pulsen Doris Day

Skrevet den 22 maj, 2019 | af Jakob Sørensen

0

In memoriam: Doris Day

Doris DAy

Doris Day i ‘Calamity Jane’ fra 1953

Selvom det er over en uge siden at hun døde, så mener denne skribent, at vi her på Filmpuls bør skrive et par ord om Doris Day. For der er nok ikke mange yngre mennesker, som i dag ved hvem hun var, men for film og moderne underholdningshistorie, ja der var Doris Day et stort navn. Som ung startede hun ud som balletdanser, men det var karrieren som sanger, der fik hende i raketfart mod berømmelse. Sangen der leverede hendes gennembrud var ’Sentimental Journey’, og der var begyndelsen på en 650 pladeindspilninger.

I slutningen af 1940’erne hoppede hun ind i filmmediet, og fik i enden 39 titler på cv’et. Her er en scene fra Alfred Hitchcock filmen ’The Man Who Knew Too Much’ (1956), hvor Day spiller sammen med James Stewart. De spiller et amerikansk ægtepar, hvis søn bliver kidnappet efter de indblandes i en politisk sammensværgelse. Denne scene er en del af klimakset, og Doris Day synger sangen ’Que Sera Sera’, imens Stewart kommer sønnen til undsætning. Danske Mogens Wieth ses også i denne scene, og er faktisk filmens hovedskurk.



 

For det meste spillede Doris Day den pæne pige med ben i næsen, og hun bevægede sig mest i lystspils og musical-genren. Hun fik endda sit eget tv-program, der kørte fra 1969 til 73. Ved slut 90’erne havde hun trukket sig helt tilbage, og værnede meget om sit privatliv. Hun sagde nej til ærespriser og hyldestfester, der krævede hendes personlige tilstedeværelse, og det var ekstrem sjældent at hun indenfor de sidste 20 år blev set af offentligheden. Men hun tittede engang i mellem frem, og flirtede endda i 2015 med en rolle i en Clint Eastwood film, som hun i enden sagde nej til.

Hun blev 97 år.

Copyright: Universal Pictures / Warner Bros.

Tags:


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑