Warner Bros. og Paramount Pictures har nu endelig udsendt den første t..." /> Første plakat til Christopher Nolan's ‘Interstellar’ - Filmpuls

filmnyheder Interstellar

Skrevet den 8 maj, 2014 | af Michella Malin Petersen

0

Første plakat til Christopher Nolan’s ‘Interstellar’

Warner Bros. og Paramount Pictures har nu endelig udsendt den første teaser-plakat til Christopher Nolan’s kommende Sci-Fi film ‘Interstellar’, samt en mulig dato for den første fulde trailer til den hemmelighedsfulde film.

Plakaten, der nok bedst kan beskrives som en teaser-poster, er en stemningsfuld og klassisk en af slagsen der leder ens tanker hen på alt fra Ridley Scott’s ‘Alien’ og Spielberg’s ‘Close Encounters Of The Third Kind’ til Stanley Kubrick’s ‘2001: A Space Odyssey’ og sidste års ‘Gravity’.

Interstellar

Udover denne smukke afsløring, så har BBFC (British Board Of Film Classification) har nemlig rated en 2 minutter og 24 sekunder lang trailer på deres hjemmeside og ifølge snik-snakken så skulle den få sin premiere sammen med den længeventede ‘Godzilla’ som rammer biograferne den 15. Maj. ‘Interstellar’s første teaser-trailer blev vist første gang inden premieren på ‘The Hobbit: Desolation Of Smaug’ sidste år, så der er stor chance for at disse rygter ikke er helt ved siden af.

‘Interstellar’ omhandler en gruppe opdagelsesrejsende som udnytter et nyopdaget ormehul til at overgå de hidtidige begrænsninger for menneskelig rumrejse. Via ormehullet er de nu i stand til at rejse over enorme afstande – endda langt ud af vores solsystem.

Som det altid kan regnes med når vi snakker Nolan, så har han samlet et imponerende cast der blandt andet består af de to nylige Oscar-vindere Matthew McConaughey (‘Dallas Buyers Club’) og Anne Hathaway (‘Les Miserables’ og Nolan’s egen ‘The Dark Knight Rises’), to-gange Oscar-nominerede Jessica Chastain (‘Zero Dark Thirty’), Casey Affleck (‘Out Of The Furnace’), Toper Grace (‘Spider-Man 3’), Wes Bentley (‘American Beauty’), Michael Caine (‘The Dark Knight’-trilogien), John Lithgow (‘Cliffhanger’) og Ellen Burstyn (‘Requiem For A Dream’).

Derudover er det Hans Zimmer (The Godfather Of Film Scores, ingen mindre) der endnu engang står for lydsiden til Nolan’s film. Zimmer stod også for musikken til hele Nolan’s ‘The Dark Knight’-trilogi, såvel som 2010’s ‘Inception’ der siden hen er blevet ikonisk.

‘Interstellar’ rammer biograferne den 6. November i år.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , ,


Om skribenten

har et ekstra hjertebank for superhelte, gyser-genren, 80'er film, tragiske dramaer og alt af Christopher Nolan. Taler flydende i film-citater, og ville se en film om tørrende maling hvis Tom Hardy var på rollelisten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑