filmnyheder

Skrevet den 25 april, 2018 | af Rikke Ingemann Jensen

1

Hvem skal spille Kim Possible og Ron i Disney’s ‘Kim Possible’ live-action?

Det er netop blevet offentliggjort i dag, og skuespillerne er Sadie Stanley som Kim Possible og Sean Giambrone som Ron Stoppable. Disney er godt i gang med at lave alle deres tidligere produktioner til live-action film, så denne her kom ikke som en overraskelse. ‘Kim Possible’ er baseret på  den animerede serie ved samme navn fra 2002. For dem der ikke voksede op med Kim Possible og ikke ved hvad “A naco” er, så er handlingen kort forklaret her: Kim Possible er en typisk teenager, der går i High School. Det der ikke er så normalt ved hende er, at hun bekæmper skurke i sin fritid.

Tilbage til skuespillerne. Sadie Stanley har ifølge IMDB ikke haft nogen rolle i en film eller serie udover at have spillet “giggling girl #1” i ‘Game Shakers’. Det er derfor spændende at se, hvordan hun klarer sådan en, for mig, ikonisk rolle. Jeg har dog et problem: HUN ER IKKE RØDHÅRET. Man kan selvfølgelig farve hendes hår, hvilket de nok også gør, men det var det første, jeg tænkte, da jeg så et billede af hende.

Sean Giambrone er til gengæld et kendt ansigt. Han har været med i ‘The Goldbergs’ og har lagt stemmen til en karakter i ‘Emoji’-filmen. Ifølge mig passer han fint som Ron.

Det siges, at ‘Kim Possible’ filmen får premiere i 2019.

Hvad synes I om castingvalget?

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , ,


Om skribenten

20-årig medievidenskabsstuderende der elsker film og tv-serier. Har en stor forkærlighed for John Hughes film og alt med Leonardo Dicaprio.



One Response to Hvem skal spille Kim Possible og Ron i Disney’s ‘Kim Possible’ live-action?

  1. Line F. Svare says:

    Det er så syrret der kommer en Kim Possible live-action. Men glæder mig nu alligevel lidt! Lad os se de første billeder og trailer, og så kan jeg have en rigtig mening omkring hvad jeg synes 😀

    Casting mæssigt så jeg ret vild med skuespillerne er så unge! Det giver jo mening, de skal jo være unge… På den anden side så føles det mærkeligt, for figuren Kim Possible ser jo faktisk ret gammel ud hvis man tænker over det? Bare det ikke bliver for meget sådan “klatretøsen” agtigt, hvor man ikke helt kan tage det seriøst. Kim skal jo være MEGA BADASS og cool!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑