Filmpuls
Filmpuls

Filmpuls’ skraldespand: Alex Cross

Sidst opdateret:

Filmpuls’ skraldespand, det er her at vi fra Filmpuls hiver det værste af det værste frem. Og nej, vi taler ikke om film, som er så dårlige at de er gode. Nej, dette er rene makværker, som vi bestemt ville ønske vi kunne slette fra vores sind. 

Titel: Alex Cross / Prod. år: 2012 / Instruktion: Rob Cohen

Denne skribent elsker gode thrillers, især David Fichers ‘Seven’, som virkelig var en milepæl indenfor genren, og som kryb under huden på en. Måske var det pga. af denne films succes, at den Oscarbelønnede skuespiller Morgan Freeman blev sat i scene til at lave flere thrillers og krimifilm. Det var især i rollen som politimanden Alex Cross, at Freeman stod ud. I de to film ‘Kiss the Girls’ (1997) og ‘Along Came A Spider’ (2001), der fører karakteren Cross an for at fange forbrydere og seriemordere, som efterlader spor, der kræver en hjerne som Cross’ til at løse. Måske var begge film ikke mesterværker, men de var ganske fornøjelige og ikke mindst spændende, og hvad mere kan man så bede om.

Tilbage i 2012, der genoplivede man så Alex Cross igen. Men denne gang er en aldrende Freeman skiftet ud med Tyler Perry. Ja, ham der nok mest er kendt som Martin Lawrences afløser i ‘Big Mommas House’ filmserien, og som generelt finder det morsomt og har gjort karrierer i, at klæde sig ud som ældre damer i umorsomme komediefilm. Men bevares, derfor kan man sagtens godt give Perry chancen til at folde sig ud i, hvad der forhåbentlig ville være en ligeså god thriller som de andre. Og i instruktørstolen sidder manden der gav os ‘The Fast and the Furious’ og ‘XXX’, bedre kendt som Rob Cohen.

Resultatet er en film, der med garanti vi få Alex Cross karakteren til at forsvinde fra den filmiske overflade i en rum stykke tid! For uden at ligge nogle fingre i mellem, så er dette en fantastisk katastrofal ringe film. Ikke kun ringe, men også i særdeleshed irriterende, ligesom at gå rundt med svedige underbukser som bliver ved med at gnave under en vandretur.   

Hvor skal man begynde? Jo, for det første er der manuskriptet, hvis man kan kalde det et manus, er fantastisk dårlig konstrueret/skrevet. Godt nok var gåderne i filmene med Freeman ikke Einstein-prøver for publikum, men de var interessant opbygget alligevel. I denne film bliver de fleste “gåder” opklaret før der overhovedet er noget at opklarer. For Alex Cross har åbenbart super sanser, og kan fra miles afstand afgøre om du kan lide pizza eller lasagne… bare for at tage et latterligt eksempel. Jeg ville ønske det var gas, det jeg skrev, men det er desværre rigtigt, og Cross er blevet en slags synsk X-Man mutant! Dernæst er den kære figur også blevet mere en actionhelt end en efterforsker, for denne version af Cross fyrer rigelig med krudt af. Når filmen ikke koncentrer sig om dens ringe hoved-historie (som sutter røv!), så præsenteres vi for uendelige klicheer og øjenrullende momenter ved siden af, hvor lysten til at banke hovedet ind i en betonvæg bliver meget fristende.

Skuespillet… ja, det svinger fra ringe og hen til ligegyldig middelmådighed! Tyler Perry gør måske alt hvad han kan med karakteren, men i enden er han fejlcastet og folkene bag manuskriptet svigter ham også. Edward Burns spiller Perrys makker og ven, og det er ikke så underligt, at jeg ikke savner Burns i flere film, for i GUDER han spiller så kedelig og tør. For hvis man skulle sammenligne hans præstation med en kage, så hedder den en måned for gammel brunsviger! Matthew Fox er filmens mest interessante personlighed, og visuelt set ligner han Hitman: Agent 47, hvis han var skingrende skør. Men på trods af at Fox har sine små fine og psykotiske øjeblikke, så overspiller han så meget, at man nærmest havde lyst til at give manden et skud ritalin (ADHD-medicin), så han lige fik skruet charmen ned et par volumer. Ind fra sidelinien kommer franske Jean Reno. Han har en ubetydelig glemsommelig og kedelig rolle, og det er mere end tydelig, at han kun er kommet efter sin løncheck og ikke for at pifte rollen lidt op.

Teknisk set står det også ringe til. Instruktionen er formidabel ustabil og intetsigende, og kameraarbejdet er suveræn hovedpine-fremkaldende. Det var ligefør at jeg havde den opfattelse at kameramanden måtte lide af Parkinsons, for jeg små-skreg op til flere gange: HOLD SÅ OP MED AT RYSTE DET KAMERA!!! For man kan seriøst ikke finde hoved og hale i det hele, når tempoet stiger.

I enden har vi en film, som ligner en halvdyr og forlænget pilot-episode til en ‘Alex Cross’ tv-serie. Som spillefilm er dette et kollapset produkt, som jeg kun på det stærkeste kun kan anbefale, at man holder sig langt væk fra. Lad disse skrevne ord være det eneste kendskab du har til denne film, med mindre du rigtig gerne vil torturer dig selv i 100 minutter!

Copyright: Lionsgate / Summit Entertainment

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.