Copyright: UIP

Filmanmeldelse: Herself

LÆSERNES BEDØMMELSE1 Stem
4

I en forstad til Dublin møder vi en desperat singlemor, der prøver at få enderne til at mødes efter et brud med en voldelig eksmand. En film der stiller skarpt på moderkærlighed og på et juridisk system, der desværre favoriserer mænd. Den er både barsk og brutal, men har også en del solskins momenter, der får en til at sidde og klappe i hænderne over denne viljestærke kvinde.

Historie

Filmen omhandler kvinden Sandra (spillet af Clare Dunne), der efter en grim skilsmisse forsøger at få tilværelsen til at løbe rundt med to jobs, to børn og en voldelige eksmand (Ian Lloyd Anderson), der i øvrigt forsøger at forpurre alt for hende. Omdrejningspunktet bliver Sandras mulighed for at få en stabil tilværelse, da hun bliver tilbudt en gratis byggegrund og et lån til at bygge sit eget DIY-hus. Filmen bliver således en fortælling, hvor hvert skridt frem, betyder to tilbage i den enlige mors kamp for at give sine børn en tryg opvækst med en fast base.

Som seer køber jeg i den grad præmissen, da boligmangel og stram økonomi bestemt må være udfaldet af mange skilsmisser. Dog har filmen så mange setbacks at jeg til sidst blev ret frustreret på Sandras vegne, hvilket selvfølgelig også er et velovervejet fortællemæssigt greb. Man vil bare så gerne se hende lykkedes!

Skuespil

Dunne er fantastisk i rollen som omsorgsfuld mor, der selv spiller skuespil for alle i sine omgivelser, når hun siger at alt går fint. Hun er træt og lider af kroniske smerter efter hendes mand overgreb, og som seer kan vi næsten mærke hendes smerte og opgivelse, hver gang hun står overfor en ny udfordring. Hendes to børn (Molly McCann og Ruby Rose O’Hara) formår også at charme sig ind i seernes hjerter, når de viser bekymring for deres mor, men samtidig ikke helt forstår situationens alvor.

Visuelt

Filmen viser tydeligt de barske sider af at være under økonomisk og psykisk pres. Dunne ligner for det meste udskidt æblegrød og det samme gør mange af de steder hun færdes. Om det så er hos socialforvaltningen eller på boligmarkedet, så formår filmen i høj grad at portrættere at livet er hårdt, hårdt og atter hårdt, når man forsøger at klare sig selv. Det er ikke en film hvor man får lov at se Irlands natur eller sidder og siger ‘wauw’, men det havde heller ikke forholdt sig til temaet.

Musik og lydbillede

Filmen beror sig primært på reallyd, men har også et gennemgående tema af popmusik, der typisk strømmer ud af boomboxen på byggepladsen, hvor en stor del af filmens scener foregår. Især store ballader som SIAs “chandelier” fylder, og hæver filmen op på et højere og måske lidt kvalmende niveau. Det er de store følelser der er på spil her, og det underbygges i den grad af musikken.

Kort fortalt
En film om moderskab, hustruvold og om at få hjælp fra de mest uventede. Ville jeg anbefale filmen? Et klart ja! Men jeg ville nok lægge den disclaimer, at man skal være i humør til de helt store følelser. Men kan man lide film, hvor der er klare rammer for god og dårlig, og hvor man kan sidde og heppe i sit biografsæde, er den et godt bud!
Historie
Visuelt
Skuespil
Musik og lydbillede
LÆSERNES BEDØMMELSE1 Stem
4