Filmanmeldelse – xXx: Return of Xander Cage

Hurtig som Fast and Furious. Vild som… Fast and Furious. En større ligegyldighed med tyngdekræften end, ja du gættede det; Fast and Furious. Vin Diesel som Triple X er tilbage.

Xander Cage er troet død efter sin sidste operation, selvom han i hemmelighed vender tilbage som spion med en ny opgave. Denne gang med sit helt eget team af ekstreme personligheder.

Sofa-faktor

Jeg siger det med det samme. Dette er ikke en film man skal tage seriøst. Det er meget typisk Vin Diesel produktion, som ikke tager noget seriøst. Og det har jeg heller intet imod. Det kan være rigtig rart nogle gange bare at læne sig tilbage og nyde en film der ikke har noget dybere plot og hvor det bare går ud på at have det sjovt. På mange måder kan man se en linje mellem Fast and Furious serien og xXx-serien, der startede tilbage i 2002, hvor Vin Diesel også var i hovedrollen. I de første film fra hver serie var de ikke helt sikre på hvad de lavede. De prøvede at komme med en nogenlunde “seriøs” film, der samtidig havde en masse sjov action, men det fungerede ikke 100 %. I 2005 kom xXx: State of the Union så. Vin Diesel var denne gang ikke med, lidt ligesom I The Fast and the Furious: Tokyodrift. De prøvede at starte franchiset forfra, med nye skuespillere, men holdte sig stadig til den tidligere erstattede historie, og den film blev heller ikke noget hit. Nu kommer de så med den nyeste input til xXx-serien, hvor de glemmer alt om noget seriøst og bare går efter at have det sjovt. Ligesom Fast and Furious nu gør.

xxx_03
Donnie Yen, Tony Jaa og Michael Bisping – Foto af Michael Gibson, Paramount Pictures og Revolution Studios – IMDb.com

Men nu skal det ikke tros at disse to franchises er det samme. De holder sig bare på samme premis (Og bruger den samme skuespiller som hovedrolle). Om muligt er xXx faktisk mindre seriøs end Fast and Furious, fordi de ikke har nogen lang historie med tidligere film. Man kan nemt se Return of Xander Cage uden at have set nogle af de andre, selvom der selvfølgelig er referencer mellem filmene, samt nogle af de samme skuespillere bliver brugt.

Det vigtigste i hele denne film er sådan set bare actionen. Det er udelukkende det du skal se filmen for, og det er også her de har sat ind. Der er en masse flot koreograferet slåskampe, de kører motorcykler ud i vandet, og så er der selvfølgelig en masse store eksplosioner. Nåeh ja, også en biljagt, uden brug af biler. Ærlig talt er det hvad jeg har at sige om filmen. Actionen var virkelig i top, og med det i hovedet kunne jeg sidde og nyde filmen i fulde drag for det den var. Den var virkelig bare sjov at se.

Udbygningen af karakter-galleriet er også noget der virkelig har hjulpet filmen godt på vej. De har fået et flot internationalt cast med sig i filmen, og de viser allesammen hvorfor de er populære i hver deres land. Det er en blanding af alt fra britiske, irske, kinesiske, koreanske og endda en Bollywood-skuespiller. Det er sikkert ikke de rigtig de nationaliteter jeg har nævnt, men min pointe er at du sikkert ikke vil kende til størstedelen af skuespillerne, men i hver deres land er de kendt som nogle af de bedste skuespillere, og det er virkelig sjovt at se dem folde sig ud.

xxx_02
Toni Collette, Vin Diesel, Donnie Yen, Deepika Padukone, Nina Dobrev, Ruby Rose, og Kris Wu – IMDb.com

Ekstramateriale

Blu-ray versionen, som jeg sidder med, har omkring 30-45 minutters ekstra materiale. Det er det fuldstændig traditionelle materiale der ligger her. En samling af featurrettes der dækker den generelle produktion af filmen, skrivningen af filmen, stunts’ne, castingen af filmen, location-scouting, samt selvfølgelig den klassiske segment med sjove fraklip.

Det er måske ikke det mest udbyggede materiale du har set til en film, men det burde på den anden side heller ikke have været andet til en film som denne. Hvis du nød filmen, er det meget sjovt at se de små udpluk af filmen som de viser hvordan de lavede. Især stunt-sektionen fandt jeg spændende da de lavede så meget de kunne i “den virkelige veden”. Der er brugt langt mindre green-screen i den her film, end man skulle tro. Det lader til at de havde det meget sjovt på settet, også selvom det selvfølgelig altid er den polerede historie de fortæller i de interviews der er flettet ind i ekstra-materialet. Og så nævner de selvfølgelig som altid “hvor fantastisk den og den person var”. Især Vin Diesel bliver klappet rigtig meget på skulderen af både cast and crew. Det er nok det mest irriterende ved denne del af filmen, men man kommer dårligt nok udenom sådan noget i dagens film-verden.