Fra tordengud til pengegud

 Succes til Thor.

”Thor: The Dark World”, Marvels nyeste superheltefilm, åbnede stort i weekenden og solgte 50.486 billetter, og tog en klar førsteplads på biolisten.  ”Kvinden i Buret” droppede til en andenplads, og weekendens anden premierefilm, ”TAROK”, blev henvist til en tredjeplads med 23.001 billetter.

Internationalt har ”THOR: THE DARK WORLD” også succes, og har solgt for $109,4 millioner over weekenden.Filmen har, noget usædvanligt, først premiere i USA på fredag d. 8. november.

Den første film med ”Thor” åbnede også som nummer 1 i 2011, med 30.100 billetter over weekenden, så franchisen og interessen for MARVELS superhelte, er tydeligvis kraftigt stigende. Næste film fra MARVEL bliver ”CAPTAIN AMERICA: THE RETURN OF THE FIRST AVENGER” til marts 2014, ”GUARDIANS OF THE GALAXY” til juli og “AVENGERS 2” vender tilbage i 2015.

“THOR: THE DARK WORLD” har Chris Hemsworth i titelrollen som Thor, samt Natalie Portman, Anthony Hopkins og Tom Hiddleston i de øvrige bærende roller.

thor2