pulsen Superman 4

Skrevet den 7 juni, 2019 | af Jakob Sørensen

0

Filmpuls’ skraldespand: Superman IV: The Quest for Peace

Filmpuls’ skraldespand, det er her at vi fra Filmpuls hiver det værste af det værste frem. Og nej, vi taler ikke om film, som er så dårlige at de er gode. Nej, dette er rene makværker, som vi bestemt ville ønske vi kunne slette fra vores sind. 

Titel: Superman IV: The Quest for Peace / Prod. år: 1987 / Instruktion: Sidney J. Furie

Det er ikke særlig mange film, som kan have æren for at decideret at ødelægge en hel franchise, men den titel kan denSuperman 4 fjerde spillefilm med Supermand. Det så ellers ud til, at med den store succes som den første film (’Superman: The Movie) var, både økonomisk såvel filmisk, ja så ville vi se en lang række af gode film med manden af stål. Men trods en ganske fin 2’er, så var nummer 3 lidt af en skuffelse for mange tilbage i 1983. Den komiske tone var klart peppet op, og historien var ikke ligeså episk og tør man sige ”dyb”, som de to foregående film. Alligevel, så synes denne skribent, at ’Superman III’ er en fornøjelig oplevelse alligevel, og så har den scenen mellem den gode og onde Supermand, hvilket klart var et højdepunkt for hele franchisen.

Rettighederne blev derefter solgt til Cannon Film, og allerede her burde alarmklokkerne ringe. For de to israelske producere og ejere af dette produktionsselskab (Menahem Golan og Yoram Globus) var ikke just kendt for at lave kvalitetsfilm. Og kvalitet er det som en Supermand-film kræver, hvis det hele skal være underholdende og troværdigt. Men Cannon havde kastet sygt mange penge i deres største satsning kaldet ’Lifeforce’ (instrueret af Tobe Hooper), og siden den ikke gav økonomisk pote, så var selskabet permanent tilbage til det stadie de altid var i, hvilket var et B-films studie. Det er også tydeligt, at allerede fra første sekund i film nummer fire, at noget er fuldstændig galt.

Lad os f.eks. sammenligne den første film og så dennes titelsekvens, hvor man tydeligt kan mærke markant forskel. Du behøver selvfølgelig ikke at se hele sekvenserne, men bare lurer lidt, så du får en fornemmelse af, hvor stort problemet er.

Her er titelsekvensen fra den første spillefilms udgave af Supermand fra 1978, instrueret af Richard Donner (’Goonies’ og ’Dødbringende Våben’ filmene) og med John Williams fantastiske baggrundsmusik:



 

Lad os så sammenligne med ’Superman IV’, hvor det er mere end tydeligt, at budgettet har været mere end skrabet, og her mener jeg ikke kun på den visuelle side, men også musikken. Javist, man spiller John Williams skønne og legendarisk toner, men kvaliteten er slet slet ikke den samme:



 

Ja, som du kan se er forskellen enorm, og husk også lige på, at film nummer fire altså er hele ni år ældre end den første film, men alligevel har man effektmæssigt bombet sig tilbage til 1950’erne. Men problemerne stopper ikke der, nej for herefter begynder historien, hvis man ellers kan kalde den det. Plottet er en stor anti-atomvåben kampagne, som på et eller andet plan er sympatisk nok, men som komplet fejler som en Supermand-historie. Kort fortalt, så annoncere Supermand overfor FN’s generalforsamling, at han har i sinde at rydde jorden for atomvåben, hvilket alle (selv Sovjetunionen) acceptere uden at stille nogle kritiske spørgsmål. Men vores helts ærkefjende Lex Luther, ja han har sine egne planer. Han formår at stjæle noget af Supermands dna, hvilket han splejser med sit eget, og monterer pakken med det samlede indhold på en atombombe, som Supermand så kaster mod solen, hvor bomben eksploderer. Og det medfører dette resultat…



 

… og wupti, Nuclear Man fødes. Jeg vidste ikke, at når man splejser en superhelt og en superskurks dna sammen, for derefter at smide det hele på toppen af en atombombe og sende den mod solen, at det færdige ville være… En muskuløs fyr, med lange lakerede sølv-negle, fyldigt opsat blond hår (der har fået en omgang mousse behandling) og en færdig skræddersyet skurkedragt med kappe. Så kan du vel sige: ”Jamen, Jakob der er en superheltefilm, sådan noget pjat skal man bare acceptere”. Jo, men selv pjat kan godt have en mening. F.eks. så er Supermands dragt lavet ud af materiale fra hans hjemplanet Krypton, som var med i den rumkapsel der bragte han til jorden. Ligeledes er der mange andre ting i den første film som måske er pjattet, men som giver mening inde i universet. Nå, men resten af plottet tager afsæt i kampen mellem Supermand og Nuclear Man, som Lex Luther hurtig finder ud af han ikke kan styrer til sin egen fordel.

Superman 4

Det mest positive jeg kan sige om denne film, er at Christopher Reeve spiller ganske godt som Supermand/Clark Kent. Reeves gennembrud var den første film, og for de fleste vil han altid være den rigtige Supermand. Men lige meget hvad, så kan Reeve ikke kæmpe imod en hel film, der trækker ham ned i sølet. Manuskriptet kunne sagtens have været en fin gang tom underholdning, med nogle finpudsninger, hvis det ikke var for effekterne, som decideret er pinlige i denne film. I 1987 der lavede man ”on camera” effekter, hvor man primært filmende forskellige elementer sammen, om det var miniature, matte shots (malede billeder/effekter), stop motion eller front projektion. Vi taler om tiden før CGI (computereffekter), men hvis du spørger mig, ja så er nogle af de bedste effektfilm lavet på den gode gammeldags måde. Behøver jeg af nævne ’Rumrejsen 2001’, ’Blade Runner’ eller de gamle ’Star Wars’ film, for at friske minderne op. Men når produktionsselskabet Cannon vælger at skærer budgettet med 70%, da de er og aldrig var et A-films studie, ja så får man virkelige nogle rædselsfulde sekvenser. Og tro mig, der er mange at den type sekvenser. Og så er der de scener, som ingen mening giver, som dette gif-billede fra filmen, hvor Lois Lane (Supermans ”kæreste”) ser ud til at kunne flyve… but why???

Der er også en scene, hvor Supermand redder en lokal landsby fra et vulkanudbrud, ved at skærer toppen af et bjerg med sine laserøjne, og sætte denne top ned i vulkanens krater, som om det var en vinflaske med prop. Eller at der er flyvescener oppe i rummet, med en kvinde der bliver kidnappet af Nuclear Man, men alligevel formår hun at kunne trække vejret 400 kilometer oppe over havets overflade. Og nogle af de tydeligste tegn på at budgettet er helt til Superman 4rotterne, er når man igen og igen bruger det samme klip med Supermand der flyver, uanset om han er i storbyen, rummet osv. (som vist på billedet). Ja, der er utallige af scener, som man skærer tænder af. Mange youtube’ere har da også lavet videoer stolpe op og ned omkring denne film, og det er heller ikke så underligt, når den er så miserabel som den er. Personligt, så har jeg hørt mange som har sammenlignet denne film, med f.eks. nyere møg-superhelte film som ’Justice League’ (2017). Men selvom den film var forfærdelig på sin måde, og næsten åd min egen nørde-sjæl op, ja så er ’Superman IV’ altså på et andet niveau. Filmen har måske sine kvaliteter som en drikkefilm med vennerne, hvis man vil have en masse billige grin, men det bliver helt og aldeles på eget ansvar.

Det tog 19 år før, at Supermand igen fløj på det store lærred, og der var i Bryan Singers (’X-Men’, ’The Usual Suspects’ og ’Bohemian Rhapsody’) ’Superman Returns’ fra 2006. Den film fik en blandet ankomst, men selvom den har dens egne fejl og mangler, så er den for mig din sidste gode film med Supermand. Ja, og det er en mening, som sikker mange ’Man of Steel’ fans er dybt uenige med mig i.



 

Copyright: Warner Bros. / DC

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑