filmnyheder

Skrevet den 24 oktober, 2018 | af Line F. Svare

0

Julen kommer i november

Butikkerne ved det, storcentrene ved det og biograferne ved det også – julen starter lang tid før december!
I år kan du forberede dig på den gode (eller mindre gode) julestemning, med hele fire julefilm i november måned. Til sammenligning er der ingen julefilm som får premiere i december.

Nøddeknækkeren og De Fire Kongeriger

1. november

Filmen er baseret på både bogen af E.T.A. Hoffmann og den klassiske ballet, som selv er baseret på bogen – begge udgaver har navnet ‘Nøddeknækkeren og musekongen’. Balletten opføres ved juletid, hvor historiens handlinger også tager afsæt. Clara falder i søvn juleaften, og drømmer om nøddeknækkerprinsen og kommer på besøg i de fire kongeriger.

Disney står bag ‘Nøddeknækkeren og De Fire Kongeriger’, og i filmen kommer vi til at møde store skuespillere som Keira Knightley, Helen Mirren og Morgan Freeman. Mackenzie Foy spiller Clara, vi kender hende bl.a. som Edward og Bellas creepy datter i den sidste Twilight-film og som den unge Murph i ‘Interstellar’.

Den Tid På Året

8. november

Paprika Steen står bag denne familiekomedie, hvor hun også selv tager hovedrollepladsen. Hele familien mødes juleaften, og det går helt galt, for den meget dysfunktionelle familie. Filmen advarer tilskueren om hvordan man ikke bør holde jul.
På rollelisten ser vi, udover Paprika Steen, Lars Brygmann, Sofie Gråbøl, Karen-Lise Mynster, Lars Knutzon og Fanny Bornedal.

Julemandens Datter

8. november

Julemanden har åbenbart en datter, 12-årige Lucia – og hun har fået en film! ‘Julemandens Datter’ er en dansk børnefilm, og den behandler et ret aktuelt samfundsemne; kønsligestilling. Lucia vil nemlig gerne overtage biksen efter sin far og blive julemand. Men det kan hun ikke – på trods af at hun går på julemandsskole – hun er nemlig en pige!

Martin Buch ses i rollen som julemanden, og Mia Lyhne er julemandens kone.

Grinchen

29. november

Han er stadig grøn, han er stadig sur og hader stadig julen! Grinchen er tilbage, denne gang dog ikke som live-action med Jim Carrey, men som animationsfilm med Benedict Cumberbatch(s stemme).
Crinchen er faktisk oprindeligt en bogfigur skabt af Dr. Seuss – bedst kendt fra den illustrerede bog ‘How the Grinch Stole Christmas!’

foto copyright: Universal Pictures, Disney Enterprises, Scanbox, Nordisk Film

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et dragende plot eller karakterer som gør mig nysgerrig. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑