Hard to die movie-franchise!

Jubiiii…. mere ‘Die Hard’!!! Ja, efter den femte og i særdeleshed frygtelige og gennemgribende dårlige kapitel i ‘Die Hard’ filmserien, så troede jeg bestemt, at vi havde ramt dødsstødet til flere film. For selvom filmen ikke tjente sig selv hjem i USA, ja så var ‘A Good Day to Die Hard’ åbenbart en stor nok succes i udlandet til, at vi skal udsættes for mere endnu. Den sjette film havde en arbejdstitel under navnet, ‘Die Hard: Year One’, men Empire Magazine har netop afsløret filmens rigtige titel, som kommer til at hedde, ‘McClane’.

Filmens instruktør er Len Wiseman, der ikke kun lavede de første to ‘Underworld’ film, men også var manden bag det fjerde ‘Die Hard’ projekt, ‘Live Free or Die Hard’ (kendt som ‘Die Hard 4.0’ herhjemme). Han har givet nogle hint om, at denne film vil gå tættere på John McClane karakteren, og have en mere dramaturgisk vinkel end de andre film, der kun havde terrorister som fokuspunkt. Det rygtes også at plottet vil gå tilbage til slut 70’erne, hvor vi møder en ung McClane, og at filmen skiftevis rykker frem og tilbage i tiden, med Bruce Willis som nutidens McClane. Personligt, så håber jeg på, at Willis for tørret sin “giv mig min løncheck” grimasse af, før optagelserne går i gang, hvilket de muligvis gør inden for 2-3 måneder. Lad os se, om fremtiden giver os et nyt og frisk “take” på McClane og ‘Die Hard’ universet, eller om det minder om det vi i forvejen kender filmserien for.

Og, hvis der skulle komme en efterfølger til denne film, så kan jeg lige se titlen for mig:

Copyright: 20th Century Fox