Latterlige Haj-Film

Efter min oplevelse af ‘The Meg’, som jeg ikke gav en favorabel karakter, så må jeg blankt indrømme, at der findes mange flere dårligere hajfilm… og der er rigelig med dem. Jeg har ikke set alle, da jeg gerne vil bevarer min mentale sundhed, men af dem jeg har luret, så kommer her en liste. Men, der er også nogle film, som er så dårlige, at de næsten er seværdige.

Titel: Sharknado / Prod. år: 2013

En af de mere “seværdige” er denne. Ja, du har hørt om filmen og den franchise den har startet, men ‘Sharknado’ er for mig vidunderlige komisk, og ikke mindst selvbevidst. Den ved at det er en dårlig film, og at titlen/idéen er noget af det mest latterlige der er opfundet. Men okay, der er også mange “mainstream” film, som kan komme op med de mest latterlige præmisser, men den her skjuler ikke dens dårligdomme, nej den hylder dem. Og er man fan af 90’ernes ungdoms serie nummer 1, ‘Beverly Hills 90210’, ja så er man sikkert også overrasket over, hvad Ian Ziering laver her. Filmen har 5 efterfølgere, og den sidste udkommer meget snart. Dog, så har denne skribent kun set den første film, og kan derfor kun udtale sig om den. Men eftersigende, så skulle 2’eren også meget skæg.

 

Titel: JAWS 3-D / Prod. år: 1983

Ja, jeg må krybe til korset… jeg kan faktisk et eller andet sted godt lide ‘Jaws 3-D’ (på dansk ‘Dødens Gab 3). Jeg kan sagtens se alle dens fejl og mangler, men alligevel så har dette siden barndommen været en “guilty pleasure”. Filmens præmis er nok starten på alle de mest latterlige præmisser i haj-film. I filmen svømmer en glubsk stor hvidhaj ind i Seaworld (en vand- forlystelsespark), hvor den begynder at skabe skræk og rædsel. Sådan det er hoved-essensen, men filmen inkluderer også karakterer fra de forgående film i form af politimester Brodys (der slog de 2 forgående hajer ihjel) sønner, hvoraf den ene arbejder for Seaworld. Dette et en meget letkøbt del af plottet, som ikke helt virker, og tidslinjen er ved siden af da vi snakker 5 år efter ‘Jaws 2’, og der var de børn/teenagere, og ikke fuldvoksne mænd med karriere, som de er her. Men pyt, det er haj-underholdning vi er efter, og det synes jeg der er rigelig af. Dog, så er det lavet meget “cheasy” og ikke helt heldigt. For filmen blev lavet i æraen, hvor 3D var hot igen, hvilket betyder, at hvis man ikke har 3D-briller, ja så virker mange af effekterne helt ved siden af, men det er også det som gør filmen “genial”, eller rettere sagt, en ufrivillig komisk oplevelse ud over det sædvanlige.

 

Titel: Ghost Shark / Prod. år: 2013

Der er mange som har set spøgelser, og mange gyserfilm er lavet omkring spøgelser. Men, hvis mennesker kan gå igen, kan hajer så ikke “svømme igen”? Jo, det kan de i denne film, hvor nogle uansvarlige bonderøve (rednecks) under en fisketur slår en hvidhaj ihjel, og dens sjæl vender tilbage igen, og søger hævn. Ja, tak for kaffe! Der har sikkert været rigelig med dåseøl, som er blevet fortæret, da man skrev denne film, for den synes at være skrevet af en fuld mand. Men ikke desto mindre, så har ‘Ghost Shark’ nogle fornøjelige øjeblikke, hvor man ikke kan lade være med at grine og fnise. Filmens synes som ‘Sharknado’ at være selvbevidst, dog er kvaliteten lidt mere lav, men er man samler af mærkelige film, ja så skal den her da være på hylden.

 

Titel: The Last Shark AKA Great White / Prod. år: 1981

Der var en tid, hvor man kunne slippe afsted med at kopier hinanden, og hvis der var nogle som var glade for at kopier, så var det italienerne. Når amerikanerne lavede ‘Star Wars’, så lavede de deres egen version. Det samme gjaldt zombie, slasher og endda haj-film. Og efter Blockbuster-hitter, som var ‘Jaws/Dødens Gab’, ja så var det da også i kortene at en italiensk version skulle laves. Dog, så kom denne film i ufører, og for første gang fik de sydeuropæiske filmmagere plagiat-beskyldninger efter sig. Hvem stod bag dette? Ja, det gjorde ikke mindre end Steven Spielberg, som instruerede filmen man blev beskyldt at have stjålet fra. Og faktisk, så er det forståelig nok, da ‘The Last Shark’ næsten er en tro kopi af ‘Jaws’, bare med færre penge, dårligere instruktion, værre skrevet og en mekanisk haj, der ser mere falsk ud, end dens amerikanske fætter. Filmen blev fjernet fra biograferne, men i dag anses den af nogle som en “kult-film”.

 

Jaws: The Revenge / Prod. år:1987

Det fjerde og sidste kapitel i ‘Dødens Gab’ filmserien var også det endelige dødsstød. Selvom langt værre haj-film er blevet lavet, så er dette uomtvisteligt den film i genren, som der er blevet mest latterliggjort, og det er heller ikke så underligt endda. Det aller værste er, at der faktisk er kompetente kræfter bag filmen, men et eller andet er gået gruelig galt, da man havde de indledende planer om at lave denne forfærdelig film. For det første er der plottet, som har de to Brody sønner tilbage igen, men den ene bliver ædt af hvidhaj. Ramt af sorg vælger moren til den afdøde (spillet af Lorraine Gary, der også var med i de to første ‘Dødens Gab’ film) at rejse med den anden søn og hans familie til det varme Caribien, hvor sønnen arbejder som marinebiolog. Men, freden er knapt nok sænket sig, før en uvelkommen gæst melder sin ankomst. Og ja, vi har med en hævn historie her… altså hold lige fast i det her plot: Hajen, som måske er grankusine til de tre foregående hajer, er ude efter hævn på Brody-familien! Yes, that’s for real. Og ens hjerneceller er virkelige på prøvelse hér, for dumhederne står i kø. F.eks. så kan hajen brøle, ja jeg vidste ikke fisk havde stemmebånd, men det jo altid rart at blive klogere. Dernæst så ankommer hajen til Caribien samtidig med familien Brody, for hvem ved, måske har den lagt penge under bordet, for at få information om familiens nye adresse, og dernæst anskaffet sig en turbomotor, siden den kan være så hurtig. Og hvad angår hajen, så ser den gudjammerlig mere falsk ud end nogensinde før. Derudover, så kan man flere gange tydelig se de kabler og skinner, som kører/styrer hajen, så bravo for troværdighed. Michael Caine er også med i filmen, og hans tilstedeværelse skyldes udelukkende en stor sjat penge, som han ikke kunne sige nej til. Hvad værre er, så kunne han ikke være med til Oscar-cermonien i 1987, fordi han var i gang med at lave denne film… og han vandt det år! Jeg kan sagtens se pointen med, at nogle ser denne film, som noget der er så dårligt, at det et godt. Men fra mit perspektiv, så er dette et irriterende makværk.

 

Titel: Sand Sharks / Prod. år: 2012

Hvis jeg skal komme med en positiv kommentar omkring denne film, så er det at jeg, tror det eller ej, så den færdig! ’Sand Sharks’ er virkelig en elendig film i ordets reneste forstand. Det er en ”direct to dvd” film, som er designet til at få en hurtig omgang penge, som er leveret af de tosser som har doneret penge til det her rådne hajføde. Og gudskelov var jeg ikke en af dem, der gav penge, nej jeg var så fræk at se den gratis på daværende tidspunkt, men jeg tror næppe at filmmagerne bag dette makværk har penge til at sagsøge mig for dette.

 

Titel: Sharks in Venice / Prod. år: 2008

Tag ’Indiana Jones’, ’Mission Impossible’ og ’Dødens Gab’ ned i en blender, og så tilføj amatøragtigt filmmageri og et budget som selv danske skolefilm kan være med på, og du har ’Sharks in Venice’, som jeg nok så en halvvåd aften med en ven, hvis hukommelsen er med mig. Det er en gudjammerlige ringe film, hvor en af de afdankede Baldwin-brødre spiller hovedrollen, før han blev kristen fanatiker, og i dag kun er med i evangalistiske film.

 

Titel: Shark Attack 3: Megalodon / Prod. år: 2002

Du milde makrel, den her film… ja, der kunne siges meget! Jeg har ikke set hverken ’Shark Attack’ 1 eller 2, men fik at vide at 3’eren var perlen i samlingen. I modsætning til ’Jaws 4’, så er dette mere en film, som er så dårlig, at den er god. Men på den anden siden, så er dette vitterlig også en af de dårligste film, som mine øjne er blevet udsat for. Ligesom den nye ’The Meg’, så har denne også en Megalodon-haj, men til sammenligning, så er ’The Meg’ et mesterværk. For det første synes manuskriptet at være skrevet af et par ekstra umodne folkeskole elever, skuespillet er sindssygt piv ringe og effekterne er i deres bedste øjeblikke hylende morsomme, pga. manglen på kompetence. Ja, her er beviset:

Som ekstra bonus, så lad mig vise endnu et klip fra denne film. Her har vi måske en af filmhistoriens største ”WTF-momenter”, da dialogen til sidst virkelig… ja, overrasker!

 

Pyha, så nåede vi til vejs ende. Jeg har set flere haj-film, men hvis jeg skulle fortsætte, så havde du kære læser nok givet op. Men skriv endelig nede i vores kommentarfelt, om hvilke hajfilm som du synes der mangler, eller som måske gjorde dig mest harm/irriteret.