vi anbefaler

Skrevet den 13 maj, 2018 | af Jakob Sørensen

0

En kort anbefaling: Tale of Tales

Titel: Tale of Tales – Produktionsår: 2015 – Instruktør: Matteo Garrone

Der var engang… Sådan starter de fleste eventyr, men jeg tror ikke, at den linje hører til hér. Ganske simpelt fordi dette er slet ikke som alle andre eventyr, og så er den slet ikke for børn!

Filmens historie er taget fra tre italienske folkeeventyr skrevet af barokdigteren Giambattista Basiles samling Pentamarone, der anses for at være de første rene eventyr, og som bla. brødrene Grim 100 plus år senere skulle have taget lige lovligt meget inspiration fra. Filmen er instrueret af Matteo Garrone, der lavede den prisbelønnede mafiafilm ’Gomorra’, og hér viser han også hvilken innovativ auteur han er. ’Tale of Tales’ er flot filmet og skrupskørt fortalt, så jeg til tider troede, at jeg så en film instrueret af Wes Anderson (kendt for ’The Grand Budapest Hotel’, ’ The Darjeeling Limited’ etc.), da stilen minder lidt om hans, i hvert fald den skæve, komiske og farvefyldte poetiske vinkel. Skuespillet er ligeledes godt, og der er en god håndfuld kendte navne, der gør god figur.

Det er en film som både rørte og berusede mig med den maleriske billedside. Der er også plads til nogle grin, men samtidig også stunder, hvor tonen virkelig bliver voksen og grum i det. Jeg tør godt kaste min anbefaling videre til denne film, men det kræver, at du er åben og ikke kræver alt serveret på et sølvfad, for ellers så foreslår jeg, at du holder dig til de traditionelle eventyr.

Billede copyright: Camera Film


 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑