filmnyheder

Skrevet den 11 november, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Hans og Grete vender tilbage

Vi kender alle historien fra Brødrene Grimm, om det unge søskende par, der bliver lokket ind i et hus lavet af søde sager, men som er en fælde lavet af en heks, der har tænkt sig at opfodre og i sidste ende spise de to. Ja, det er selvfølgelig fortællingen om Hans og Grete, den perfekte skrækhistorie for børn og barnlige sjæle. En del filmiske forsøg er der også blevet lavet, senest den hårdtslående ‘Hansel and Gretel: Witch Hunters’, hvor det nu voksne søskende par er blevet heksejæger, og Hans er blevet diabetiker efter alt det slik, som den onde heks tvang ham til at spise.

Sophia Lillis

Men, nu er Orion Pictures i gang med at filme en ny version af denne klassiske fortælling. Optagelserne er begyndt, og på rollelisten finder vi  Sophia Lillis, som Grete. Lillis spillede Beverly i sidste års gyserhit ‘IT: Chapter One’, hvor hun gjorde god figur. Karakteren Hans spilles af et nyt ansigt, Sammy Leakey, mens Alice Krige ( kendt fra filmen ‘Star Trek: First Contact’) og Jessica De Gouw (fra serien ‘Arrow’) spiller kannibalistiske hekse, der rigtig gerne vil have vores to hovedrolleindehavere ned i deres gryde.

Hvilken tone denne film får, det vides ikke endnu. Den sidste Hans og Grete film var meget action-præget, med en god slat komik oven i. Man kan jo håbe på, at den nyeste version kommer til at have en meget mere mørk, dunkel og dyster atmosfære, der klart hælder over til gyser-genren. Vi på Filmpuls skal nok rapporterer mere om filmen, når vi ved noget mere.

Copyright: MGM
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑