Skrevet den 12 januar, 2015 | af admin

“This isn’t a democracy anymore”

walking dead

Indrømmet. Min interesse for splatter-zombie-film har aldrig været stor. Det tog derfor mine vennekreds måneder at få mig overbevist om, at The Walking Dead var værd at kaste timer af mit liv efter. Og hvor er jeg dog glad for, at jeg endelig lyttede, loggede ind på Netflix en sen septemberaften og med alle tænkelige fordomme på læberne, trykkede play til første afsnit. Og næste afsnit. Og det efterfølgende afsnit. Ja, faktisk gik hele natten, og om morgenen så jeg zombier – eller walkers, som de hedder i serien – i Netto, Matas, Magasin, hvorend jeg gik.
Så selvom jeg var en latterlig langsom starter, er jeg nu en dedikeret The Walking Dead fan – jeg er blevet ‘omvendt’ og prøver nu selv at ‘omvende’ skeptikere.

For det er ikke en almindelig zombie-serie. Der er en årsag til, at The Walking Dead har modtaget så stor omtale og har så mange fans world wide. Serien har bl.a. været nomineret til Writers Guild of America Award, og Golden Globe Award for Best Television Series – Drama og har slået alle seerrekorder ved almindelig ugentlig broadcasting tv.

walking dead 3

The Walking Dead er baseret på en tegneserie med samme navn af Robert Kirkman, Tony Moore og Charlie Adlard. Den filmatiserede version er produceret af Frank Darabont og beskriver, ligesom i tegneserien, hvordan den amerikanske familiefar og betjent Rick, der – efter en skudepisode måneder tidligere – vågner op fra koma på et øde hospital. Eller, helt øde er det ikke. Omkring ham møder han nemlig kun walkers, der synes at have forvandlet den tidligere så ordnede og forudsigelige amerikanske forstad til et uforudsigeligt, post-apokalyptisk landskab. Og hele stater viser det sig senere. I desperation og fortvivelse forsøger Rick at finde sin kone og søn, og må i denne søgen krydse storbyer og nedkæmpe horder af walkers inden han – ved et lykketræf – genforenes med dem – og en hel gruppe af overlevne, der alle får en afgørende rolle i seriens efterfølgende sæsoner.
Sammen gennemgår gruppen alverdens forhindringer – ikke uden tab af gruppemedlemmer på vejen, der forvandles til walkers umiddelbart efter deres død – men møder også nye mennesker – herunder fjendtligtsindede.

For i et post-apokalyptisk samfund er love og moral sat ud ad kraft. Som Rick siger “this isn’t a democracy anymore”. Nu gælder kun ét kodeks, og det alene: dræb eller bliv dræbt. Hvilket ændrer hovedpersonernes opfattelse af liv og død efterhånden som serien skrider frem. Hvilket ændrer selve deres personlighed og karakter. Fra at være medfølende og empatisk, bliver Rick stadig mere psykisk ustabil og følelsesmæssigt afstumpet. Det samme gælder hans søn, der springer barndommens sidste år over og må træffe valg, som intet barn burde træffe. Det er netop dette psykologiske aspekt, som gør serien fængende og interessant – og adskiller den fra de typiske zombie-film. Et aspekt, som særligt udfoldes og kommer til udtryk i sæson 4, der meget snart vil kunne ses på både Netflix og HBO i Danmark.

walking dead 2

Du kan bl.a. se frem til, at Rick – nu i rollen som leder – fører gruppen frem til et fængsel, der viser sig at være det perfekte tilholdssted for at skabe en ny tilværelse, uden for walkernes rækkevidde. Men idyllen er kun kortvarig. Horder af walkers truer med at vælte fængselshegnene, influenza udbryder inde i fængslet og The Governor fra sæson 3 lurer hele tiden i baggrunden som latent problem. Og samtidig hører vi for første gang om Terminus – en eftersigende ‘safe zone’ – der dog ikke er så ‘safe’ som den på overfladen giver udtryk for.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , ,


Om skribenten



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑