Filmpuls logo
Filmpuls

Mangler du noget at se? Vi anbefalinger streaming!

Mange af os har lidt ekstra tid derhjemme lige nu. Grundet nedlukningen af Danmark, tilbringes der nu lidt mere tid i sofaen foran fjernsynet. Nu er der endelig tid til at gå i gang med den serie, du ikke rigtig tidligere har kunne få passet ind. Eller hvad? Har du siddet i flere timer og revet dig i håret over, ikke at kunne vælge hvad du skal kaste dig over i de næsten FOR store kataloger, der er på streamingtjenesterne? SÅ kan vi hjælpe dig! Vi giver anbefalinger til, hvad du skal se lige nu! 

Anders anbefaler

I Am Not Okay with This
Copyright: Netflix

I Am Not Okay with This (Netflix)

Er du vild med ‘The End of the F****ing World’, ‘Stranger Things’ og måske endda ‘Carrie’, så er denne lille finurlige serie perfekt til dig! Med sin selvsikre portrættering af usikkerhedens tider, hvor puberteten, den unge kærlighed og alle de kvaler som følger, er i forsædet. Serien tager sit publikum med ind i et lille univers, som måske ikke er så ukendt endda, og krydrer det hele med humor og måske også hemmelige kræfter? Hvert afsnit er under 30 minutter og serien er på kun 7 episoder – så det er ligetil!

Better Call Sall (Netflix)

Serien kører netop nu på sin femte sæson og både handling og karakterer rykker tættere og tættere på begivenhederne fra ‘Breaking Bad’. Men fortvivl ej, dette er en serie der hviler allermest i sig selv og sin elektriske hovedperson, Saul Goodman. Til trods for flere velkendte ansigter, så er det den unikke og finurlige fortællerstil kombineret med et kolossalt højt niveau af visuelle, auditive og skuespillermæssige højder, som bærer det hele… Hvis du er ny til serien, kan du stadig indhente det tabte, inden den afsluttende sæson næste år.

6 Underground (Netflix)

Hvis du, i disse corona-tider, synes der er lidt for stille rundt omkring og at alle virker for politisk korrekte til din smag? Så bare rolig… Michael Bay er her stadig! Han er klar på at skide på alt og alle – både politisk og etisk – og han skider også på din holdning om ham og hans “særlige stil”… Men er dette så en god film? Nej. Overhoved ikke. Det er faktisk den mest forfærdlige film jeg har set i evigheder. Den gav mig hovedpine og har nok også svækket mit immunforsvar, hvilket jo er farligt i disse dage… Så går din hverdag for langsomt eller er du blot nysgerrig over hvor ringe den mon er, så stream bare filmen her. Også hvis du vil sikre dig, at potentielt smittede holder sig langt væk – for det vil de, helt automatisk… det kaldes BAYHEM-EFFEKTEN !!!

Julie anbefaler

Spiderman into the spider-vers
Copyright: Sony Pictures Animation

James Bond: Golden Eye (Viaplay)

Den første James Bond med Pierce Brosnan der skød filmserien igang efter en pause på 6 år. Filmen har det en James Bond film skal have, action, babes og humor. Og så den bedste biljagt med en tank Hollywood nogensinde har produceret.

Spider-man into the spider-vers (Viaplay)

Filmen handler om Miles Morales der bliver bidt af den giftige edderkop der forvandler ham til Spiderman. Det er en af de bedste animationsfilm fra 2018. Filmen har en god historie, med klassisk Spiderman-humor. Det man dog skal se filmen for er det visuelle der er i en klasse for sig.

The Good Place (Netflix) 

Eleanor er død og er ankommet til ‘The Good Place’, Altså himmelen, ifølge englen Michael der viser hende rundt i det pastelfarvede, froyospisende paradis.
‘The Good Place’ er virkelig en sjov serie, der er hurtig i vendingen og med skarpe kommentare. Serien er skabt af Michael Schur der bl.a. er manden bag ‘Parks and Recreation’ og ‘Brooklyn Nine-Nine’.

Line anbefaler

Matador (DR TV)

Har du aldrig fået taget dig sammen til at se ‘Matador’? Nu har du ingen undskyldning for ikke at give dig i kast. Der er en god grund til at vi stadig snakker om ‘Matador’ og den bliver genudsendt gang på gang, på trods af at det første afsnit løb over tv-skærmen i ’78. God fortællekunst og skuespil i høj kvalitet forældes aldrig! Sørg for at få set dette stykke kulturhistorie!

Kulturmagasinet Gejst (DR TV)

Er du nysgerrig på dansk kultur? Kulturmagasinet Gejst blev desværre lukket ned i forbindelse med at DR måtte køre en stor sparringsrunde efter den nye medieaftale i 2019. Men heldigvis ligger rigtig mange afsnit – godt 60 – lige nu på DR TV. Kulturmagasinet Gejst tager et nyt aktuelt kulturemne op i hver afsnit, og besøger forskellige kunstprojekter og taler med kunstnere (skuespillere, instruktører, musikere, forfattere). Man kan vælge at se de afsnit, som netop handler om et kulturprodukt man er interesseret i, og der er rigtig mange om film. Bl.a. afsnit om at lægge stemmer på tegnefilm, danske skuespillere i udenlandske produktioner og dokumentarfilms behandling af virkeligheden.

Martin anbefaler

Murder Mystery
Copyright: Netflix. Fotograf: Scott Yamano

Altså… nu bliver det plat… MEN, hvornår har Adam Sandler ikke kunne holde os underholdt? Jeg tager mit udgangspunkt i hans Netflix samarbejde:

The Week Of (Netflix)

Her møder vi en Adam Sandler som klare det overraskende godt som familiefaren, som prøver at holde styr på hele familien, en uge op til hans datters bryllup. Et andet take på Sandlers comedy evner.

Murder Mystery (Netflix)

Man skal ikke se den pga. plottet, men fordi Jennifer Aniston og Sandler spiller et par der bliver rodet ud i et klassisk “who done it” mysterie på deres “luksus ferie”.

Uncut Gem (Netflix)

Adam Sandler spiller en meget usædvanlig rolle… en juvel handler, som er ludoman og skylder gud og hver mand penge… jeg kan stadigvæk ikke sætte min finger på om Sandler spiller utroligt godt eller ej… MEN SE DEN!

Michella anbefaler

The Confession Killer
Copyright: Netflix

The Outsider (HBO)

Endnu en vellykket filmatisering af en Stephen King bog. De to første afsnit er noget af det bedste HBO har budt på længe og selvom de resterende afsnit ikke helt når samme højder er det stadigvæk en utrolig velspillet, atmosfærisk og betagende lille serie. En slow burner der stille og roligt kryber ind under huden hvis man er villig til at give den sin fulde opmærksomhed.

Fright Night (Netflix)

Mesterlig vampyr-gyserkomedie fra 1985, og en af genrens allerbedste. Mindeværdige karakterer, skønne praktiske effekter, massere af humor, og et helt fantastisk soundtrack… Guf for både fans af vampyrgenren og de farverige 80’ere. En klassiker.

The Confession Killer (Netflix)

Fascinerende dokumentarserie om den berygtede seriemorder Henry Lucas, som bringer nogle virkelig overraskende informationer frem i lyset om mandens forbrydelser samt politiets tvivlsomme håndtering af sagerne. Fans af ‘Making Af Murderer’ og true crime generelt vil næsten med garanti sluge alle fem afsnit.

Niels anbefaler

The boys
Copyright: Sony Pictures/ Amazon. Fotograf: Jan Thijs

The Boys (Amazon Prime)
Er du godt træt af sukkersøde historier om superhelte? Så kan jeg varmt anbefale ‘The Boys’. Serien vender idéen om en gruppe superhelte på hoved, og gør dem til de ledeste sataner du kan forestille dig. Det er en sand underdog fortælling, om den almindelige unge mand Hughie, der bliver trukket ind i en hævntogt mod superheltene, efter en række traumatiske uheld.
Serien lægger ikke fingrene imellem, og bruger blod, sort humor og tragedie til at fortælle dig historien. Den har mine varmeste anbefalinger, da den er noget så absurd som en realistisk serie om superhelte.

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.