pulsen

Skrevet den 2 november, 2017 | af Line F. Svare

0

Hvorfor kun Norge skulle have ret til at lave en Utøya-film

Nyheden er tikket ind, at den dygtige norske skuespiller Anders Danielsen Lie, skal spille Anders Breivik i Netflixs kommende film, ‘Norway’, om Breiviks massakre på øen Utøya i 2011.

Jeg sidder tilbage med en usædvanlig dårlig smag i munden, og ondt i maven over denne nyhed. Egentlig ikke over netop det, at Anders Danielsen Lie skal spille Breivik, på trods af jeg synes det er et overraskende dårligt og uforståeligt valg at tage, for en så dygtig skuespiller med fantastiske film instrueret af Joachim Trier på cv’et. Men egentlig mest af alt et uforståeligt valg at tage som nordmand.

Anders Danielsen Lie i ‘Oslo, 31. august’

Min holdning til film der skildrer en forfærdelig hændelse som er sket i virkeligheden, er hovedsageligt at det er enormt usmageligt. Hvis du vælger at lave en film om dette, så tæt på det er sket, hvor mange stadig har det frisk i erindringen, så ser jeg kun underholdningsværdi som grund. Og det er intet mindre end respektløst og forargeligt.
Grunden til jeg synes det er okay at lave en sådan film mange (MANGE) år efter, er fordi jeg mener den så kan minde os om hvad der skete, og sætte det i kontekst med nutiden. Her kan filmen pege på, hvordan den afspejler vores tid, og måske minde os om, at noget lignende sagtens stadig kunne finde sted, eller stadig finder sted. Her har filmen et budskab og et mål med at skabe opmærksomheden.

Når så Paul Greengrass, som bl.a. står bag nogle af Bourne-filmene, tager styrringen og skal lave en amerikansk film om denne forfærdelige dag i norsk historie, så er det lige netop det jeg kalder usmageligt. Det er nemlig, og kan kun være, for underholdningens skyld.
Alene titlen viser en distance fra nordmændene – og at den ikke er skabt af eller til den norske befolkning.

Jeg blev personligt meget påvirket af hvad der skete den gang den 22. juli 2011. Og jeg husker præcis hvad jeg lavede, hvor jeg var og hvor rørt jeg blev. Jeg kan kun forestille mig hvordan det har været for den norske befolkning, og endnu mere for dem som blev direkte påvirket. Det er klart en tung historie og bevidsthed som sidder i nordmændene.
Derfor bør det netop være nordmændene, og kun nordmændene, som skal lave en film om hvad der skete. Det bør være i netop den sammenhæng, at befolkningen kan bruge filmen som en healende og samlende effekt, og ikke som hollywood-underholdning, der river op i det sår, som den forfærdelige begivenheden har sat.

Derfor holder min holdning om, at film om virkelige forfærdelige hændelser kun bør laves mange år senere, ikke i forbindelse med den kommende norske film ‘U’.

Filmen ‘U’ er en kommende norsk film om hændelserne på Utøya d. 22. juli 2011. Norske Erik Poppe er instruktøren bag. Filmen er baseret på research og interviews fra de overlevende, og filmens historie fokuserer på ofrene, IKKE på Breivik. Som en stor del af befolkningen i Norge mener, har Breivik fået alt for meget opmærksomhed.

Erik Poppe

Poppe siger følgende om filmen: “Since these attacks, the terrorist who carried out this terrible atrocity has attracted far more attention than the victims of the tragedy. After almost 7 years, it is about time to bring the attention back to those who died on Utøya, all their bereaved and all the survivors. It is not possible to represent “the truth” with such a movie, but I hope to make the victim’s experiences better understood. The reality exceeds imagination, and one of the art’s tasks is to convey the incomprehensible.”
Filmen bruger hovedsageligt ukendte skuespillere, om følger en ung pige i real tid og i one take.

Jeg har selvfølgelig hverken set ‘Norway’ eller ‘U’. Men jeg håber og tror på at ‘U’ kan have kvaliteten som en samlende film for nordmændene, som får dem til at stå sammen i sorgen og understrege overfor hinanden, at det ikke må glemmes og det ikke kan accepteres. En form for terapi og et behov for befolkningen og de pårørende, som sætter fokus på menneskerne og menneskeheden. Det vigtige er, netop ikke at fokusere på Breivik, ikke at give ham plads eller fortælle hans historie. Og mest af alt, ikke at gøre denne forfærdelige hændelse til actionunderholdning.
Sorgen og smerten tilhører nordmændene, og derfor tilhører historien dem – og derved retten til at lave en film ud af den.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑