Du kan stemme blandt 10 film, der kan vinde Politikkens publikumspr..." /> Har du fået stemt på din CPH PIX film? - Filmpuls

pulsen CPH PIX

Skrevet den 11 april, 2014 | af Jeppe Andersen

0

Har du fået stemt på din CPH PIX film?

Du kan stemme blandt 10 film, der kan vinde Politikkens publikumspris.

Der har måske ikke været så meget opmærksomhed omkring publikumprisen, men Politikken har udvalgt 10 film, som du kan stemme på, hvis du har været inde og se filmen. Vinderen får premiere i Danmark senere på året, og Politikken støtter med markedsføringspenge til lanceringen. Her er et overblik over filmene du kan stemme på.

A Thousand Times Good Night

Nomineret til CPH PIX og Politikkens publikumspris.Krigsfotografen Rebecca har dedikeret sit liv til at fotografere alverdens ofre. Men da hun en dag selv bliver såret i en eksplosion, stiller hendes familie hende over for et ultimatum.

Hotell

Nomineret til CPH PIX og Politikkens publikumspris.Alicia Vikander er den anale kontrolfreak, som får kamp til stregen, da hendes nøje planlagte livsplan pludselig møder modstand. Det sender Erika ud i gruppeterapi for viderekomne og ud i planløshedens ukendte land. Og det er både morsomt og smertefuldt.

Jack

Nomineret til CPH PIX og Politikkens publikumspris.Barndom og Berlin set gennem øjnene på den 10-årige Jack elsker sin mor og passe på trofast på lillebror, mens hun skejer ud. Efter en ulykke ender han på et børnehjem. Både den debuterende instruktør, Edward Berger, og Ivo Pietzcker får kritikerroser med på.

Of Horses and Men

Nomineret til CPH PIX og Politikkens publikumspris.Islandske Benedikt Erlingssons spillefilmdebut er intet mindre end et portræt af forholdet mellem mænd og heste. For der er dømt drama på landet, når alfahannen taber ansigt og må kæmpe for oprejsning i den prisvindende ’Of Horses and Men’.

Something Must Break

Nomineret til CPH PIX og Politikkens publikumspris.Rebelsk outsider-romantik fra Stockholms trashede udkant, hvor den unge cross-dresser Sebastian møder og forelsker sig i ballademageren Andreas. En vild, sexet og rastløs film, der smadrer normerne for køn og kærlighed.

The Kidnapping of Michel Houellebecq

Nomineret til CPH PIX og Politikkens publikumspris.Houellebecq under en pressetur. Men hvad skete der egentlig, mens han var væk? Det forestiller franske Guillaume Nicloux sig her i en af årets mest intelligente og morsomme film, hvor Houellebecq selv spiller hovedrollen i en fantasifuld kidnapningshistorie baseret på hans egen forsvinden.

The Priest’s Children

Nomineret til CPH PIX og Politikkens publikumspris.

Det er vanskeligt at følge i hælene på en præst, der både kan få snotungerne til at synge som engle og ramme en fodbold. Især når man er en helt grøn og nyklækket. Så Don Fabian tager tyren ved hornene og usyndiggør byens forråd af kondomer i Vinko Brešans.

The Suspect

Nomineret til CPH PIX og Politikkens publikumspris.Sydkorea har efterhånden helt snuppet actionthriller-kronen fra Hongkong, og ‘The Suspect’ demonstrerer med al tydelighed, at de fortjener den. En nordkoreansk agent hopper af til naboen mod syd i jagten på sin kone og datters morder.

The Zero Theorem

the zero theorem er nomineret til cph pix og pulitikkens publikumspris.Efter fire år er Terry Gilliam tilbage i gakket topform i jagten på ‘The Meaning of Life’ i en ‘Brazil’ lignende verden fans vil elske at besøge – mere end én gang. Som sin tids Kafka snor Gilliam en fascinerende, forunderlig og forvirrende fortælling omkring sin stakkels hovedperson Q (Christoph Waltz), et computergeni som bare så gerne vil have at vide hvorfor han er til.

Vi er de bedste

Nomineret til CPH PIX og Politikkens publikumspris.Imod drengene, imod latterlige hippieforældre og bløde pædagoger. Lukas Moodyssons portræt af teen-punkeren Bobo og hendes veninde i de tidlige 80’ere, hvor alle værdier var i opløsning, rammer lige i hjertekulen.

Hvem stemmer du på?

Har du været inde og se bare nogle af filmene, så hører vi selvfølgelig gladeligt om hvad du synes om filmen(e), og dit bud på om filmen fortjener at blive vist i landets biografer. Skriv i kommentarfeltet for neden eller en Facebok kommentar.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten

Historien er altid vigtig, Nolan, Tarantino og David Fincher er fantastiske og så er verdens sjoveste film Dum & Dummere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑