filmnyheder

Skrevet den 28 januar, 2019 | af Jakob Sørensen

0

Harley Quinn’s nye kostume

Selvom David Ayers ‘Suicide Squad’ var en enorm skuffelse for de fleste fans af DC Comics og Batman universet, så var der en ting, som mange dog var enige i på den positive side. Margot Robbie var den perfekte Harley Quinn AKA Jokerens kæreste og side-kick.

Og der er flere projekter i gang med Robbie i rollen som Quinn. Der kommer en efterfølger til ‘Suicide Squad’, da den første film trods tæsk fra verdens anmelderkorps og mange fans, alligevel gik hen og blev en økonomisk overskudsforretning for Warner Bros. Men karakteren får minsandten også sin egen film, som efter planen kommer ud til næste år. Titlen er ‘Birds of Prey (And the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn)’, og er instrueret af Cathy Yan, som kun har et par små og smalle film på sit cv, og bryder ud i sit Hollywood debut hér. På rollelisten ser vi navne som Mary Elizabeth Winstead og skotten Ewan McGregor, der spiller skurken Black Mask.

Udover at Margot Robbie har vist sit kostume på sin Twitter profil.

…. ja, så er der netop også udgivet en 20 sekunders teaser til filmen, som viser paletten af karakterer, som optræder i historien.

Copyright: Warner Bros. / DC Comics

Tags: , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑