James Gunns nyeste projekt får en høj censur-grænse

Godt nok så kommer der ingen superheltefilm ud i år, som er instrueret af James Gunn. Manden er dog i fuld i gang med projekter som ’The Suicide Squad’ og ’Guardians of the Galaxy Vol. 3’, men imens så har han produceret en anden film, der får premiere slut maj måned. Denne film handler på sin vis også om superhelte, men vender i den grad genren på hovedet.

For selvom ’Brightburn’ minder handlingsmæssigt meget om Supermand/Clark Kents unge år, ja så leger filmen med idéen om: Hvad nu hvis helten viser sig at være skurk! For denne ”super-dreng”, ja han er en vaske ægte psykopat, der bruger hans kræfter til det virkelig onde. Dermed synes filmen at kombinere superhelte-genren med undergenren kaldet ”child killer flicks”.

The Motion Picture Association of America, som er dem i USA der bestemmer censur-grænserne, ja de har kommet med deres dom. Og den hedder, at ’Brightburn’ får en såkaldt R-rating, hvilket herhjemme kan omsættes til en ”tilladt for børn over 15 år grænse”. Hovedgrunden er at filmen citat: ”Are only fit for mature audiences, with some serious frights and gore”. Dette gør en gysernørd som denne skribent glad i låget, og fra de trailere som indtil videre er udgivet, ja så tyder det på at censur-dommen er meget rammende. Filmen er skrevet af James’ to brødre Mark and Brian, og instrueret af David Yarovesky, der instruerede gyserfilmen ’The Hive’ (2014).

Men filmen får fra start af alvorlig konkurrence, da den udkommer samme dag som Disneys live-action version af ’Aladdin’. Men, hvis du spørger denne skribent, så er det ’Brightburn’ som man skal give som absolutte første prioritet. Vi på Filmpuls glæder os hvert fald, og til slut så lur lige den sidste nye trailer.

Copyright: Sony Pictures

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.