filmnyheder

Skrevet den 24 oktober, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Et gammelt filmstudie vender tilbage

I en tid, hvor Disney koncernen sluger det hele, ja så er der stadig gode nyheder for nostalgikere. For det sker ikke særlig tit, at man vælger at genoplive gamle studier og produktionsselskaber, som førhen gik konkurs. Men, nu har MGM (Metro-Goldwyn-Mayer) lagt kræfterne bag en af 80’ernes største filmselskabers genkomst. Det var studiet der gav os film som ‘The Terminator’, ‘Robocop’, ‘Amadeus’, ‘Platoon’, ‘Mississippi Burning’, ‘Danser med Ulve’ og ‘The Silence of the Lambs’. Ja, Orion Pictures er tilbage for fuld skrald, og mit indre filmnørdehjerte er meget glad. Logomæssigt er der ikke de store omvæltninger. Det ser stadig ud som i 80’erne, blot med MGM forneden som ejeren.



 

Der er lagt planer for fremtidige produktioner, og allerede til næste år kan du nyde film under dette gamle flagskib. En af de film er f.eks. gyseren ‘The Prodigy’, der måske ikke bliver den nye ‘The Conjuring’, men som alligevel måske kan gå hen og blive en okay hjertestarter til Orion.



 

Jeg ved ikke med dig, men denne skribent byder Orion Pictures et varmt velkommen tilbage. Og så håber man selvfølgelig, at der vil blive spyttet den ene klassikere eller kultfilm ud efter den anden. Men, hvis andre skulle få den idé at genoplive endnu et filmstudie/filmselskab. Ja, så ved jeg udmærket godt, hvilket det skal være…



 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags:


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑