François Ozons 'Ung & Smuk' havde dansk premiere igår d. 10. ..." /> François Ozon fortæller om Ung & Smuk - Filmpuls

Interviews interview med Francois Ozon.

Skrevet den 11 juli, 2014 | af Jeppe Andersen

0

François Ozon fortæller om Ung & Smuk

François Ozons ‘Ung & Smuk’ havde dansk premiere igår d. 10. juli – nu går du mulighed i at få et indblik i filmen

Efter at have færdiggjort sin master i Filmvidenskab ved Universitetet i Paris, startede François Ozon på den berømte franske filmskole La Fémis. Ozon lavede adskillige kortfilm, blandt andet ’Une robe d’été’ (1996), for hvilken han vandt prisen Leopardo di Domani ved Locarno Film Festival.

Ozons spillefilmsdebut som instruktør og manuskriptforfatter var ’Sitcom’ (1998). Samme år blev filmen udtaget til den officielle konkurrence under Kritikerugen ved Cannes Film Festival. (Official Selection “Semaine Internationale de la Critique” Cannes in 1998).

‘8 Femmes’ (2002) med Catherine Deneuve, Isabelle Huppert, Emmanuelle Béart, Fanny Ardant og Ludivine Sagnier blev Ozons store internationale gennembrud. Filmen blev nomineret til Guldbjørnen ved Berlinalen og samtidig vandt det kvindelige ensemble en Sølvbjørn. Året efter oplevede François Ozon igen stor succes med ‘Swimming Pool’.  Det er også værd at fremhæve filmen ‘Dans la maison’ (Selv i de bedste hjem), som var Ozons film før ‘Ung & Smuk’.

!!!SPOILER ALERT !!!

Q: Hvorfor ønskede du at lave ‘Ung & Smuk’?

Det var en fornøjelse at arbejde med Ernst Umhauer og Bastien Ughetto i min forrige film ‘Dans la masion’, så jeg havde lyst til at arbejde med unge skuespillere igen. ‘Ung & Smuk’ startede med mit ønske om at filme nutidens ungdom. Og da jeg netop havde færdiggjort en film om unge drenge, ville jeg gerne filme en ung kvinde.

Q: Isabelle er dog ikke blot en ung kvinde – hun arbejder som prostitueret?

‘Ung & Smuk’ handler om at være 17 år og opleve kroppens transformation. Teenageårerne idylliseres ofte på film. For mig var det en smertefuld periode med en kompliceret transition, og jeg er ikke nostalgisk omkring det.
Jeg ville ikke skildre teenageårerne som blot en emotionel tid, men også som en hormonel periode. Vores kroppe gennemgår nogle intense fysiologiske ændringer, og samtidig føler vi os underligt følelseskolde. Prostitutionstemaet understreger dette ved at illustrere de spørgsmål om identitet og seksualitet, der opstår i ungdomsårene. Seksualitet, der endnu ikke er forbundet med følelser.

Q: Isabelles familie er økonomisk stabil, så hun gør det ikke for pengenes skyld?

Isabelle er ikke tvunget til at prostituere sig for at betale for sin skole, hun føler et latent behov for at gøre det. Hun kunne lige så let være endt i et stofmisbrug, eller som anorektiker, så længe det er noget hemmeligt og forbudt. Ungdomsårene er en frugtbar periode, hvor alt er muligt. Det er det, der er så befriende ved det, som også udtrykkes i Rimbaud’s digt No One’s Serious At Seventeen. Du er åben overfor verden, ubekymret overfor moralske henseender. Isabelle eksperimenterer, er på vej ud på en rejse, og hendes strejftog i prostitutionens verden er ikke en perversion.

Q: Hvorfor valgte du Marine Vatch til at spille rollen som Isabelle?

Jeg havde set hende i My Piece Of The Pie af Cédric Klapisch. Det øjeblik, jeg mødte hende, blev jeg ramt af et indtryk af enorm skrøbelighed og samtidig en enorm styrke. Hun er ekstremt fotogen og ikke kun på overfladen. Det at filme hende, mindede mig om at filme Charlotte Rampling i Under The Sand. Hendes ansigt, hudens struktur… Hendes åbenlyse skønhed rummer et mysterie, en hemmelighed. Det vækker vores nysgerrighed, vi vil vide mere.

Q: Det er Marine Vacths første hovedrolle.

Ja, og det er en tung og svær rolle. Vi diskuterrede rollen sammen I lang tid inden vi begyndte at filme, vi lavede readings og øvede med de andre skuespillere. Jeg sørgede for at involvere hende I så meget som muligt forberedelse fasen for at opbygge tillid mellem os; hun var med til at vælge kostumerne og følge manuskriptets udvikling; så hun ligesom kunne forstå det hele og samtidig skabe gode relationer med de andre skuespillere, specielt Géraldine Pailhas og Fantin Ravat. Tilliden var enormt vigtigt, så hun kunne føle sig tryg og stole på mig. Marine Vacth er model, hvilket har haft en positiv effekt, da hun er tryg og mere fri med sin krop, hvilket hun kan bruge til sin fordel. Hun var meget tryg ved nøgenscenerne, måske endda mere end hvad andre ville have været.

Q: Hvordan forstilte du dig mor-og-datter forholdet?

Jeg ville gerne have, at aldersforskellen ikke var alt for stor, dog heller ikke så tæt at de kunne være ”venner”. Jeg ønskede, at moren skulle fremstå som en rigtig god og kærlig mor, og at deres forhold ikke skulle være årsagen til at Isabelle begynder på prostitution. Moren er en meget moderne mor, som mange mødre er i dag fra min generation. Hun skulle være smuk og seksuel, for at undgå den typiske mor-og-datter rivalisering som vi tit ser på film i dag; det er slet ikke sådan et forhold filmen skal handle om. Der er en scene, hvor hun ”fanger” hendes datter og stedfaren have en sen-aften samtale (små flirte måske), men moren føler sig slet ikke truet. Det er ikke en historie om, at datteren vil stjæle morens plads. Men Isabelle har dog en lidt diabolsk side, så det giver måske god nok mening, at morens veninde ikke vil lade hendes mand køre Isabelle hjem en sen aften.

Q: Hvorfor valgte du Géraldine Pailhas som Isabelles mor?

Efter jeg havde valgt Marine Vacth, så ledte jeg efter en skuespiller, der fysisk kunne fremstå som hendes mor. I søgte en kvinde med en naturlig moderlig aura omkring hende. Jeg kender allerede Géraldine, vi har arbejdet sammen før, hvor hun havde en lille rolle i 5X2. Vi lavede et par screenings med hende, som gik rigtig godt. Jeg kunne se, at hun var meget rørt af rollen og projekterede lidt af hende selv i historien. Hun blev virkelig involveret og engageret i filmen. Hun var også meget beskyttende overfor Marine, hvilket var dejligt at se… meget smukt. Deres kemi fungerede rigtig godt, og der var aldrig det mindste glimt af rivalisering mellem dem.

Q: Fortæl lidt om konfrontationscenen mellem Isabelle og moren.

Jeg diskuterede denne scene længe med mine kvindelige veninder. Jeg spurgte dem om, hvordan de ville reagere, hvis de, som Isabelles mor, fandt ud af, at deres datter arbejdede som prostitueret. De fleste af dem svarede, at ”det ville være forfærdeligt, jeg ville bebrejde mig selv, jeg ville prøve at forstå det.” De forsøgte at fremmane en positiv, forstående tilgang, men så fortalte en af kvinderne mig – hvis datter havde været involveret i et stofmisbrug – at hun havde slået hende, da hun fandt ud af det. Det gav mening for mig. Forældre, der absolut ikke ved, hvad de skal stille op overfor deres surmulende, tilbagetrukne teenagers, kan ret naturligt blive presset til at slå fysisk ud efter dem. Géraldine, der selv er mor, var enig med mig omkring denne reaktion, men følte, at det var vigtigt for hendes karakter at indrømme den impulsive natur omkring hendes handling med det samme, og have et behov for at undskylde.

Q: Er den sidste scene virkelighed eller fantasi?

Den sidste scene giver udtryk for, at hun måske har forestillet sig det i sin fantasi; men det er faktisk lige meget om det er virkelighed eller en drøm, for lige meget hvad, så er får hun det bearbejdet og en form for afslutning. Ordvekslerne mellem karaktererne (drømme eller ej), så kommer Isabelle frem til en forståelse, som hun ikke kunne have kommet frem til med moren. Det hjælper hende med at tage ansvar for hvad hun har gjort.

Læs anmeldelsen

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten

Historien er altid vigtig, Nolan, Tarantino og David Fincher er fantastiske og så er verdens sjoveste film Dum & Dummere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑