filmnyheder

Skrevet den 6 august, 2018 | af Jakob Sørensen

0

KAOS på produktionen af The Predator

Edward James Olmos

Man skulle tro at med trailere ude i de danske såvel verdens biografer, at der nu er ro på produktionen af ‘The Predator’. Men stormen er bestemt ikke drevet af! Nyheder og rygter svirre konstant, og nu er det blevet offentliggjort at en hel karakter bliver kasseret og smidt på klippegulvet. Denne karakter bliver spillet af den yderst erfarne, Edward James Olmos, der bedst er kendt for sin medvirken i serien ‘Miami Vice’ og sci-fi mesterværket ‘Blade Runner. Eftersigende spiller Olmos en general i filmen, og han er offer for de 30 til 45 minutter, som er blevet trimmet væk. Dette er mere end ærgerligt, da Olmos er en interessant og kompetent skuespiller, der klart har fortjent mere spotlys og hæder.

Ordet “kaotisk” er næsten en underdrivelse, når det kommer til skabelsen af denne film. Det er ikke første gang at den dygtige forfatter og instruktør, Shane Black, ender ud i uføre på et filmset. Han var også plaget af diverse problemer, da han lavede ‘Iron Man 3’, men alligevel så slår det nok ikke de udfordringer, som han har mødt under produktionen på ‘The Predator’. Filmens udgivelsesdato er blevet skubbet flere gange, hvilket i sig selv er et dårligt tegn. Der er blevet lavet adskillige “reshoots”, hvor man har filmet scener om igen. Dernæst blev den første trailer udgivet, hvilket ikke var særlig populær i blandt fans. Så filmede man slutningen om igen, da den i følge Shane Black: “Ikke var uhyggelig nok”.  Og nu er vi en måned fra filmens udgivelse, og gæt engang…. de er stadig i gang med at filme scener om igen.

Denne skribent håber inderligt på en god film, der overrasker og tilfredsstiller fans af filmserien. Men, der er så mange negative tegn, at det nok er bedst ikke at have forventningerne og håbet højt oppe.

Billede copyright: 20th Century Fox
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑