Sofa-faktor

2014 har været et ..." /> Filmanmeldelse: X-Men - Days Of Future Past - Filmpuls


dvd / blu-ray X-Men Days Of Future Past

Skrevet den 29 oktober, 2014 | af Michella Malin Petersen

0

Filmanmeldelse: X-Men – Days Of Future Past

Sofa-faktor

2014 har været et godt år for comic book-filmatiseringer, og de er næsten alle kommet ud af Marvel’s ømme skød. Marvel Studios har blandt andet haft den solide ‘Captain America: The Winter Soldier′ og den underholdene ‘Guardians Of The Galaxy′ på lærredet i år, mens Sony diskede op med den undervurderede ‘The Amazing Spider-Man 2′, men ude fra sidesporet kom Fox Studios, der med lidt hjælp fra Bryan Singer, endelig fik givet Marvel’s mest kendte gruppe mutanter den film de længe har fortjent. ‘X-Men: Days Of Future Past′ er ikke kun årets bedste superhelte-film, men også en af de stærkeste sequels siden ‘The Dark Knight′.

Her har vi et eksempel på den helt perfekte blanding af de dramaer, dilemmaer, og storladne øjeblikke som vi kender fra DC’s mere mørke filmatiseringer, samt den humor, energi og kreativitet som Marvel’s udgivelser ofte byder på. Der startes ud med en stemningsfuld voice-over, inden vi hurtigt får en forsmag på filmens actionsekvenser, i en superflot kamp-scene. Der startes stærkt ud, og heldigvis bliver filmen kun bedre og bedre. I ‘X-Men: Days of Future Past’ kæmper mutanter en hård kamp for at overleve i en nær fremtid, hvor de er mere udsatte end Star Wars-fans til en Star Trek-convention. Fremtidens overlevne mutanter har kun ét valg: de sender Wolverine tilbage til de farverige 70’ere for at forhindre Mystique i at begå den forbrydelse der bliver startskuddet for mutanternes undergang.

Jo mindre du ved om ‘X-Men: Days of Future Past’, jo bedre. Filmens plot kan godt være en lille smule forvirrende hvis man ikke har det store kendskab til, i hvert fald mindst, et par af de forrige film, men hvis man koncentrerer sig kan det sagtens lade sig gøre. Singer behandler sit publikum med respekt, og der bliver aldrig talt til laveste fællesnævner. Der er et par plothuller hist og her, men de er nemme at overse, og det er en glæde at se en film der forstår at bruge den helt rette mængde af action, uden at gå amok i meningsløs destruktion (‘Man Of Steel’, jeg kigger på dig). Det er kvalitet over kvantitet – der er ikke sindsygt mange action-sekvenser, men når de endelig dukker op, så er der altid ét eller andet der gør at man husker dem livligt efter filmen er slut. Det gælder faktisk for hver eneste en. Det er altså imponerende. Stærkest står dog et virkelig kreativt brug af et stadium, og en helt genial slow-motion sekvens i et fængsels-køkken. For fanden, det er guld værd. Når karaktererne gennemgår dramatiske øjeblikke, er det altid troværdigt uden at være oversentimentalt, mens den gennemgående humor er prikken over i’et, og hjælpes især på vej af castets fremragende sammenspil og kemi. Og netop derfor må man må virkelig også give ‘X-Men: Days Of Future Past′ ros for at have et dybt engageret og talentfuldt cast. Hugh Jackman, Michael Fassbender, Nicholas Hoult, og, specielt, James McAvoy er i topform i filmens hovedroller, mens de resterede cast fra den originale trilogi alle efterlader ligeså gode indtryk i deres mere begrænsede screentime. Der er også plads til et par nye tilføjelser i form af ‘Game Of Thrones’-stjernen Peter Dinklage i den (menneskelige) skurkerolle, mens Evan Peters, kendt fra ‘American Horror Story’, nærmest stjæler hver scene han er med i, ligeså meget som hans karakter stjæler elektronik og usunde sager. Det er kun Jennifer Lawrence der falder lidt til jorden i sin rolle. Udover hun er miscastet som Mystique, så har hun bare ikke helt samme gennemslagskraft som hendes medspillere heri, og hun virker til at kede sig lidt. Men heldigvis er resten af castet så stærkt at det er nemt at overse.

‘X-Men: Days Of Future Past′ er har præcis nok energi, action og humor til at underholde dig en doven fredag foran tv’et, men nok kreativitet, talent og sjæl til at tiltale dig der gerne vil have lidt mere af dine superhelte-film, end bare massere af bulder og brag. Flotte effekter, effektivt drama, fremragende soundtrack, og et cast i A-klassen. For mig, kan ikke engang Marvel Studio’s bedste film kan konkurrere med Bryan Singer’s ‘X-Men: Days Of Future Past′. Det er en af årets bedste storfilm – få den set hurtigst muligt!

Ekstra materiale

‘X-Men: Days Of Future Past′ er tilgængelig på både DVD, Blu-Ray og 3D Blu-Ray, hvor DVD-udgivelsen kun har en meget skrabet bonus-afdeling. De to Blu-Ray udgivelser indeholder en stor den lækkert ekstra materiale. Vi får først en lille håndfuld mini-bonusser, der inkluderer et meget kort sneak peak, og en gudesmuk trailer til den kommende storfilm, ‘Exodus: Gods And Kings′, tre små gallerier fra filmens korporation, Trask Industires, samt de tre flotte biograf-trailers til selve ‘X-Men: Days Of Future Past′.

Derefter kan man roligt gå igang med de mange større featuretter. Der bliver først budt på fem slettede scener, hvor man kan vælge at få dem akkompagneret med et kommentarspor fra instruktøren, Bryan Singer.  Samlet set, er de slettede scener lidt af en skuffelse, men så kan man til gengæld være glad for at der indtil videre ikke er blevet nogen sindsoprivende spændende ekskluderet fra den endelige film. Den alternative slutningssekvens er heldigvis heller ikke ligeså god som det endelige resultat vi fik. Der er dog ingen af de omtalte slettede sekvenser med Rogue (Anna Paquin) inkluderet – de kommer til at blive indsat i filmen, sammen med en lille håndfuld andre scener, i en ny udgivelse af ‘X-Men: Days Of Future Past′, som udgives til næste år, med undertitlen ‘Rogue Cut′, som vil indholde over 10 minutters nye scener. Den næsten 6-minutter lange ‘Gag Reel′ viser skuespillerne der får en en god griner over diverse screw-ups, og fjoller rundt på settet. Kort, men hyggeligt. Derefter er der den ligeså korte ‘Kitchen Sequence′, hvor der er fokus på en af filmens slettede scener mellem Raven og Xavier, der egentlig omhandler Jennifer Lawrence der ikke kan lade være med at grine over noget af dialogen. Vi får dog hele scenen at se alligevel, men det havde egentlig bare været mere optimalt at smække den ind sammen med de resterende slettede scener, eftersom det er den eneste af alle de udklippede sekvenser der tilføjer en smule mere til historien.

‘Double Take: Xavier & Magneto′ går bag om karaktererne, Charles Xavier og Eric Lehnsherr, i både yngre og ældre form. James MacAvoy, Michael Fassbender, Patrick Stewart og Ian McKellen kommer alle med deres input omkring karaktererne, deres problemastiske venskab, og deres personlige udvikling gennem årene, og det hele krydres med lidt klip fra de tidligere film i franchisen. I den næsten 10 minutter lange ‘X-Men: Reunited′ er det alle hovedrolle-indehaverne der taler om deres oplevelser med filmen, og med at vende tilbage til X-Men universet. Alle skuespillerne virker til at have haft en godt samarbejde, og man får en fornemmelse af at det har været en sjov oplevelse for alle involverede. Især Hugh Jackman virker rigtig entusiastisk omkring at spille Wolverine, igen igen.

‘Classification: M′ har en spilletid på lige under 12 minutter, og går bag valget af mutanter, hvilke standarder karaktererne skulle leve op til for at få en plads i filmens historie, samt deres evner. Der bliver igen kigget på filmen tekniske sider, hvor vi får nogle ret spændende indblik i action-sekvenserne, og i forhold til ‘X-Men: Reunited′, bliver der hér lagt fokus på filmens interessante mindre karakterer som Sunspot, Warpath, Bishop, Blink, og selvfølgelig Quicksilver, samt nogle ord fra skuespillerne bag dem. ‘Sentinels: For A Secure Future′ er en 9-minutter lang featurette der omhandler filmens mekaniske skurke af samme navn, hvor vi får en lille håndfuld interviews fra filmens tekniske crew, insturktøren Bryan Singer, samt skuespillerne, Peter Dinklage og Jennifer Lawrence. Interessant lille mini-dokumentar, der nok skal fænge alle der har lidt forkærlighed for de tekniske sider af filmproduktioner.

Denne flotte udgivelse af ‘X-Men: Days Of Future Past′ tilbyder en imponerende omgang ekstra materialer, alle sammen i krystalklar HD-kvalitet, samt knivskarp lyd og billede på selve filmen. En af årets absolut must-have udgivelser!

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: X-Men – Days Of Future Past Michella Malin Petersen
Sofa-faktor
Ekstra materiale

Kort fortalt: ‘X-Men: Days Of Future Past′ er et must for alle der har bare lidt kærlighed til overs for superhelte-genren. Underholdende, intelligent, velspillet, kreativ, en af 2014's bedste oplevelser, og den bedste X-Men film til dato.

5.5


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , ,


Om skribenten

har et ekstra hjertebank for superhelte, gyser-genren, 80'er film, tragiske dramaer og alt af Christopher Nolan. Taler flydende i film-citater, og ville se en film om tørrende maling hvis Tom Hardy var på rollelisten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑