vi anbefaler

Skrevet den 1 september, 2018 | af Jakob Sørensen

0

En kort anbefaling: RAW

Titel: Raw / Prod. år: 2016

Guderne må vide, hvor mange ”coming of age” historier der er lavet på film. Men, du har nok aldrig set en historie som den her, der virkelig sætter ting på spidsen og nok overskrider dine (eller de flestes) grænser. I dette belgiske ”coming of age” plot, møder vi den unge veterinærstuderende, Justine, der også er vegetar. Igennem hele sit unge liv, har Justine ikke rørt et stykke kød, da hendes forældre har opfostret hende til en vegetarisk tilværelse. Men denne tilværelse kommer for alvor på prøve, da hun på sin skole bliver tvunget til at spise et stykke kød, som led i et bizart ”indvielsesritual” af de ældre årgange. Men smagen af kød vækker noget i Justine, og pludselig har hun lyst til mere, men det er ikke kød fra bondegårdsdyr!

’Raw’ er klart en af de bedre kannibal-gysere. Men, det er også en film, der leger med utrolig mange tematikker: Afhængighed, jomfruelighed, familie & arv mm. Som sådan lyder filmens plot måske ikke synderlig chokerende, og for nogle så synes det plat/latterligt. Men alligevel, så er historien fortalt på sådan en måde, at selvom man ikke er sart, så er der scener, hvor man tænker, ”okay, det sker bare ikke”. Men gæt engang…. DET SKER! Men filmen er også relativt intelligent skrevet, og har sine små sociale kommentarer, såvel som et højt dialog-niveau.

Skuespillet er intet mindre end fantastisk! Garance Marillier spiller en hvis legemsdel ud af bukserne som Justine. Og hun deltager i et komplekst sammenspil med andre, der ligeledes bringer deres bedste evner som skuespillere frem. Roses skal Julia Ducournau, der har instrueret denne film. Hendes kontrol over filmen og fortællingen er næsten beundringsværdig, samtidig med at hun sovser det ind i en visuel interessant vinkel, der giver en tung atmosfære af, ja GYS! Det er måske ikke en film, som man har lyst til at gense, men det er klart en af de stærkeste og mindeværdigste gyseroplevelser inden for de seneste 5 år. Som bonus, så er lydbilledet også ganske solidt, og filmens soundtrack bidrager virkelig meget til filmens billedside.

Kort sagt: Er du til horror, der træder ved siden af mainstream, og som ikke er for de sarte, så bør du fluks kaste dig over ’Raw’, da det er en utrolig velsmagende filmisk-tartar.



Copyright: Focus Features / Universal Pictures
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑