vi anbefaler

Skrevet den 26 maj, 2018 | af Jakob Sørensen

0

En kort anbefaling: Swiss Army Man

Daniel Radcliffe synes at have børstet Harry Potter karakteren ganske godt af sig. Manden laver i hvert fald nogle interessante valg af tilføjelser til sit skuespiller cv. I denne film introduceres vi for en af filmhistoriens mest absurde ”bromances”, altså tætknyttede mandlige venskaber, der nok er ret svær at overgå.

I filmen møder vi en skibsbruden eneboer spillet af altid solide Paul Dano, der har fået nok at tilværelsen på den øde ø, og at klar til at ende sit eget liv, da han får øje på en skikkelse, der skyller op på stranden. Det er en død mand, som Danos karakter kalder for Manny. Manny lever op (i eneboerens fantasi) og sammen begiver de sig ud på en rejse for at finde en mening med livet igen. Og så har Manny mange nyttige funktioner som lig, ikke mindst hans gasser i kroppen, der kan bruges til at tænde bål med, eller bruges som en slags alternativ vandscooter.

Hvis det lyder afsindig plat, så forstår jeg dig godt. Da jeg så traileren første gang til filmen, så troede jeg også, at det ville være A til Z med diverse skønne platheder, hvilket jeg ikke har noget imod, da plat humor tiltaler mig, hvis det er gjort ordentligt og med et glimt i øjet. Men som filmen udfoldede sig, så var det meget mere end platheder og gags, hvor Manny er en menneskelig schwiezerkniv (multifunktionel lommekniv). Filmen er en overraskende dyb og eksistentiel historie, der så er tilføjet en gang poetisk pruttehumor. Skuespillet er fremragende, den visuelle billedside er lækker at kigge på og musik/lydsiden giver filmen ekstra sjæl.

Ja, jeg tør bestemt godt at anbefale denne rørende absurde film!

Billede copyright: A24


 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑