Giffoni Film Festival
Copyright: Giffoni Film Festival

Giffoni Film Festival dagbog: dag 5 & 6

Om festivalen: jeg deltager i det 48. Giffoni Film Festival, der varer fra d. 20-28 juli. Unge italienere, og unge fra hele verden, tager til byen Giffoni, der ligger i SydItalien, for at deltage. Vi deltager som jurymedlemmer og skal sammen bestemme, hvem der skal vinde for bedste film. Derudover er der også premiere på en masse film og møder med stjerner…

Tirsdag morgen stod på ny film af en fransk instruktør. Den hed Sheherazade og handler om en 17- årig dreng der lige er kommet ud af fængslet. Han møder den 17-årig prostituerede Sheherazade. De indleder et forhold men drengens fortid kommer tilbage for hævn.

Det var en god film om de barske områder i Frankrig. Resten af dagen stod på afslapning og isspisning sammen med andre internationale jurymedlemmer.

Dag 6 skete der en masse ting. For det første så vi filmen ‘The Hungry Lion’ fra Japan. Filmen handler om, at der publiceres en video af en lærer på en High school som har sex med en studerende. Alle tror det er pigen Hitomi, og efter lang tid hvor hun bliver mobbet pga videoen, som hun påstår ikke er af hende, dræber hun sig selv. Derefter handlet filmen om, hvordan medierne drejer historien.

Det var en fantastisk film som både var visuel og plotmæssig god. Helt klart en anbefaling herfra.

Lige efter blev jeg stoppet af en person fra Giffoni Crew. Jeg blev spurgt om jeg vil medvirke i en video for giffoni. Derefter skulle 3 andre piger og jeg backstage for at filme videoen i en hytte. Videoen hedder ‘giffoni translate’ og går ud på at vi skal tale hinandens sprog. Så jeg skulle tale kinesisk, slovensk og belgisk. Det var rigtig sjovt

Senere var det tid til at møde den italienske skuespiller Illena Pastorelli. Hver gang vi møder en italiensk skuespiller skal alle os internationale have høretelefoner på hvor alt vil blive oversat til engelsk for os.

Bagefter var det tid til det vi havde ventet på hele dagen: mødet med skuespilleren Jeremy Irvine der er med i ‘Mamma Mia 2’ (Du kender ham måske fra filmen ‘War Horse). Der var en Q&A, hvor jeg fik lov til at stille et spørgsmål. Han snakkede om en masse forskellige ting, blandt andet om at rygtet om han sagde nej til rollen som Peeta Mellark i ‘The Hunger Games’ er falsk. Han fik den aldrig tilbudt.

Derefter så vi filmen ‘Mamma Mia 2’ som jeg synes er helt fantastisk.

Det var alt for denne gang, læs med næste gang for at høre om de sidste par dage.