pulsen

Skrevet den 24 august, 2018 | af Jakob Sørensen

1

Gode skuespillere – Dårlig performances

Vi har nok alle sammen været vidne til at se vores ynglings-skuespillere leverer en præstation, som var så ringe, at den stadig sidder fast i sindet, som et traume. Denne skribent har hvert fald set lidt af hvert, og været vidne til ellers rigtig gode skuespillere, som fuldstændig rammer ved siden af. Årsagen kan være mange: Dårlig manus, dårlig instruktion, dårlig timing, dårlig forberedelse eller bare generelt en dårlig film, som var dømt til at fejle uanset hvad.  Denne skribent har rodet i skraldet, og fundet nogle eksempler på dette. Men før vi går i gang, så skal det lige pointeres, at dette ene og alene er denne skribent og ikke resten af Filmpuls’ mening.

Johhny Depp – Mange af hans nyere film

Da denne skribent engang gik på en privat skuespillerskole, var der ingen tvivl om, hvem en af de store idoler var: Johnny Depp. Imens jeg prøvede at være en seriøs method-skuespiller tilbage i 2006, der sank ned i de forskellige teknikker, der synes Depp stadig beundringsværdigt. Manden var både med i små og store film, og han var en sand kamæleon, der kunne spille stort set hvad som helst. Der var hele tiden en variation, og hver en rolle synes som et frisk pust. Mandens triumfer er b.la. i roller som Edward Saksehånd, Gilbert Grape, Raul Duke fra ‘Fear and Loathing Las Vegas’ og Donnie Brasco. Mandens spændevidde synes uendelig. I dag, ja der er manden mere en parodi.

Selvom manden engang i mellem popper op i en interessant rolle, som f.eks. ‘Black Mass’ fra 2015, ja så synker han hurtigt tilbage igen i roller der er absolut trættende. Ja, karakteren der gjorde ham ekstra hot i Hollywood, piraten Jack Sparrow, var en ganske skæg karakter, da den første ‘Pirates of the Caribbean’ film kom ud. Men efterhånden som flere film i serien kom, jo mere irriterende og ligegyldig blev Sparrow. Derudover, så er hans karakterer i nyere Tim Burton film også ganske uinteressante. Da Burton og Depp svingede rigtig godt sammen, og lave sindssyg gode film som ‘Edward Saksehånd’, ‘Ed Wood’ og ‘Sleepy Hollow’, der synes denne duo at ramme guldåren hver gang. Men så kom remaket af ‘Charlie og chokoladefabrikken’, og de første tegn på kunsterisk og skuespilsmæssigt forfald kom til syne. Til syne i form af karakteren, Willy Wonka, der var genialt spillet af Gene Wilder i den originale film. Her ligner Wonka en syret Andy Warhol-version på en børnelokker, der har en personlighed, som minder om en overforkælet møgunge. Og selvom manden blev ved med at fejle (tør man nævne hans karakter Tonto fra gigant-floppet, ‘The Lone Ranger’), så er Depps version af Willy Wonka, det jeg aller mest vil slette fra mit sind!!!



Copyright: Warner Bros.
Natalie Portman – Star Wars Episode 1, 2 og 3

Portman er måske ikke Jordens mest hædret og elskede skuespillerinde, men med hendes roller i film som ‘Leon’, ‘V for Vendetta’ og ikke mindst, ‘Black Swan (som hun vandt en Oscar for), ja så har hun bevist at hun kan spille røven ud af bukserne. Men, det er måske George Lucas’ svage manus der hiver hende ned, men hendes præstation som Padmé i ‘Star Wars’ prequelsne (Ep. 1, 2 og 3), er gennemgribende kedelig og til tider voldsomt dårlig spillet. Portman synes helt ved siden af, og når der så er scener, som skal fremprovokere en reaktion fra publikum, ja så er mit ansigt, som hendes performance…. som granit.

Copyright: LucasFilm / 20th Century Fox
George Clooney – Batman & Robin

Der er faktisk ikke så meget at sige her, da denne katastrofe af en Batman-film er blevet vendt og drejet 117 gange af forskellige filmbloggere og Youtubere. Men George Clooney, ja han får Val Kilmers præstation i forgængeren, ‘Batman Forever’ til at ligne en Oscar-kandidat. Clooney ved også godt selv, og har indrømmet at ‘Batman & Robin’ var en stinker, og han selv stank i rollen som flagermusen. Generelt så er dette en filmatisering af tv-serien fra 60’erne, hvor camp var hot og in. Men, det var ikke lige den film, som fans havde regnet med, nej så nøjes vi bare med at se tv-serien!



Copyright: Warner Bros.
Jesse Eisenberg – Batman v Superman: Dawn of Justice

‘Zombieland’ og ‘The Social Network’… To absolut fede film, men en velspillede og veloplagt Jesse Eisenberg, der på daværende tidspunkt fejede benene væk under mig. Så da det blev offentliggjort, at Eisenberg fik rollen som superskurken Lex Luthor i ‘Batman v Superman’, så blev jeg da lidt små-fascineret af at se det endelig resultat. I enden, så ikke nok med at filmen skuffede mig, så gjorde Eisenbergs præstation det samme.

Det er som om manden har lavet en hybrid af Robin Williams, Heath Ledgers Joker-karakter og Jim Carreys Gækkeren fra ’Batman Forever’… Gæt engang: Det fungerer slet slet ikke!!! Eisenberg har en karakter ved hånden, som man kan gøre mange super seje ting ved, men spilder det på en version af Luthor, der i mit univers hører til på skraldepladsen og ikke fremme på hylden. Det kan ikke benægtes at Zack Snyders svage manuskript har spillet en rolle, men lige meget hvad, så gjorde denne karakter mig arrig.



Copyright: Warner Bros.
Eddie Redmayne – Jupiter Ascending

Samtidig med at Redmayne tryllebandt os med hans præstation i ‘The Theory of Everything’, hvor han spiller fysikeren, Stephen Hawking, hvilket gav ham en Oscar. Ja, så var han også med i Team Wachowski’ (folkene bag The Matrix) Sci-Fi film, ’Jupiter Ascending’, som måske havde den visuelle stil med sig, med havde en forfærdelig historie, og ikke mindst skuespil. Og nej, det er hverken Mila Kunis eller Channing Tatum, der vinder medaljen for værste performance, for det gør netop samme års store Oscar-vinder, Eddie Redmayne. Han er filmens hovedskurk, og går under navnet, Balem Abrasax, hvilket i sig selv er super fesent.

Redmaynes karakter minder mere om en feminin og lettere sindsforstyrret mand, der har massive hormonelle problemer, der påvirker hans adfærd, og som burde skærer ned på indtagelsen af soya-mælk (en gal soyboy). Hans stemmeleje er derudover helt og aldeles fascinerende på alle de forkerte måder, da manden går fra at hviske sine replikker, til at råbe dem ud i en tone, som selv operastjerner ville være jaloux over. Men dette giver hverken mening til filmen eller hans karakter. Rollen må nok betegnes, som en af de svageste skurke-karakterer i filmhistorien, at selv Dennis Hoppers portræt af King Koopa i ’Super Mario Brothers’ synes attraktiv.



Copyright: Warner Bros.
Ben Kingsley – BloodRayne

Med eminente film på sit CV, som ’Ghadhi’, ’Schindlers liste’, ’Death and the Maiden’ og min Kingsley favorit-film, ’Sexy Beast’…. Ja, så har der engang været store forventninger fra min side af, når den gode Sir Kingsley dukkede op på skærmen/lærredet. Men efter oplevelsen med ’BloodRayne’, så måtte mine fremtidige forventninger begraves meget dybt. ’BloodRayne’ er en nådesløs ringe vampyr-eventyrs film, der åbenbart er baseret på et computerspil. Kingsley spiller skurken, Kagan, og lige meget hvor dårlig denne film er, så har vores gode skuespiller hér, den største ”giv mig mine penge” grimasse på, ja under hele filmen. Kingsley kunne ikke være mere ligeglad med denne film, og hans rolle, og det er vi publikum også!



Copyright: Boll KG Productions
Jeremy Irons – Dungeons & Dragons

Hvis der er en film, som var nær ved at give mig post traumatisk stress syndrom, ja så var det ’Dungeons & Dragons’ fra 2000. Jeg er meget fristet til at give den æren af, at være den dårligste film nogensinde, men den er hvert fald en af de mest irriterende filmiske oplevelser, som jeg har udsat mig selv for. Normalt, så er der mindst et element, som jeg kan hive ud fra en dårlig Hollywood-film, som i det mindste var okay. Men ikke her!!! Nej, der er intet positivt man kan nævne om denne rædsomme fantasy-film, der baseret på et meget populært brætspil.

På toppen af denne usmagelige kransekage, der møder vi Jeremy Irons. Manden har igen og igen bevist sit værd, som en habil skuespiller. Men, hvis jeg var Irons, så ville jeg være mere en dybt pinlig berørt over ’Dungeons & Dragons’, og ikke kun filmen, men hans egen præstation. I dette makværk spiller han den onde trollemand, Profion, der virkelig er glad for at udtrykke hans ondskab. Irons overspiller ikke bare, han overgøre sin karakter på et niveau, der slet ikke kan måles. Der er visse steder, hvor han snerrer og skriger sine replikker så meget, at man ikke kan forstå et hak af hvad han siger. Det er vitterlig den pinligste præstation jeg har set fra en respekteret skuespiller, så dårligt, at selv Paris Hilton i ’The Hottie and The Nottie’ synes tåleligt! Ja, ikke engang Robert De Niro bør bekymre sig om hans stime af dårlige film og præstationer, da Irons alene med denne rolle har slået ham med lysår. Den der nok kommer tættest på sådan en rædsom rolle, er John Travolta, i hans Scientology-film, ’Battlefield Earth’, hvor han sjovt nok også spiller hovedskurken.



C

Copyright: New Line Cinema
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



One Response to Gode skuespillere – Dårlig performances

  1. Line F. Svare says:

    MEGA fed artikel!!
    Jeg kunne være mere enig med dig, når det kommer til Johnny Depp!! Det er så sørgeligt den måde hans karriere har udviklet sig. Jeg var virkelig kæmpefan og blev ved med at holde fast i, at han er en ualmindelig dygtig skuespiller – men det er fandme svært at gøre netop det i vores tid. Der er simpelthen gået alt for lang tid, hvor han bare har lavet forfærdelige præstationer. Det virkelig sørgerligt.

    Derudover er både Jesse Eisenberg og Eddie Redmayne geniale og perfekte eksempler!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑