Filmpuls logo
Filmpuls

Lisa Carlehed og Gustaf Skarsgård er ‘Udvandrerne’

‘Udvandrerne’ er en stor satsning fra SF Studios, som producerer Sveriges højtelskede klassiker af Vilhelm Moberg. Med Erik Poppe (Utøya: July 22, The King’s Choice) som instruktør og manus af Siv Rajendram Eliassen og Anna Bache-Wiig skildrer det episke drama de halvanden millioner svenskere, der søgte et bedre liv på den anden side af Atlanterhavet. Bodil-nominerede Lisa Carlehed (I dine hænder, Tills vi faller, Psychosia) får sin første hovedrolle i en svensk storfilm, når hun skal spille Kristina over for Gustaf Skarsgård (438 dage, Vikings) i rollen som Karl-Oskar.

“At gå ind i den næsten mytiske rolle som Kristina er en utrolig følelse. Gustaf og jeg havde en fantastisk kemi under prøverne, hvor jeg fandt skyggesiderne af Kristina, som ikke har været portrætteret før. Jeg har også altid gerne villet spille hovedrollen i en svensk storfilm af denne kaliber. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med sådan en stærk produktion, som SF bidrager med for at portrættere den kærlighed og det mod, som kendetegner udvandrernes rejse fra Sverige til Amerika,” siger hovedrolleindehaveren Lisa Carlehed

‘Udvandrerne’ rummer lige dele kærlighed og eventyr, når publikum tages med på Kristina og Karl-Oskars skelsættende rejse. Det er også historien om Sverige, om svenskerne, og en påmindelse om det dybt menneskelige, der driver os.

“At arbejde med et værk som Udvandrerne og en karakter som Karl-Oskar er et drømmeprojekt. Én ting, der greb mig øjeblikkeligt, var nerven i forholdet mellem Karl-Oskar og Kristina. Deres kærlighed og livsvalg bærer på en større historie om mod og viljen til livet. Det er en historie om kærlighed til ens familie, til ens fædreland og til det, som vi kalder et hjem,” siger Gustaf Skærsgård, hovedrolleindehaver.

Den stjernespækkede rolleliste tæller også Sofia Helin (The Snowman, Arn: Tempelridderen, Broen), der spiller Judit, mens Liv Ullmann, som spillede Kristina i Jan Troells Oscar-nominerede spillefilm fra 1971, vender tilbage i rollen som Anna, Kristinas mor.

Optagelserne begynder til september i det vestlige Sverige. Tidligere var planen at skyde filmen i Tjekkiet, men på grund af COVID19-pandemien vil indspilningerne nu finde sted i Sverige, så man kan overholde produktionsplanen. Det faktum, at produktionen vil finde sted i Sverige, hvor historien har sit udspring, er bestemt positivt. 

LisaCarlehed_Foto Fabrizio Cestari 
Erik Poppe_2_foto_Paradox 

 

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.