'The Zero Theorem' sprudler af Gilliam... på den gode måde. ..." /> Filmanmeldelse: The Zero Theorem - Filmpuls

sci-fi Anmeldelse af Terry Gilliams film 'The Zero Theorem', der har Christoph Waltz i hovedrollen.

Skrevet den 9 april, 2014 | af Jeppe Andersen

0

Filmanmeldelse: The Zero Theorem

‘The Zero Theorem’ sprudler af Gilliam… på den gode måde.

Terry Gilliam giver os endnu et futuristisk, forunderligt og dystopisk univers med en masse spændende og farverige karakterer. Havde Gilliam lavet filmen før ‘Brazil’ og ’12 Monkeys’, så ville ‘The Zero Theorem’ have været benchmark.

Historie

Vi følger Qohen Leth (Christoph Waltz) i ‘The Zero Theorem’, der venter på sit kald… fra telefonen, som skal fortælle ham, hvad meningen er med hans liv. Alt i mens arbejder Qohen for MANCOM, hvor han knuser matematiske ligninger via et Tetris lignende computerspil styret med en megasized controller. Qohen bliver “udvalgt” af MANCOMS legemlige repræsentant Management (Matt Damon) til at løse the zero theorem, som er en okkult matematisk ligning; der skal bevise, at alt vi kender til er meningsløst.

Christopher Waltz spiller hovedrollen i Gilliams 'The Zero Theorem'. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk.

Selvom Qohen gør alt for at isolere sig fra omverdenen i sit hjem, der er en faldefærdig gotisk kirke klistret til med forskellige religiøse referencer, så bliver han alligevel forstyrret af forskellige farverige karakterer. Alle karakterer er excentriske og flamboyante på hver deres måde, og det gør deres møder mindeværdige… til tider forførende. ‘The Zero Theorem’ er helt sikkert en karakterdrevet historie, der samtidig indeholder flere lag af ironi og filosofiske spørgsmål om vores samfund, fremtiden og teknologien i flere facetter, som vi selv kan fundere videre over. Derfor er det helt sikkert også en film, du sagtens kan se flere gange, uden den bliver kedelig.

Historien kan umiddelbart virke en anelse banal, men Terry Gilliam formår alligevel at gøre det interessant med hans futuristiske flamboyante stil tilsat sort humor og forunderlige farverige karakterer.

Skuespil

Christoph Waltz er en mand med mange talenter, og det beviser han også med rollen Qohen; som er en meget excentrisk og sky mand, der bestemt ikke er tilfreds med, hvordan verdenen har udviklet sig foran hans fødder. Waltz gør Qohen sympatisk trods karakterens aparte karakteristika (som fx konsekvent omtale sig i flertal), hvilket er en stor kredit til Waltz. 

læs filmanmeldelsen af the zero theorem af terry gilliam. David Thewlis spiller supervisoren Jody.

Mélanie Thierry er helt fantastisk som den åbenhertig, forførende og sexede Bainsley, der langsomt får genstartet Qohens følelsesliv igen. De begiver sig sammen ud i en virtuel kunstig verden, der minder lidt om tankegangen fra Matrix… selvfølgelig meget mere humoristisk. Qohen får også følgeskab af drengen Bob (Lucas Hedges), der kalder alle for Bob, da det er spild af hjerneceller og kapacitet at huske på forskellige navne. Lucas Hedges spiller den kloge dreng, der er ser ud til at forstå mere end de andre trods hans unge alder. Han er rap i replikken, og Lucas Hedges tilfører en sjov “street teen in your face attitude”, der har en god indvirkning på Qohen.

Tilda Swinton spiller Qohens virtuelle “programmeret” psykolog, David Thewlis spiller den sjove og kammeratlige supervisor Joby og Matt Damon er Management. Alle skuespillere i ‘The Zero Theorem’ er med til at gøre hver deres karakter kuriøs, og sammenspillet mellem dem alle er sprudlende med perfekt timing, der gør den sorte humor levende.

Visuelt

zero theorem anmeldelse på filmpuls.dk.

Terry Gilliam er mester i at skabe finurlige og forunderlige universer, og det er heller ikke anderledes med ‘The Zero Theorem’. Når man tænker over, at det er en low-budget film, så er det alligevel imponerende! Byen skal forstille London, men meget er taget fra Bukarest, hvor de har optaget filmen; det er formentlig også derfor, at jeg får et indtryk af østeuropas svar på en dystopisk nærfremtid, hvor der er gået karneval i den. Det er dog slet ikke en kritik, da det virkelig er gennemført, og det visuelle spiller en stor rolle i historien og har en stor indflydelse på hele stemningen i filmen. Det er alt lige fra kostumer til de mange reklamer i bybilledet, der indeholder sjove referencer.

christoph waltz i the zero theorem.

En interessant kontrast i det visuelle er hvordan Gilliam har valgt at gøre Qohen og Bainsleys virtuelle utopiske strand meget kunstig. Det fremhæver selvfølgelig falskheden i deres virtuelle tilflugtssted, men samtidig prikker Gilliam vel også til vores stereotype forstilling om utopi.

Musik og lydbillede

Generelt passede musikken og lydbilledet fint til filmen, men desværre har det heller ikke gjort et stort indtryk. Derfor må det blive en gennemsnitlig karakter til dette parameter.

forbudt skilt i the zero theorem med christoph waltz.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Zero Theorem Jeppe Andersen

The Zero Theorem - CPH PIX

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: The Zero Theorem kan umiddelbart virke en anelse banal, men Terry Gilliam formår alligevel at gøre det interessant med hans futuristiske flamboyante stil tilsat sort humor og forunderlige farverige karakterer. Det er bestemt en film du kan se flere gange, da filmen rummer så mange lag både visuelt og intellektuelt tilsat fantastisk skuespil med et hav af kuriøse karakterer.

5


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , , ,


Om skribenten

Historien er altid vigtig, Nolan, Tarantino og David Fincher er fantastiske og så er verdens sjoveste film Dum & Dummere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑