viaplay

‘Forhøret’ klar med nyt stjernecast

Sidst opdateret:

Christoffer Boe har startet optagelser til den nye sæson af ‘Forhøret’ med Trine Dyrholm i hovedrollen, der flankeres af et stjernecast bestående af Ulrich Thomsen, Dar Salim, Pernilla August, Danica Curcic, Fanny Bornedal, Olaf Johannessen og Søren Malling. Første sæson lagde både seere og anmeldere ned, da den havde premiere på Viaplay i efteråret sidste år. 

‘Forhøret’ sæson 2, starter fire uger efter tidspunktet, hvor sæson 1 sluttede. Vi møder Bjørns (Ulrich Thomsen) kone Susanne (Trine Dyrholm), der forsøger at komme sig over det tragiske tab af sin datter.

Handlingen tager for alvor fart, da Susanne genoptager sit arbejde som psykolog. Da hun lægger en klient i hypnose i forbindelse med et banalt rygestop, åbner hun en dør ind til hans underbevidsthed. Manden afslører under hypnosen, at han har slået en række unge kvinder ihjel for penge – og at han allerede har bestilling på et nyt offer. Hans afsløring får Susanne til at kaste sig ud i en livsfarlig rejse gennem en kynisk underverden for at forhindre, at en ung uskyldig pige bliver dræbt. Men ingen er uskyldig – heller ikke Susanne. 

’Forhøret 2’ får premiere på Viaplay i slutningen af 2021. 

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.