Jeg elsker en god possesion-horror men skal være den første til at ..." /> Hårene rejser sig i traileren til ‘Deliver Us From Evil′ - Filmpuls

Skrevet den 13 april, 2014 | af Michella Malin Petersen

Hårene rejser sig i traileren til ‘Deliver Us From Evil′

Jeg elsker en god possesion-horror men skal være den første til at indrømme at der er forfærdelig langt imellem kvaliteten. Film som ‘Besat – The Exorcism Of Emily Rose′ og selvfølgelig kongen over dem alle, nemlig ‘The Exorcist′, er alt for sjældne trods de mange, mange film som bliver udgivet i denne sub-genre.

Men måske har vi her at gøre med en mulig kandidat? Sony Pictures har udsendt denne ubehagelige trailer til den kommende gyser ‘Deliver Us From Evil′ som har Eric Bana i hovedrollen som en irsk-katolsk politibetjent der efterforsker en brutal mordsag. Under efterforskningen får han hjælp fra en præst som er overbevist om at morderen er besat af en dæmon.

Plottet lyder absolut ikke dårligt, og traileren giver nogle ret solide chok, samt en flot visuel side. Stemningen leder tankerne hen på David Fincher’s ‘Se7en′ blandet med ‘Besat – The Exorcism Of Emily Rose′, en blanding at gritty social realisme og dæmoniske besættelser.

‘Deliver Us From Evil′ er instrueret af Scott Derickson som også stod bag 2012’s populære (men tragisk skuffende) horror-film ‘Sinister′. Og selvom ‘Sinister′ ikke fungerede for mig, så gik den rent ind hos størstedelen af gyser-fans og anmeldere.

Manuskriptet til ‘Deliver Us From Evil′ er ligeledes skrevet af Derickson i samarbejde med Paul Harris Boardman som også stod bag til førnævnte ‘Besat – The Exorcism Of Emily Rose′.

Bana har rollen som betjenten, mens Edgar Ramirez spiller præsten. Også Sean Harris, Olivia Munn og Joel McHale er at finde på filmens rolleliste.

‘Deliver Us From Evil′ får dansk biografpremiere den 24. Juli.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten

har et ekstra hjertebank for superhelte, gyser-genren, 80'er film, tragiske dramaer og alt af Christopher Nolan. Taler flydende i film-citater, og ville se en film om tørrende maling hvis Tom Hardy var på rollelisten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑