Denne familie- og (meget) børnevenlige spillefilm 'Walking With Dino..." /> Filmanmeldelse: Walking with Dinosaurs 3D - Filmpuls

animation

Skrevet den 18 december, 2013 | af Shamaila Ahmad

0

Filmanmeldelse: Walking with Dinosaurs 3D

Denne familie- og (meget) børnevenlige spillefilm ‘Walking With Dinosaurs 3D’ er baseret på BBCs banebrydende og tre gange Emmy-vindende tv-dokumentarserie ‘Walking With Dinosaurs’, fra 1999. En spændende og flot film, hvor man kommer på rejse i den forhistoriske tid, hvor man virkelig får at se og mærke, hvordan det var, da dinosaurer regerede verden.

Historie

‘Walking With Dinosaurs 3D’ er en fortælling om en dinosaurs liv og eventyr. Vi følger den nyudklækkede Patchi (Mathias Klenske), der er langtfra den stærkeste Pachyrhinosaurus i sin flok, men til gengæld den mest ivrige og ambitiøse dinosaur, der har planer om at følge i sin fars fodspor og blive flokkens leder. Som sin tro følger og gode ven i filmen, har Patchi den lidt for hyperaktive og glade fugl, Alex (Caspar Phillipson) til at hjælpe ham igennem hans eventyrer. Derudover har Patchi en ældre bror, Scowler (Rasmus Krogsgaard), der er en modsætning til Patchi – både fysisk og psykisk. Da Patchi og Scowler en dag bliver separeret fra flokken pga. en skovbrand, er de to brødre afhængige af hinanden, og her må Patchi træde i karakter for at overleve. Undervejs i filmen møder de to en masse udfordringer, og her bliver broderskabet for alvor sat på prøve.

 Walking With Dinosaurs 3D filmanmeldelse med danske stemmer. Læs filmanmeldelsen her på filmpuls.dk

Walking With Dinosaurs 3D siges at være den ultimative 3D familiefilm, og det kan der godt være noget om. Rent indholdsmæssigt er den utrolig informativ, hvilket jo kun er et plus, da målgruppen primært er børn. På den måde formår man at lære børn, og selv voksne, en masse om dinosaurernes liv. Men rent historiemæssigt savner jeg noget originalitet. Jeg kan godt se den geniale idé med at genskabe en dokumentarserie til en børnefilm, men den alt for emotionelle og humoristiske tone gennem filmen synes at blive en anelse for forceret. Set med børnebriller, vil man som barn uden tvivl elske denne film. Men det er også kun hvis man tilhører den helt unge alder (dog frarådes filmen til børn under 7 år). Til det voksne publikum er det en oplagt mulighed for at komme i biografen, hvor man kan slå hjernen helt fra.

Skuespil

Der er altid noget absurd tæerkrummende ved udenlandske film, der bliver dubbet til dansk; om det så er film beregnet til voksne eller børn. Men da det er en børne- og familiefilm, er det selvfølgelig et krav, at det skal vises med dansk tale. De danske navne der har lagt stemmer til de animerede karakterer er alle rutinerede og erfarne dubbere med flere års erfaring. Deres stemmer passer derfor godt til de forskellige karakterer.

Visuelt

Walking With Dinosaurs 3D anmeldelse på filmpuls.dk

Visuelt er der blevet gjort ekstremt meget ud af at skabe et realistisk portræt af livet på jorden, 70 millioner år tilbage til kridttiden – dét der i dag er kendt som Alaska. Filmskaberne skød det meste af filmen ”on location”, hvilket vil sige at kameraholdet rejste både til Alaska og New Zealand for at filme landskaberne derhenne. Netop disse to steder blev valgt for at give publikum den mest autentiske oplevelse af en forhistorisk tid. Mændene der står bag den banebrydende teknologi til bl.a. Avatar, har benyttet den samme teknologi til at lave ‘Walking With Dinosaurs 3D’. Og sikke et flot stykke arbejde. Man har i den grad taget højde for klima, natur, dybde og især virker dyrerenes fysiske udformning og bevægelser realistiske. Et rigtig flot mesterværk.

Læs filmanmeldelsen af  Walking With Dinosaurs 3D filmanmeldelse med danske stemmer. Læs filmanmeldelsen her på filmpuls.dk.

Musik & lyd

Musikken i ‘Walking With Dinosaurs 3D’ er komponeret af Paul Leonard-Morgan (Dredd & Limitless). Det er flot stykke musik, der er sammensat til filmen. Meget ”forhistorisk” og chilled musik, med en kombination af ”stressless” meets Enya samt klassisk musik og New Age.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Walking with Dinosaurs 3D Shamaila Ahmad

Walking With Dinosaurs 3D – Premiere den 19. December 2013

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Baseret på BBCs banebrydende og tre gange Emmy-vindende tv-dokumentarserie Walking With Dinosaurs, er denne animationsfilm en rigtig flot 3D film, der henvender sig udelukkende til børn. Det er en film hvor man (som voksen) kan slå hjernen fra og nyde en film med fede visuelle effekter, uden at hægte sig for meget ved selve historien i filmen.

4


User Rating: 6.9 (1 vurderinger)


Om skribenten

Hudløs ærlig filmentusiast - helt ud til fingerspidserne! Kan lide stortset alle genre, og alt hvad Kevin Spacey og Tarantino rører ved, er et hit.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑