pulsen

Skrevet den 1 august, 2018 | af Rikke Ingemann Jensen

0

Giffoni Film Festival dag 7, 8, 9 & 10

Så er jeg ved at nå enden på min rejse til Giffoni. De sidste par dage fik vi set filmen ‘Michael Inside’ fra Irland. Filmen handlede om Michael, der kommer fra den fattige del af Dublin og hans første gang i fængsel. Det var en rørende fortælling, der virkelig portrætterede hvordan et fængsel fungerer.

Street Art i Salerno

Derudover så vi filmen ‘L’ Animale’ fra Østrig som var en rigtig coming-of-age historie. Filmen følger Matti, der er en rigtig drengepige. Hendes liv kompliceres, da hun finder ud af, at hendes bedste ven har følelser for hende. Problemet er bare at hun selv har udviklet følelser for en pige. Dette var også en fin film om at finde sig selv.

Instruktøren af “Michael Inside” Frank Berry til Q&A

Disse dage havde vi desværre mødt alle de internationale gæster, hvilket betødat vi ikke havde noget at lave i Giffoni om aftenen. Vi tog derfor ofte hjem for at udforske Salerno.
Jeg var blandt andet til fødselsdag hos min værts niece, hvilket var rigtig sjovt. Fik en masse lækker italiensk mad.

Den ene aften var jeg til forpremiere på ‘The Darkest Minds’, der har premiere i Danmark i morgen. Jeg havde ærgerlig talt ikke så høje forventninger til filmen, men den viste sig at være rigtig god. Typisk ungdoms Sci-Fi-film med et twist. Os, jurymedlemmerne, var de første i verden til at se filmen, hvilket var ret sejt.

Den sidste filmfestival dag blev brugt på at se kortfilm og derefter være en del af award showet om aftenen. Det var et noget rodet award show, hvor det meste foregik på italiensk, men fik dog fat i at min favoritfilm ‘Brothers’ vandt i kategorien “bedste film 18+”.

Min sidste dag inden turen gik tilbage til Danmark blev brugt med min værtsfamilie i Pompei. Vi tog toget derhen og gik det sidste stykke. Det var helt fantastisk og lidt skræmmende at se resterne af den by som vulkanen Vesuvs lava ødelagde tilbage i 79 e. Kr. Nogle af skeletterne fra dengang var bevaret, og man kunne se personernes sidste bevægelse inden lavaen væltede ud over dem. Selve området var kæmpe stort, og selvom vi var der i 6 1/2 time, nåede vi ikke at se det hele. Helt klart et besøg værd.

Det var alt jeg havde at fortælle om min tur til Giffoni Film Festival, jeg håber, I har nydt mine indslag.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags:


Om skribenten

20-årig medievidenskabsstuderende der elsker film og tv-serier. Har en stor forkærlighed for John Hughes film og alt med Leonardo Dicaprio.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑