Agressive bagateller..
’Wild tales’ er skrevet og instrueret af den argentinske film instruktør Damián Szifrón. Det er en antologifilm, om hvad der sker når man er offer for utroskab, parkeringsbøder, fyresedler og idioter i trafikken. I disse tilfælde nægter hovedpersonerne at vende den anden kind til og leve sit liv som intet var hændt, i stedet tager de action, i den impulsive vrede og krydser linjen mellem almindelig dannelse og vildskab.
Historien
Damián Szifrón sætter ord og billeder på hverdagens aggressioner ved hjælp af sort humor. I virkeligheden handler ’Wild tales’ om de der irriterende ting som vi i hverdagen bare accepterer og lever med. Om 6 skæbner der ikke bare lader tingene ske men, som i stedet tager action og går helt ud i ekstremerne.
Selve historierne er meget simpelt komponeret, det er ’’små ting’’ som sætter hele manegeriget i gang og her begynder ekstremmerne. På mange måder er ’Wild tales’ uhyrligt tragisk komisk på den der sådan lidt tå krummende pinligheds humor og på mange måder lidt for meget. Til gengæld ikke på en sådan måde at man ikke kan holde ud at se den, for den er sjov, meget sjov. Alt dette kan man give til skuespillerne for de gør et rigtig godt job, for ikke at få ’Wild tales’ til at virke for useriøs.
Skuespil
Skuespillet er helt eminent, for når en film er så tragisk komisk som ’Wild tales’ er, kan skuespillet hurtigt virke for useriøst og uambitiøst. Sådan er det dog ikke i ’Wild tales’. Rollerne spilles hovedsageligt af argentinske nationale stjerner blandet med debutanter fra teater og tv-verdenen. Alle rollerne er nogle lidt sølle skæbner, som virkelig føler sig uretfærdigt behandlet og deres måde at håndterer det på er virkelig humoristisk og på mange måder virkelig pinlig. Specielt Romina, der er brud og offer for utroskab, som spilles af Erica Rivas gør sit skuespil så godt, at man virkelig kommer på hendes side og føler den samme frustration som hende.
Visuelt
Visuelt er der ikke noget at råbe op om, hverken nogle vilde stunts, flotte farver eller kreative klip, men det gør ikke noget for man kan se at det som Damián Szifrón er gået op i og ikke vilde Hollywood effekter. Hvilket ikke gør noget for historien kan sagtens bære sig selv.
Musik og Lydbillede
Fed baggrundsmusik, fordi den er med til at skabe det komiske midt i alt kaosen af hævn og jalousi.