behind the scenes

Skrevet den 24 juli, 2018 | af Rikke Ingemann Jensen

0

Giffoni Film festival dagbog: dag 2, 3 & 4

Om festivalen: jeg deltager i det 48. Giffoni Film Festival, der varer fra d. 20-28 juli. Unge italienere, og unge fra hele verden, tager til byen Giffoni, der ligger i SydItalien, for at deltage. Vi deltager som jurymedlemmer og skal sammen bestemme, hvem der skal vinde for bedste film. Derudover er der også premiere på en masse film og møder med stjerner…

De sidste par dage har været hektiske men fantastiske. Hver dag kl. 10 ser jeg en film, der er med i hovedkonkurrencen. Dag 2 så vi ‘Brothers’ af Hanro Smitsman, der handler om 2 brødre, der tager til Syrien for at hente deres bror hjem til Holland, efter han er blevet anklaget for at være terrorist. Det var en fantastisk film, der portrætterer situationen i Syrien godt. Bagefter var der Q&A med instruktøren, og han sagde en sætning, som jeg syntes var rigtig smuk: “Sometimes you need fiction to tell something about the reality.”

Om aftenen så jeg forpremiere på ‘De utrolige 2’. Der er meget sikkerhed under forpremierer, for at sikre at ingen filmer filmen. Den var rigtig sjov, og I skal glæde jer til, at den kommer i Danmark.

Dagen efter så vi filmen ‘Some Freaks’, der er en amerikansk film. Den handlede om tre High school studerende, der hver især har problemer med deres udseende. Den var desværre ikke nær så god som de andre film.

I går havde vi eftermiddagen fri, til at lave hvad vi vil. Jeg og nogle andre tog til byen Positano; en meget smuk by nær Amalfikysten. Det regnede desværre en del af tiden, men da solen kom tilbage, udforskede vi byen.

Senere på dagen skulle vi mødes med den person, som jeg havde glædet mig mest til at mødes med: Sam Claflin. Du kan tro, at han fik pigehjerter til at smelte. Mødet var en Q&A i forbindelse med hans nye film ‘Adrift’. Han var virkelig flink og tog sig tid til at besvare spørgsmålene. Han snakkede om alt fra hans rolle i ‘The Hunger Games’ til bodyshaming, som han desværre bliver udsat for.

Det var de sidste 3 dage, læs med næste gang!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , , , , , ,


Om skribenten

20-årig medievidenskabsstuderende der elsker film og tv-serier. Har en stor forkærlighed for John Hughes film og alt med Leonardo Dicaprio.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑