Skrevet den 7 september, 2018 | af Line F. Svare

Filmpuls Filmskole: Hvad er CGI?

Du har sikkert hørt os klage over det mange gange her på Filmpuls; “Filmen har alt for meget CGI” og “Det er alt for tydeligt at det er lavet med CGI”. Men hvad er dét der CGI? Og hvorfor synes vi det ødelægger en film?
Jeg vil give dig et lille lynkursus, så du kan forstå hvad vi snakker om, og få et indblik i en af filmbranchens nutidige største teknologier.

CGI står for Computer-generated imagery – på dansk computer-genereret billeder. CGI er altså et meget overordnet og bredt felt, som dækker over alle computerskabte billeder. I dagens filmverden er det næsten en udfordring at finde en film som ikke har CGI.
CGI kan bruges til enormt mange ting i forbindelse med en film, fra helt stor skala, til en mindre mere menneskenær. CGI gør ting mulige, som ikke ville være det i den virkelige verden. Men nogle gange bruges CGI også som den nemme løsning, og i stedet for praktiske effekter og stunts.

Den store skala

Hvis en film foregår i fortiden, fremtiden eller i et fiktivt univers, så kan CGI bruges til at lave hele landskaber. Det er svært at forestille sig en ‘Star Wars’, ‘Marvel’ eller ‘Ringenes Herre’-film uden CGI-teknikken. Det gør det muligt at lege med fantastiske universer.
Det behøver dog ikke være hele universer eller landskaber som skabes af CGI. F.eks kan blot en bygning fjernes eller tilføjes fra et billede ved hjælp af CGI. Det kan ofte være småting som skal til, for at en films miljø f.eks. kan sættes tilbage til 1800-tallet.
Det er ligeledes meget brugt, at blande CGI-effekter med praktiske effekter, når der skabes landskaber og byer. Det er populært at bygge fysiske kulisser til f.eks. en by, og bruge disse kulisser til forgrunden af landskabet, hvorefter resten af byen udfyldes via CGI. Dette betyder at skuespillerne kan gå rundt i rigtige fysiske kulisser, hvilket giver en nærhed og en fysisk virkelig følelse til miljøet.

Udover stillestående landskaber, kan man også skabe store katastrofer, som oversvømmelser, bygninger som styrter sammen og vulkaner i udbrud. Det er altså ting som kan være udfordrende og dyrt at skabe med praktiske effekter.

Før vi går til den lille skala, vil jeg nævne endnu en populært effekt – nemlig at bruge CGI til at skabe mennesker i stor skala. Dette er langt billigere, end hvis man f.eks. skal hyre 10.000 statister til udkæmpe et slag eller stå og vinke farvel til et skib. En menneskemængde kan gøres større ved at øge den gruppe mennesker (statister) som man har optaget i den virkelig verden. Helt simpel kopier og indsæt-metode. Dette blev der bl.a. gjort stor brug af i ‘Ringenes Herre’-filmene.

Fra menneske til CGI

Naturligvis kan mindre ting også skabes af CGI, bl.a. rekvistter som tilføjes til et miljø. Men mere spændende, og især udfordrende, bliver det når det er mennesker og dyr som skabes delvist eller helt af computere.
Ligesom landskaberne, kan en hel figur skabes udelukkende af CGI og uden nogen sammenhæng til den virkelige verden. Det lægger man ofte mærke til, hvis det er tilfældet. Der er dog nogle flotte eksempler, som bl.a. tigeren i ‘Life of Pi’. Men normalt er det dog at bruge CGI i samarbejde med en fysisk figur, skuespiller eller et rigtigt dyr.

Hvis et menneske skal kunne gøre noget, som skuespilleren ikke kan, så kan man få hjælp fra CGI. Her kan CGI bl.a. bruges i stedet for stuntmænd, og det er her vi kan få en dårlig smag i munden hos Filmpuls. Et forfærdeligt eksempel er Legolas i Hobbitten-trilogien. De havde brugt så meget CGI på hans bevægelser, at han lignede en computerfigur (se også videoen i bunden af artiklen). Men i visse tilfælde er det vellykket, og nødvendigt, som når Harry Potter skal flyve på sin kost. Her bliver skuespilleren sat på en grøn pind i et grønt rum, og det grønne erstattes via computer med virkelige billeder eller computerskabte billeder af det luftrum Harry skal flyve i.

Man kan også få hjælp fra CGI, hvis et menneske skal se ud,på en måde, som en skuespiller ikke kan. Her kan CGI tage over for dygtige make-up-artister eller hård træning. En skuespiller kan gøres yngre, ældre, tyndere og tykkere med CGI. F.eks blev Chris Evans gjort mindre på en ikke særlig elegant måde i ‘Captain America: The First Avenger’, og Brad Pitt blev gjort både yngre og ældre i ‘The Curious Case of Benjamin Button’.

Med CGI kan man skabe en hel figur ud af det blå, men hvis man virkelig ønsker at gøre et stort arbejde, og prøver at gøre computeranimationen så virkelig som mulig, kan man bruge Motion Capture.

Du har sikkert set billeder af skuespillere, typisk Andy Serkis – han er kongen af Motion Capture -, med en masse prikker i hoved og en mærkelig dragt på. Dét er Motion Capture. Skuespilleren udspiller alle bevægelserne og spiller deres karakter – imens de har skørt tøj på. Efterfølgende skabes en computeranimation ud fra de informationer man har hentet ind fra de mange prikker på dragten. En fordel ved dette er, at bevægelserne bliver mere naturlige og at man kan bruge ansigtstræk og lignende at arbejde udfra, hvilket betyder det ofte ser mere virkeligt ud. Kendte eksempler på dette er Andy Serkis som spiller Gollum i ‘Ringenes Herre’ (enormt imponerende arbejde både af ham og det tekniske team) og Ralph Fiennes som Voldemort i ‘Harry Potter’-filmene. Det behøver ikke en gang være mennesker, aberne i de nye ‘Planet of the Apes’-film er lavet med motion capture, og Benedict Cumberbatch spiller endda en kæmpestore drage i ‘Hobbitten’-filmene.

Hvorfor er vi så sure på CGI?

CGI er enormt brugbart og det har gjort en hel del ting mulige, som ikke var mulige tidligere. Derfor kan man ikke forbande CGI langt væk som helhed. Problemet med CGI er når filmskaberne bruger det som en let og doven udvej.
I stedet for at bruge dygtige stuntmænd, make-up artister eller special effekts-eksperter, ser man hen mod computeren og laver det hele kunstigt. Problemet er dog ikke alene en snobting for os filmelskere, som synes det er mere “rigtigt” og prisværdigt når effekterne laves i den “virkelige verden” og kan filmes direkte som vi ser det.

Creepy CGI baby i ‘Breaking Dawn Part 2’

Når noget er skabt med computer, så kan det ofte mærkes. Der er noget mærkeligt og umenneskeligt ved det, og det føles forkert. Hvis du sidder og ser en film, og enten din bevidsthed eller underbevidsthed registrer, at det her skete ikke i virkeligheden – det er bare skabt på en computer – så er det sværere at leve sig ind i universet. Ofte giver CGI effekter følelsen af at vi ser på et computerspil eller en animationsfilm, hvilket sjældent er netop det der er hensigten eller det man ønsker som tilskuer. Selvom de praktiske effekter måske ofte kan være mindre gode end CGI eller bare enormt grimme, især i ældre film, så er de stadig “ægte” og skabt i den fysiske verden, og derfor giver de os denne virkelig følelse af noget stoflighed.

Når det så er sagt, så kan CGI være enormt vellykket og sømløst, så det skal ikke være nogen heksejagt. Jeg ville bare ønske at filmskabere ikke lod sig lokke af den nemme løsning, men startede med at overveje ægte praktiske effekter. Og når CGI er vejen frem, sørg for at sætte høje standarder for kvaliteten. Gode eksempler på dette kan ses i videoen i toppen. Dårlige eksempler på CGI kan ses her nedenfor.



Foto copyrights: Marvel Studios/Disney, Lukasfilm/Disney, HBO, New Line Productions, Summit Entertainment

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑