vi anbefaler

Skrevet den 11 december, 2018 | af Jakob Sørensen

0

En kort anbefaling: Mandy

Prod. år: 2018 / Land: USA, UK og Belgien / Instruktion: Panos Cosmatos

‘Mandy’ blev vist ved dette års CPH PIX, og har skabt sig noget af en omtale/omdømme ved de festivaler, hvor den har spillet. “Et syret mareridt af et mesterværk”, er der nogle som kalder filmen. Og det kan godt være at denne skribent i forhold til andre er sent ude med en bedømmelse af filmen, men jeg havde bevidst skubbet denne filmoplevelse. Lige indtil jeg fik min ‘Mandy’ box fra tyske Amazon, der indeholder filmen, soundtracket på vinyl og andre godies. Ja, ganske enkelt sådan noget, som vi samlere af fysiske kopier elsker at eje!

Men levede filmen så op til alt den “hype” og tåge af tidlig kult-status, som synes at have omgivet filmen?

JA, ganske enkelt! ‘Mandy’ er et stort svampetrip, der hive tilskueren ned i et univers, som kun kan beskrives som en ond drøm. Plottet foregår i start 80’erne, hvor vi møder Nicolas Cage’ karakter, som nyder livet som skovhugger. Sammen med hans kæreste Mandy, bor de i et hus ude i ingen mands land, hvor kragerne vender. Her har de en stille tilværelse, indtil en gal kult beslutter sig for at aflægge dem et besøg. Dens leder er Jeremiah Sand, en ren sadistisk version af Jesus, som har fået et godt øje til Mandy. Dette bliver startskuddet på hævnaktion fra helvede, hvor Cage’ karakter gør sig klar til at blive døbt i blod og raseri.

Meget simplistisk plot, men ikke desto mindre så fungere filmen, især på den visuelle fortælling. Og det er billedsiden, som mest hænger fast i skribentens sind. Farvestålende, legende og helt i gennem grotesk! Filmens tempo er svingende, og havde jeg ikke vidst hvem som havde lavet filmen, så kunne jeg godt have gættet på vores egen landsmand, Nicolas Winding Refn. For både den visuelle såvel fortæller-stilen er meget Refn, og så ved du måske kære læser, om filmen allerede er noget for dig. Dette er bestemt ikke et værk for alle, men for dem som kan lide filmen, så er den en stor risiko for at forgude den. Det kræver nok at ens filmsmag er ret bred, og at man ikke har noget imod at der er “stil over indhold”, og ikke nogle brede fortællermæssige penselstrøg.

Skuespillet er herligt, og Nicolas Cage går fuldstændig BAZURKA hér! Så, hvis du er fan af manden, og nyder hans fremragende anfald, så bliver man slet ikke skuffet ved selvsyn. Linus Roache (kendt b.la. fra tv-serien ‘Vikings’) spiller kultlederen, Jeremiah Sand. Hans preformance er i den grad skræmmende effektiv, og under hans Jesus-agtige ydre, findes der et sandt monster. Hvad angår blod og gore, ja så blive de kære splatter-fans heller ikke skuffet. Der bliver hvert fald ikke lagt nogle fingre i mellem, når volden indtræder, så hvis man er “følsom” overfor sådan noget, ja så vil man nok finde mange af scenerne yderst frastødende. Men for os “gore-hunde”, ja så er dette en sand fest!

Så når alt kommer til alt, ja så kan skribenten i den grad anbefale ‘Mandy’. Det er en unik og skæv visuel oplevelse, der stadig sidder inde i kroppen, og selvom man godt kunne have tænkt sig mere plot, ja så gør du dig bare mere klog i at åbne en kold øl, og nyde dette blodige syre-trip!

Copyright: RLJE Films / XYZ Films

 

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑