'Labyrinth' er en fantasy kultklassiker fra 1986, med David Bowie i en central ro..." />

filmnyheder

Published on 17 April, 2017 | af Line F. Svare

0

Hvordan går det med Labyrinths remake/sequel/spin-off?

‘Labyrinth’ er en fantasy kultklassiker fra 1986, med David Bowie i en central rolle. Filmen handler om en 16 årig pige (Jennifer Connelly) som skal løse en labyrint for at redde sin lillebror, der er blevet kidnappet af Jareth the Goblin King (David Bowie).

Der har i noget tid været snak om, at filmen skulle genindspilles. Noget mange har frygtet – især da det vil være umuligt at finde en der kan spille Bowies ikoniske rolle.
Skaberne bag denne nye ‘Labyrinth’ fortæller dog nu, at Bowies karakter ikke vil vende tilbage, og derfor ikke vil være i den kommende film – hvilket for mange er en lettelse. Der er også tale om, at der bliver skabt en helt ny historie, omkring ‘Labyrinth’-universet, og at det IKKE er et remake. Det lyder altså som en form for spin-off eller sequel. Mest sandsynlig af de to, er nok en spin-off, hvis de tidligere karakterer ikke vender tilbage.

Fede Alvarez og Jay Basu har fået manuskriptjobbet. Derudover skal Fede Alvarez også instruere. Han er nok mest kendt for gyseren ‘Don’t Breathe’.
I øjeblikket arbejder de begge på ‘The Girl in the Spider’s Web’, en fortsættelse af Millennium-serien. ‘Labyrinth’ sequel/spin-off kommer altså ikke lige foreløbig – men det bliver spændende at høre mere om hvilken retning det tager.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


About the Author

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑