Værk uden skaber
Copyright: UIP

Filmanmeldelse: Værk uden skaber

Fra manden der gav os den fantastiske ’De Andres Liv’ tilbage i 2006, kommer her et episk tysk stykke drama, der har høstet godt med hæder verden over. Filmpuls var inde og se, hvor god filmen egentlig er.

Historie

Filmen spænder sig over tre årtier af tysk historie. Fra nazi-tidens rædsler til det østtyske regime i 60’erne. Der er her vi finder Kurt, som er en kunstelskende dreng, der vokser op til selv at blive kunstmaler. Men det tvangskollektivistiske samfund tillader kun socialistisk realisme som kunstform, og derfor er Kurt bundet til at male røde faner og kommunistiske forbilleder. Undervejs forelsker han sig i den unge kvinde Ellie, som ganske skæbnesvangert er forbundet til hans store barndomstraume fra nazi-tiden, da hendes far var den læge, som fik hans sindsforvirrede tante aflivet. Men den kunstneriske stemme inde i Kurt er for stor til at blive holdt nede, og overvejelserne om at søge vestpå synes meget lokkende.

Det overrasker ikke skribenten, at ’Værk uden skaber’ blev nomineret til to Oscar-statuetter ved dette års awardshow (for bedste ikke engelsksprogede film og bedste filmfotograf). Filmen har virkelig det dramaturgiske scope der skal til for at blive nomineret til guld og hæder, og med en spilletid på de 3 timer og 9 minutter, så er der lagt i kakkelovnen til noget episk. Og langt hen af vejen, så kan skribenten også bekræfte, at det er en flot og storladen historie, som Florian Henckel von Donnersmarck har sat sammen.

Filmen er løst baseret på maleren Gerhard Richters liv, og meget af plottet er lige til at tage fat i. Dog formår Donnersmarck at lave en meget personlig fortælling, hvor man kommer helt tæt på. Spilletiden er muligvis i overkanten, men alligevel så keder man sig ikke. Hovedkarakterens rejse fanger og fascinerer med en ferm balanceagt af både tysk historie, drama og romantik. Kærligheden til kunsten og kreativiteten banker lystigt her, men man lægger også kritiske blikke på den kommunistiske kunstform i østblokken, såvel som på ligegyldighederne i den moderne kunst i vesten. ’Værk uden skaber’ er bestemt ikke perfekt, og der er små ting som irriterer, men som en helhed så er det hele godkendt.

Skuespil

Som i ’De andres liv’, er vi niveaumæssigt højt oppe, når det kommer til skuespil. En at Tysklands største skuespillere, Sebastian Koch, brillerer endnu engang. Han spiller fremragende som nazi-lægen, der fra start af er en kold kyniker, der går op i genetik og gynækologi. Karaktereren er uden tvivl filmens ”skurk”, men han tillægges dybde og menneskelighed, selvom han gør afskyelige og onde gerninger. Som Kurt har vi Tom Schilling, der beviser at han har lys fremtid indenfor filmmediet.

Visuelt

Filmen var som sagt nomineret for bedste fotografering ved dette år Oscar-show. Manden bag den visuelle side er den meget erfarne fotograf, Caleb Deschanel. Og han har et cv, der må siges at være glorværdigt. ’Being There’, ’The Right Stuff’, ’The Patriot’, ’The Passion of the Christ’ og den snart biografaktuelle ’Løvernes Konge’, er nogle af de film man kan finde på listen. Der bliver heller ikke holdt noget tilbage her, for ikke nok med at filmen er lækker at kigge på, ja så tror man vitterlig som tilskuer, at man befinder sig i de forskellige tidsperioder. Dog så kunne man måske have ønsket, at man var lidt mere legende med kameraet, men det er småting.

Musik og lydbillede

Bag musikken finder vi Max Ricther. Han er en meget interessant herre, der b.la har titler som ‘Waltz with Bashir’ og ’Mary Queen of Scots’ på cv’et. Her leverer han et ganske habilt score, dog så var det desværre ikke noget som er ørehængende, udover at være fint underlægningsmusik. Lydmixet fungerede næsten upåklageligt.

Copyright: UIP