HBO Nordic

Januar på HBO Nordic

Her er en oversigt, over hvad du kan opleve i januar på HBO Nordic.

‘Venner’
 Alle 10 sæsoner bliver tilgængelige 1. januar 

Med utallige Emmy- og Golden Globe-nomineringer og statuetter i bagagen er Venner’ en af vor tids mest ikoniske og skattede komedieserier. Serien kørte på TV fra september 1994 til maj 2004 og består af 236 episoder fordelt på 10 sæsoner. Alle 236 episoder af serien er filmet på scene 24 i Warner Brothers’ studier i Burbank, Californien. De seks venner, der er seriens omdrejningspunkt, bliver spillet af Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer.

HBO Nordic er eneste streamingtjeneste i Norden med rettighederne til Venner’ fra 1. januar. 

HBO Nordic 

‘A Discovery of Witches’

Sæson 2 får premiere 8. januar 

I første sæson af serien kom det frem, at den dygtige historiker på Bodleian-biblioteket i Oxford, Diana Bishop, var en heks. Hun kom utilsigtet til at fremmane et ældgammelt, forhekset manuskript, som skulle rumme hemmeligheden om de magiske væseners eksistens, og blev herefter kastet ud i et gådefuldt mysterium. I sæson 2 rejser Diana sammen med vampyren Matthew tilbage i tiden for at finde den såkaldte “Book of Life”. 

‘Real Time with Bill Maher’
Sæson 19 får premiere 18. januar 

Bill Maher er vært for en spritny sæson af HBOs prisvindende komedie-talkshow Real Time with Bill Maher. Den skarptungede satiriker diskuterer aktuelle politiske emner med gæster fra begge fløje af det politiske spektrum. 

‘Batwoman’
Sæson 2 får premiere 19. januar 

Sæson to bringer en ny Batwoman i spil i skikkelse af Javicia Leslie, der har overtaget rollen fra Ruby Rose. Hun får sit at se til sammen med resten af The Bat Team, når de kæmper mod nye fjender. Foruden Leslie medvirker også Rachel Skarsten, Camrus Johnson, Nicole Kang, Megan Tandy og Christina Wolfe. Batwoman er skabt af Caroline Dries. 

‘All American’
Sæson 3 får premiere 19. januar 

Da en kommende stjernefootballspiller fra en highschool i det sydlige Los Angeles hyres til at spille for Beverly Hills High, begynder to familiers sejre, nederlag og kampe at kollidere, da to vidt forskellige verdener, Crenshaw og Beverly Hills, mødes. Serien er inspireret af den amerikanske professionelle footballspiller Spencer Paysingers liv. Blandt de medvirkende er Daniel Ezra, Greta Onieogou, Samantha Logan og Michael Behling.

 ‘Legacies’
Sæson 3 får premiere 22. januar 

De ikoniske helte og skurke fra The Vampire Diaries og The Originals efterlod sig en arv bestående af vedvarende kærlighed og familiefølelse, og den fortsættes nu i Legacies – en spændende dramaserie, der fortæller historien om næste generation af overnaturlige væsener på Salvatore-skolen for de unge og talentfulde.

‘Painting with John’
HBO-dokumentarserie med premiere 23. januar 

Dokumentarserien følger multikunstneren, John Lurie, der bedst slipper kreativiteten løs, når han kombinerer barnlighed og sjov og ballade med komplicerede kunstneriske teknikker. Lurie, der primært er kendt for sin musik, giver en slags meditativ vejledning i livet, og dokumentarserien er fyldt med smukke billeder og originalmusik. Det er Lurie selv, der har skrevet og instrueret serien.  

‘Euphoria Special’
Andet særafsnit får premiere 25. januar 

De to nye særafsnit fungerer som en bro mellem første og anden sæson af den Emmy-vindende HBO-serie, ‘Euphoria’. Det første særafsnit fik premiere på HBO Nordic 7. december, og i det afsnit var det Rue (Zendaya), seerne fik lov at følge. Det andet særafsnit, der har titlen “F*ck Anyone Who’s Not A Sea Blob”, følger Jules (Hunter Schafer) over juledagene, hvor hun ser tilbage på året, der er gået. Schafer har selv været med til at skrive manuskript til afsnittet sammen med seriens skaber, Sam Levinson, og hun fungerer også som executive producer på dette afsnit.  

Læs anmeldelsen af Euphoria: Trouble don't Last Always på filmpuls.dk
HBO Nordic

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.