Alfred Hitchcock
Copyright: CBS WORLDWIDE INC

Filmpuls Filmskole: Surprise vs suspense

Vil du helst have en pludselig uventet overraske eller sidde i nervepirrende spænding på kanten af biografsædet? De fleste af os vil nok gerne have begge dele – men til hver sin tid. Der betyder nemlig en hel del, om man som filmskaber vælger at skabe surprise eller suspense. Men hvordan helt præcist skelner man mellem disse to effekter?

Bomben under bordet

For den ikoniske filminstruktør Alfred Hitchcock var forskellen mellem surprise og suspense central i filmfortællingen. Hitchcock forklarer selv forskellen med et billedligt og meget illustrativt eksempel.
Forestil dig en scene, hvor to mennesker sidder ved et bord og har en afslappet samtale. Alt er fredeligt, indtil pludseligt; “BOOM!”, der er en eksplosion. Der var en bombe under bordet. Publikum er overrasket. Indtil denne overraskelse, har der ikke været nogen hentydning til at dette ville ske.
Man vil tilgå scenen helt anderledes, hvis man vil skabe suspense. Her er bomben stadig under bordet, men modsat surprise-versionen, har publikum set bomben. De har højest sandsynligt set hvem der har lagt den der, de ved at den vil eksplodere kl. 13, og at klokken nu er 10 minutter i. Med denne viden bliver den uskyldige og afslappede samtale pludselig enormt fascinerende. Publikum deltager i scenen. De vil gerne advare karaktererne på skærmen!

Suspense og spænding

Suspense opleves, når vi som publikum ved mere end karaktererne i filmen. Det er indbegrebet af spænding. Vi sidder ude på kanten af sædet, vi bidder negle og hjertet hamrer afsted. Hvad kommer der til at ske for vores hovedperson? Opdager han morderen som sniger sig ind på ham?
Et episk eksempel er starten på ‘Inglorious Bastards’, hvor en naziofficer besøger en bonde, imens publikum ved, at en jødefamilie gemmer sig under gulvet.

Hitchcock var mesteren af thrillers, og det var bl.a. hans evne til at skabe suspense som gjorde, at han skabte så vellykkede film. Hitchcock kaldes også “The Master of Suspense”, og mente selv, at surprise giver publikum 15 sekunder af overraskelse, hvorimod suspense giver 15 minutters spænding.

Surprise og suspense kan let bruges i andre genre og fortællinger, end gysere og action. Det er en hel simpel fortælleteknik. Bl.a. kan krimifilm godt lide at holde information tilbage fra publikum, for at skabe gåder og mystik. Men faktisk, kan dét at give publikum information, i stedet for at holde den tilbage, netop skabe en mere vellykket oplevelse. Hitchcock konkluderer selv, at når det er muligt, skal publikum informeres.

Er surprise dårlig filmkunst?

Har du lagt mærke til, at vi ofte klager over, at en gyserfilm har for mange jumpscares? Det er når film bygger på surprise-elementer i stedet for suspense. Surprise-elementer gør os forskrækket i øjeblikket, men har langt kortere effekt end suspense og skaber ikke i samme grad denne nervepirrende spænding. Men det betyder ikke, at surprise er negativt eller et dårligt fortællegreb. Der findes naturligvis både gode og dårligt udførte surprises og jumpscares, ligesom der er både vellykket og mislykket suspense opbygning.

Et surprise kan være et twist på historien, en uventet slutning, som i sig selv kan være højdepunktet for filmen. Netop et dygtig og velplanlagt surprise, kan have en stærkt effektiv og skabe ikoniske momenter i film. Her kan nævnes afsløringen af hvem Lukes far er i ‘The Empire Strikes Back’, eller slutningen på ‘Seven’.

Nu kan du underholde dine venner med ny filmviden. Så næste gang du sidder og ser en film, kan du holde øje med om filmen skaber suspense eller surprise. Bliver information holdt tilbage for os som publikum? Eller kun for karaktererne? 

Fotocopyright: Universal Pictures, Warner Brothers, Lucasfilm,