorfor hun er som hun er. Da hun ender på hospitalet efter at have skåret sig i numsebassen tidligt inde i filmen, melder den første kliché sig allerede; en af de kvindelige sygeplejerskerne opfører sig ekstremt flabet og uhøfligt overfor Helen uden nogen grund overhovedet, og jeg tvivler virkelig på at nogen hospitals-ansat ville slippe afsted med den opførsel i virkelighedens verden. Denne bitre dame er selvfølgelig kærligheds-interessen Robin’s smukke kæreste/ekskæreste som er nødsaget til at blive gjort til en to-dimensionel møgfinke for at Helen kan virke mere sympatisk når vi konstant ser hende ligge an på en anden kvindes kæreste. Det er dog et ret mislykket koncept, for Helen er virkelig langt fra at være sympatisk. Hun er faktisk overraskende flad, og fjerner man hendes fetich for at lege med sin hygiejne, så er der intet interessant ved hende. Hun er ikke specielt sjov, hun er ikke sød, hun er ikke en dum gås, hun er ikke forvirret, hun er bare komplet forglemmelig og uinteressant, og hendes opmærksomhedssøgende opførsel bliver lynhurtigt ret irriterende at være i selskab med. Derudover har jeg virkelig svært ved at tro på at en nogenlunde “normal” fyr som Robin blive tiltrukket af en pige som er ren Hepatitis i hospitalskjole. Hvis sådan en opførsel var normen, så virker evig cølibat langt mere tiltalende.

Det kunne ellers være virkelig forfriskende at se en ung pige som Helen, der har et så uromantiseret syn på kvindekroppen og på sex, meget anderledes end det vi ellers får smidt ind med skeer af medierne igennem vores opvækst, men 90% af hendes gerninger er så virkelighedsfjerne og ekstreme at det er umuligt at realetere sig til. Hvis det havde fungeret som en form for konflikt i hendes liv der skulle bearbejdes i takt med hendes svære barndom, kunne det faktisk have været interessant, men hendes opførsel bliver, mærkeligt nok, glorificeret af filmen, også selvom de ting hun gør er så usunde som de er. Der er intet godt i det hun gør, og der er intet befriende i det hun gør. Det er farligt for hendes helbred og selvdestruktivt og burde på ingen måde fungere som nogen form for inspiration. ‘Vådområder’ byder på intet nyt, udover en barnlig kærlighed til diverse, ja, våde områder. Humoren er for flad til at filmen nogensinde bliver sjov og dramaet er så svagt at det er umuligt at blive investeret i historien, hvilket betyder at alt “underholdningen” kommer fra diverse snaskede øjeblikke. Og selvom der er rigelig af dem, så begynder kedsomheden at melde sig unaturlig hurtigt. Der er intet at komme efter udover (brugt) tampon-bytning, fast-food onani og snak om udflådskonsistens.

‘Vådområder’ er måske til tider lidt grænseoverskridende, men på ingen måder chokerende. Kropsvæsker, afføring og hæmorider mister deres chokeffekt når man kommer over puberteten, og det højeste man kan tage med sig efter at have siddet igennem nogle af de kedeligste 104 minutter af ens liv, er nedsat appetit og en frygt for take-away pizza som vil blive hos én de næste de næste to ugers tid, indtil fristelsen bliver for stor og man alligevel tager chancen, ekstra “dressing” eller ej.

Ekstra materiale

Der er intet ekstra materiale på udgivelsen. En omgang bloopers kunne ellers have været interessante.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Vådområder Michella Malin Petersen
Sofa-faktor
Ekstra materiale

Kort fortalt: ‘Vådområder’ er en kedelig omgang snask, der ikke prøver på andet end at chokere med scener som kun en skoledreng ville finde spændende.

0.5


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

har et ekstra hjertebank for superhelte, gyser-genren, 80'er film, tragiske dramaer og alt af Christopher Nolan. Taler flydende i film-citater, og ville se en film om tørrende maling hvis Tom Hardy var på rollelisten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑