Kevin Costner modtager i dag årets Cinema Icon Award til CinemaCon..." /> Kevin Costner: et biografikon? - Filmpuls

pulsen

Skrevet den 27 marts, 2014 | af Karen Sandal Fothergill

0

Kevin Costner: et biografikon?

Kevin Costner modtager i dag årets Cinema Icon Award til CinemaCon-konferencen i Last Vegas, og så er det jo oplagt, at vi lige ser nærmere på Costner som et biografikon…du får lige et par sekunder til at tørre vandet af skærmen.

Ifølge folkene bag eventet får Costner prisen for hans arbejde både foran og bag kameraet over de sidste fire årtier: “Kevin Costner har underholdt seerne med uforglemmelige præstationer og tryllebundet dem med hans exceptionelle evne til at lave film. Costners bidrag til film er uden lige.”

Måske lige at gå liiiiiiiidt overboard med roserne, men der er da ingen tvivl om, at Kevin Costner har sat et aftryk på filmverdenen med roller som Eliot Ness (De overvindelige), Crash Davis (En sikker vinder), Ray Kinsella (Field of Dreams) og Lt. Dunbar (Danser med Ulve).

Kevin Costner

I 80erne og start 90erne var Costner med i det ene store hit efter det andet og han kunne vælge og vrage mellem de mange manuskripter, han fik proppet i hånden, og i 1991 vandt han en Oscar for hans instruktørarbejde på ‘Danser med Ulve’. Alt så lyst ud for Costner dengang, men træer vokser ikke ind i himlen og han traf nogle virkelig dårlige valg i forhold til roller i ‘Wyatt Earp’ og Waterw…”

Nej okay, det taler vi ikke om, men 90erne og 00erne var nogle stille år for Costner med et par enkelte hits her og der og en masse misses, hvilket hans 15 Razzie nomineringer også vidner om. Det underlige ved Costners karriere er, at han startede ud på toppen og langsomt gled han ned af stigen og ud i kulden. Costners skuespillertalent har aldrig været helt deroppe, hvor han kan blande sig med de allerstørste og det er også fint nok. Hans roller overrasker ikke og han bliver inden for hans comfort zone med Hollywoodfilm, som en ærke-amerikaner, der har fødderne solidt plantet på jorden. Måske er det det og dårlige beslutninger, der er grunden til, at han ikke har været at finde på det store lærred. Hans instruktørarbejde er også nærmest lagt på hylden, sidst han stod bag kameraet var i 2003.

Costner har haft nogle rigtig gode roller og truffet en masse dårlige beslutninger i forhold til andre roller, men ligefrem at kalde ham et biografikon, synes jeg, er lidt at strække den og det er et underligt tidspunkt i hans karriere, at han får prisen, men oh well, måske har arrangørerne tænkt: If we give it to him, he will come.
Men man skal aldrig afskrive en Hollywood skuespiller, tag f.eks. Matthew McConaughey, som vandt en Oscar i år. Costner har også pustet liv i hans karriere igen med hans biroller i ‘Man of Steel’  og ‘Jack Ryan’. Den kommende ‘3 Days to Kill’ er hans første hovedrolle i lang tid, så det bliver spændende, om han kan vende tilbage i rollen som leading man eller om han klarer sig bedst på sidelinjen.

Hvilken film er din yndlings-Costner?

Når jeg hører hans navn, så er det altid ‘Robin Hood: Prince of Thieves’ der popper op. Ikke fordi den bød på fremragende skuespil, Costner formår faktisk at levere en af de dårligste accenter i en film ever, indtil han vist bare siger: “fuck it” og går all in med hans amerikanske accent.

Kevin Costner Robin Hood

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags:


Om skribenten

er filmentusiast med en meget bred filmsmag, men har en særlig svaghed for gys og animationsfilm.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑