The Dardennes – hvad i al verden er det? Hvem, hvor, hvad og ikke ..." /> Har du hørt om The Dardennes? - Filmpuls

Interviews filmpuls.dk dardenne interview

Skrevet den 22 august, 2014 | af Anders Bjerg

0

Har du hørt om The Dardennes?

The Dardennes – hvad i al verden er det? Hvem, hvor, hvad og ikke mindst hvordan? Frygt ej, her kommer en uddybende forklaring…

Dardenne filmpuls.dk

Hvem?
Selvom ’The Dardennes’ både er anerkendte og respekteret i filmverdenen, samt har hentet hele to af Cannes filmfestivals allerfineste pris med hjem, så er der stadig en hel del som endnu ikke kender til instruktør-makkerparret Jean-Pierre og Luc Dardenne – bedre kendt som Dardenne-brødrene eller blot The Dardennes.

Hvor?
Instruktør-duoen kommer fra Belgien og har instrueret film siden slutningen af 70’erne. Selvom de dengang kun gjorde sig i dokumentarer, så var det et vigtigt springbræt for deres fremtidige karriere, da Dardenne-brødrenes film, ofte afspejler en form for dokumentarisk stil.

Hvad?
Det var med 1996s ’La Promesse’, at duoen for alvor slog igennem på international basis, og filmen gav dem deres første Palme d’Or ved Cannes filmfestival i 1999. Både kritikere og publikum var overbeviste omkring Dardenne-brødrenes talent, da det de overværede var et velkomponeret mix, af humanisme og socialrealisme, der faldt perfekt sammen med et ofte fattigt og uslebent lille lokalsamfund.

Hvordan?
Deres filmografi bærer tydelig præg af en gentagende udgave af selvsamme succesopskrift fra 1996, men det er trods alt et kendetegn, og det er stort set aldrig et trættende gensyn når en ny Dardenne-film udkommer. For selvom de elsker lange scener uden klipning, filmet med håndholdt kamera og med naturligt lys, så er det altid nyt liv der skildres, om end de har nogle af de samme problemer. Deres nyeste film ’To dage, en nat’ er desuden én af deres hidtil mest roste film, så de kan tilsyneladende forny sig i sådan en grad, at der stadig er masser af plads til begejstring.

Her på filmpuls.dk har vi i den forbindelse valgt at se lidt nærmere på netop denne film, der bl.a. har den oscarvindende Marion Cotillard i hovedrollen som den kriseramte Sandra. Her følger et uddrag af et interview med henholdsvis Dardenne-brødrene og Marion Cotillard, der forhåbentlig kan give det gængse publikum en idé om hvad det er The Dardennes kan, og hvorfor man burde tage et smut forbi sin lokale biograf for at opleve ’To dage, en nat’ der får premiere den 18. september.

dardenne på filmpuls.dk

Handling: I ’To dage, en nat’ følger vi den unge kvinde, Sandra (Marion Cotillard), der med hjælp fra sin mand (Fabrizio Rongione) kun har lige præcis to dage og en nat, til at overbevise sine kollegaer om at opgive deres bonus på 1000 euro, så hun kan beholde sit job. Men da kollegaerne i forvejen kæmper en kamp for at få pengene til at løbe rundt, så er det tæt på at være en umulig opgave for Sandra, at vinde deres stemme. Situationen bliver heller ikke nemmere af, at Sandra døjer med en depression der truer med at ødelægge hendes mission, før den overhoved er begyndt.

…Her følger et uddrag af interviewet med Luc og Jean-Pierre Dardenne

Hvilke omstændigheder førte til tilblivelsen af ’To dage, en nat’?
Luc Dardenne: I årevis har vi overvejet en film om nogen, der er blevet afskediget efter afstemningen af hendes kolleger, der ligesom deres chef synes, at ​​hun ikke opererer effektivt, og holder hende derfor ansvarlig for tabet af deres bonusser. ’To dage, en nat’ blev for alvor til, da vi kom op med Sandra og Manu – et par forenet i modgang.

Jean-Pierre Dardenne: Hvad var vigtigt for os var, at vise nogen der var udelukket, da hun anses for at være svag, fordi hun ikke klarer sig godt nok. Filmen roser denne “nødlidende” karakter, der finder styrke og mod, gennem kampen hun foretager med sin mand.

Har I mødt en lignende historie til den I fortæller i filmen, i det virkelige liv?
Jean-Pierre: Ja, mere end én gang, selv om det måske ikke er nøjagtigt den samme. Du kan se den generelle kontekst af filmen – den besættelse med at præstere, og den voldsomme konkurrence mellem kollegaer – overalt på arbejdspladsen, i Belgien og andre steder.

I dømmer ikke nogen af Jeres karakterer…
Luc: Arbejderne i ’To dage, en nat’ bliver placeret i en position af ubarmhjertig konkurrence og rivalisering. Der er ingen kamp mellem det gode og det onde her. Under alle omstændigheder, er vi ikke interesseret i at se på verden sådan.

Jean-Pierre: Film er ikke en domstol. Alle Sandras kollegaer har gode grunde til at sige ja eller nej til hende. Én ting er sikkert: denne bonus er ikke en luksus for nogen af ​​dem. De har alle brug for penge til at betale deres husleje, deres regninger osv. Sandra forstår det kun alt for godt, da hun selv kæmper med økonomiske problemer.

dardenne på filmpuls.dk

Hvordan arbejder I med Jeres skuespillere?
Jean-Pierre: Vi lavede og filmede forarbejde i en månedstid. Og før det, i to måneder. Luc og jeg forberedte os på at optage ’on location’, og filmede med vores videokamera.

Luc: Denne generalprøvefase er nødvendig før du optager, for at finde de rigtige rytmer og skabe et klima af komplet tillid til skuespillerne, for at kunne risikere selv de simpleste ting.

Jean-Pierre: Vi optog kronologisk, hvilket er utrolig vigtigt for os og også for skuespillerne. Sandras rejse er lige så meget fysisk som den er mental , og det var vigtigt for Marion, Fabrizio og alle de andre skuespillere at filme det hele kronologisk.

Hvad ledte Jer til valget af den oscarvindende Marion Cotillard?
Jean-Pierre: At bruge så berømt en skuespillerinde var en ekstra udfordring for os. Marion var i stand til at finde en ny krop og et nyt ansigt for denne film.

Luc: Hun ville aldrig vise sit arbejde som skuespiller. Intet af det hun udretter her, falder ind under overskriften af en ’fremførelse eller visning’. Vi arbejdede sammen i en atmosfære af gensidig tillid, som tilladte os at prøve en hel masse nyt.

…Her følger et uddrag af interviewet med Marion Cotillard

Hvad var din første reaktion, da de tilbød dig rollen som Sandra?
Under vores første møde, var jeg vildt ivrig efter at dele mine ideer, næsten ligesom et lille barn! Jeg forsøgte virkelig at holde det hele inde, men det måtte bare komme ud. Jeg sagde: “Jeg er så glad for at arbejde med jer, at jeg kunne slå kolbøtter!” Jeg måtte bare fortælle dem, hvordan jeg følte, før vi gik videre til den mere seriøse forretning.

Hvordan vil du definere deres film?
Hver af deres film overholder nøje realiteterne i samfundet, samtidig med de tager nye filmiske chancer… Det er én af de ting jeg virkelig holder af mht. til deres film.

Hvordan vil du definere din karakter, Sandra?
Hun er en almindelig kvinde, en arbejder, der ved hvad tingene koster, fordi hun er nødt til at vide det. Hun forstår hvorfor nogle af hendes kollegaer har valgt at tage de tusind Euro, i stedet for at stemme for at hun kan beholde sit job. Ingen ved hvad hun ville have gjort i deres sted, og filmen dømmer heller ikke filmens personer. Det er dette, der gør den så kraftfuld.

Sandra lider af en depression …
I en scene siger hun selv: “Jeg er ingenting”. Denne følelse af ubrugelighed bor dybt inde i hende, som det gør for en masse mennesker, der ikke ved hvordan de skal håndtere deres arbejde eller mangel på samme. Flere måneder før vi optog filmen, havde jeg været dybt chokeret over, at læse artikler og rapporter om arbejdsrelaterede selvmord, folk, der hellere vil ende det hele end at holde det ud.

Vil ’To dage, en nat’ forblive en særlig film i din karriere?
Ja, helt sikkert! Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser, men denne var den dybeste og mest idylliske af alle. Jeg har aldrig følt mig så varetaget af en instruktør – undskyld, to instruktører! Luc, Jean-Pierre og jeg var “medskyldige” fra den første til den sidste dag af optagelserne. Da tiden kom til den sidste scene, følte jeg mig utrolig trist over at vide, at det hele var forbi.

Kunne du tænke dig at arbejde med brødrene igen?
Hvornår de end vil! De behøver ikke engang at vise mig et manuskript, jeg vil acceptere med det samme … Når du virkelig kan lide at arbejde på den måde som de arbejder på, så kan du ikke bede om noget mere fantastisk, end at arbejde med Dardenne brødrene!

’To dage, en nat’ rammer de danske biografer den 18. september. Hvis du stadig ikke er helt overbevist så kan du klikke ind på filmpuls.dk allerede den 10. september, hvor vores anmeldelse af filmen vil ligge klar!

interview dardenne

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , , , , ,


Om skribenten

Filmentusiast med kærlighed til filmmediet - uanset genre og stilart... En film skal have noget godt at byde på, så længe fokus er tydeligt og filmen er stensikker og ikke mindst selvsikker i dét den ønsker at fremføre. Så kan mesterværker findes i mange filmhjørner...



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑